Tag-arkiv: Får fuglene kolde fødder?

Får fuglene kolde fødder?

Får fuglene kolde fødder?

Ja, det gør de, og hvis de ikke gjorde det, ville de ikke kunne holde varmen, når de enten står på isen, eller svømmer i det kolde vand.

For at undgå varmetabet har de en meget effektiv varmeveksler placeret i benene, som er dækket af fjer.

Den nederste del man kan se af fuglenes baglemmer er i øvrigt ikke benet, men mellemfoden der er sammensmeltet til en enkelt knogle, tarsen, og leddet der bøjer bagud er stort set det samme som vor hæl.

Som nævnt har fuglene en effektiv varmeveksler, der fungerer efter modstrømsprincippet, hvor det kolde blod (veneblod) fra foden møder varmt blod fra kroppen (arterieblod), der allerede har afgivet noget varme til veneblodet, og der vil derfor langs hele varmeveksleren, hvor vener og arterier ligger tæt på hinanden, være en temperaturgradient, så veneblodet kan modtage varme fra det varmere arterieblod.

Linket viser en illustration af princippet.

Varmeveksler i fuglenes ben

Husk de uldne sokker!

Med venlig hilsen

Bjarne Bo