Vandrefalketræk fra Falsterbo

Vandrefalketræk fra Falsterbo

En af vore ikoniske fuglearter er vandrefalken der nok er verdens hurtigste fugl, når den i styrtdyk mod bytte kan komme op på over imponerende 300 km/t.

Vandrefalken var en af de fuglearter der blev hårdest ramt af miljøgiften DDT, der gjorde falkenes æg så tyndskallede, at de gik itu under rugningen. Årsagen var, at de ligger højt i fødekæden, og de fedtopløselige giftstoffer blev akkumuleret og opkoncentreret i fødekæden.

De blev også efterstræbt af jægere og falkonerer. De er nu jagtfredede, og indsamling af vilde falke er forbudt. Desværre ser det ud til, at kriminelle stadigvæk er igang. F.eks. er der begrundet mistanke om, at der er stjålet vandrefalkeunger fra en rede på Møn, både i 2015 og i år.

Vandrefalkene har kvitteret med en kraftigt øget bestand, og deraf mange flere trækkende vandrefalke fra Falsterbo. Det årlige antal kan ses i linket her under:

Vandrefalketrækket fra Falsterbo

Mvh

Bjarne Bo

Venligst Log ind for at kommentere