Rovfuglealarm!

Jeg skrev i går om forskellige ædeteknikker hos småfuglene, når de besøger foderbrættet.

Småfuglene er dog ikke de eneste der har interesse for vinterfodringen. Spurvehøgene har også fundet ud af, at foderbrættet er samlingssted for småfugle, og at haver er ganske fine steder at finde frokosten, og at det godt kan betale sig at lægge ruten ind over villahaverne.

Spurvehøgen jager for det meste med overraskelsesangreb, og brøkdele af sekunder udgør ofte forskellen mellem liv og død for småfuglene.

Når småfuglene er i flok, er der flere til at holde øje med eventuelle fjender, det kan være katte på jorden, eller den nævnte spurvehøg fra luften.

Opdager en fugl en potentiel fjende giver den oftest et alarmkald. Er fjende jordbunden eller stationær som f.eks. en siddende tårnfalk eller ugle, er alarmkaldet højt og tydeligt Det er bredspektret fra under 1 til 8 kHz, det begynder og slutter brat. Det er derfor let både at høre og stedbestemme.

Er det derimod en flyvende fare, som f.eks. en spurvehøg, er alarmkaldet ganske anderledes. Kaldet ligger i et højt og snævert (næsten ren tone) toneleje i kHz området mellem 7 og 9 kHz, samtidigt begynder og slutter det svagt. Det gør, at kaldet dels er svært at høre (er man kommet lidt op i årene, er der mange af os, der ikke længere kan følge med i det toneleje), dels er det på grund af de udflydende dele i begyndelsen og slutningen det svært at stedbestemme.

Høreevnen hos f.eks. musvit og spurvehøg ligger i størstedelen af frekvensspektret nogenlunde ens, men specielt ved de høje frekvenser, over 6 kHz dropper spurvehøgens høreevne voldsomt, hvor musvitten stadigvæk kan høre i 8 kHZ området.

Hvor jordalarmkaldene er meget forskellige fra art til art, er rovfuglealarmkaldet næsten ens hos en lang række arter, det gør, at fuglene i blandede flokke kan drage nytte af hinanden, når der er fare på færde.

De vedhæftede figurer skitserer funktionen af alarmkaldene.

Alarmkald

Med venlig hilsen

Bjarne Bo

Rovfuglealarm!

Venligst Log ind for at kommentere