Vær musestille – eller dø!

Jeg skrev forleden at strintende mus udsætter sig selv for en alvorlig trussel, da tårnfalkene kan spore dem ved hjælp af urinens refleksion af ultraviolet lys.

Det er imidlertid ikke det eneste musene skal vare sig for (det er i det hele taget farligt at være mus)!

De fleste ugler er nataktive og jager om natten, hvor der er begrænset lys. De har et godt nattesyn, bedre, men dog ikke væsentligt bedre end vort, og den vigtigste funktion er nok orientering når de flyver rundt.

Uglerne bruger derimod i høj grad hørelsen til at lokalisere byttet, og det er vist, at slørugler, selv i absolut mørke kan lokalisere og fange en mus der bevæger sig rundt og rasler i løvet. En opgave vi ikke ville kunne klare.

Vi er ganske gode til at lokalisere lyd i det horisontale plan, men nøjagtigheden bliver noget ringere når det gælder det lodrette plan.

Uglerne derimod er gode i begge planer, og det skyldes at deres øreåbninger er placeret forskudt for hinanden, således at den ene sidder højere oppe en den anden. Man kan ikke se det, da de er dækket af slørets fjer. På den måde vil lyden, når den komme nede fra, nå det øre der sidder lavest først, og omvendt hvis lyden kommer fra oven. Kommer lyden derimod fra et sted ret ud foran hovedet, når lyden de to ører samtidigt.

Uglernes slør virker desuden som et par paraboler, der indfanger, forstærker og kanaliserer lyden til ørerne.

Det er naturligvis en effektiv måde at jage på i mørke, og musene kan ikke skjule sig under løv eller i græs, eller, som Youtube klippet af en lapugle viser, under sne.

Nej, det er ikke let at være mus, man skal være musestille, og må heller ikke strinte.

 

Mvh

Bjarne Bo

Læs mere om natuglen på Fuglehåndbogen på Nettet