Træk eller ikke træk II

Forårstrækket er ved at komme godt i gang, nogle arter er i fuld gang, andre er ikke rigtigt kommet i gang endnu. Sanglærken er en af de trækfugle, som efterhånden har været her nogen tid. I Danmark er sanglærken stort set udelukkende trækfugl, og selvom nogle bliver I Vadehavet, hvis vejret ikke bliver for koldt, er de trukket væk fra deres yngleområder. Man benævner dem i øvrigt ofte vejrfugle, da de så snart vintervejret tillader det begynder at ankomme, bliver det  koldere, fortrækker de imidlertid igen til mildere himmelstrøg.

I det nordlige Holland er sanglærken deltrækfugl, hvor ca. halvdelen af bestanden bliver i yngleområdet, og den anden halvdel drager mod sydvest (fra omkring 300 til næsten 2000 km fra yngleområdet.

Hvilke individer der trækker eller ikke trækker, og årsagerne hertil er beskrevet i følgende publikation (Causes and Consequences of Partial Migration in a Passerine Bird A. Hegemann et al, The American Naturalist 186(4), October 2015).

Der er en række forhold der afgør hvilke individer der trækker bort, og hvilke individer der bliver i yngleområdet. Det er skitseret i den vedhæftede illustration.


 

Sanglærke som deltrækfugl


 

Størrelsen er afgørende, de større individer er fortrinsvis standfugle, hvilket dels forklares med, at de relativt set har mindre varmetab end mindre individer, idet varmetabet er proportionalt med overfladen, og større fugle har en relativ mindre overflade i forhold kroppens volumen  Dels kan de større fugle formodentligt oplagre større fedtreserver, som de kan tære på, hvis fødeudbuddet bliver mindre, og dels er større fugle typisk mere dominante, og kan derfor bedre sikre sig adgang til føden (dominans kan dog også øges med alder og erfaring).

Etablering af et godt territorium er vigtigt for erhvervelsen af en mage,og for yngleresultatet, derfor presser det hannerne til at være til stede i yngleområdet tidligst muligt. Som standfugl er hannen allerede på plads.

Konkurrencen om føden er afhængig af bestandens størrelse, jo tættere bestand, jo mere konkurrence, og jo større andel af individerne bliver trækfugle. Bestandstætheden afhænger dels af den lokale ynglebestand, men også af vintergæster, som kommer nord fra. Er der mange vintergæster, lægges der et yderligere pres på den lokale ynglebestand.

Endeligt er de enkelte individers kondition og sundhedstilstand afgørende. Fugle er ligesom mennesket udsat for forskellige smitsomme sygdomme, og får de en infektion, sættes immunsystemet i gang og kræver sin del af individets energibudget. Det viste sig at individer med høje infektionstal, alt andet lige, i mindre grad begav sig på træk. Individet havde ganske enkelt ikke kunnet mønstre ressourcer til det energikrævende træk.

Undersøgelsen viset også, at arvelighed sandsynligvis ikke spillede nogen rolle, da de enkelte individer i nogle år var standfugle, i andre trækfugle. Det er altså individets tilstand, kombineret med udefra kommende forhold, der afgør om det bliver til træk eller ej.

Venligst Log ind for at kommentere