Tag-arkiv: Rødhals

Smuler fra de riges bord

Smuler fra de riges bord, rødhalsen knækker ikke selv skallerne på solsikkefrøene, men finder de rester af solsikke kerner som andre arter spilder.

Når vi har frost og sne, bliver foderbrættet flittigt besøgt af mange forskellige arter. Allestedsnærværende er grønirisker, skovspurve, solsorte, men mange andre arter kommer på besøg.

Antallet af og hvilke arter der kommer på besøg er naturligvis afhængigt af hvor man bor, er det tæt ved skoven er artsrigdommen ofte større, end hvis man bor midt i byen. Jeg selv bor i en mindre landsbyagtig relativ tæt bebyggelse, og artslisten for i år tæller indtil videre 20 arter:

Skovspurv, gråspurv, bogfinke, kvækerfinke, grønirisk, grønsisken, kernebider, musvit, blåmejse, sumpmejse, spætmejse, solsort, sjagger, ringdue, tyrkerdue, allike, råge, husskade, gærdesmutte og rødhals.

Ud over, at det er skønt,at iagttage fuglene, kan man også lære lidt af deres adfærd, og særligt, hvordan de hånd(næb)terer føden (i dette tilfælde solsikkefrø, som er det eneste jeg fodrer med). De større finker som grønirisk og kernebider snupper hele kerne ud af foderautomaten, og knækker med lethed skallen af frøet og æder kernen. Grønsiskenen kan også men den har et mindre næb, og solsikkefrøene er lige på grænsen af hvad den kan kapere. Finkefuglene har et specialiseret næb, hvor der er overnæbbet er en rille hvor f.eks. solsikkefrøet kan passes ind, og skalle knækkes mod undernæbbet. Grønirisken bruger tungen til at balancere og holde frøet fast (se billeder). Mejserne har et mindre næb, og de bruger fødderne til at at holde frøet fast, hvorefter de hakke skallen af, og hakker kernen i passende mindre stykker der sluges.

Rødhalsen derimod der har et ret spinkelt fladtrykt næb, kan ikke rigtigt håndtere solsikkefrøene med skal, men de udnytter derimod de rester/stykker som f.eks. finkerne taber i processen. Rødhalsen ses derfor sjældent selv tage et helt frø, men afsøger ofte området under foderautomaten for rester. Solsorten gør faktisk ofte det samme selvom den har et kraftigt næb, er det ikke rigtigt velegnet til at åbne solsikkefrø.

Rødhalsen er således afhængig af, at andre arter gør et forarbejde.

Der er en lille billedserie vedhæftet, som illustrerer forskellige arters ædeteknik.

Med venlig hilsen

Bjarne Bo