Sølvstænk i de sorte fjer.

Sølvstænk i de sorte fjer

I disse år foregår der et intenst og stort arbejde med at kortlægge fuglenes slægtskabsforhold (fylogeni). En overordnet kortlægning af fuglenes indbyrdes slægtskab blev publiceret i december 2014, med bidrag fra danske forskere fra Københavns Universitet, bl.a. professor Jon Fjeldså. I øjeblikket arbejdes der med en mere detaljeret kortlægning af spurvefuglene, som udgør over halvdelen af alle de godt 11000 arter, som der regnes med i dag. Måske er der flere, når det arbejde er færdigt.

Gråkrager og sortkrager er et eksempel på, hvor svært det er at definere en art. Oprindeligt beskrev Linnaeus dem som to arter arter, på baggrund af deres forskellige udseende, senere blev de så slået sammen, da de i en stabil zone på 15 til 150 km ned igennem det østlige Europa, regelmæssigt danner hybridpar, og får levedygtigt og frugtbart afkom (gråkragen er den østlige form, og sortkragen den vestlige form, sjovt nok er de irske og nordvestskotske fugle gråkrager). I Danmark er det gråkragen der er den almindelige art, men i den sydlige del af landet forekommer også sortkrager og hybrider af de to arter. Hybriderne får i større eller mindre grad grå fjer i dragten.

For et årstid siden blev der i Science publiceret en undersøgelse over forskellene i de to arters (de bliver nu overvejende betragtet som to selvstændige arter) genomer, og det viste sig, at de genetisk, i al væsentlighed, kun blev adskilt af de dele der bestemmer fordelingen af farver i fjerdragten. Det vist sig desuden, at de tyske sortkrager, genetisk set, lignede deres gråkrage naboer mere, end de lignende spanske artsfæller.

På trods af den store genetiske lighed, bevarer de to arter en stabil hybridgrænse, som ikke synes at flytte sig, og det er sandsynligvis udseendet der er afgørende, hvor de selektivt fortrækker individer af det samme udseende som dem selv, og muligvis spiller stemmen også ind, da den er forskellig for de to arter (selvom det for os er vanskeligt at høre forskellen). Man mener iøvrigt, at de to arter er kommet i sekundær kontakt efter en adskillelse i den seneste istid, og at de således er i en tidlig fase af artsdannelse.

Der er flere af den slags forhold, f.eks. hvor forskellig arter danner hybridpar, i øjeblikket er der en citronvipstjert hun, der ved Keldsnor på Sydlangeland åbenbart har dannet par med en gul vipstjert han.  Stor og lille gråsisken er et andet eksempel hvor man længe opererede med to arter lille og stor gråsisken, men som nu, på grund af stor genetisk lighed er slået sammen (der er lige så stor variation i genomerne hos den ene gruppe, som imellem grupperne). Man har selv imellem slægter eksempler på hybridpar, f.eks. imellem bynkefugl (hun) og rødstjert (han).

mvh

Bjarne Bo

Læs og se mere om arter og krager på Fuglehåndbogen.