Øvelse gør mester!

Øvelse gør mester!

Vinteren synger (forhåbentligt) på sidste vers, og om godt et par måneder er alle vore sangfugle på plads, og fornøjer os med deres sang.

Vinteren har de fleste af sangfuglene tilbragt i Afrika, syd for Sahara, inklusive drosselrørsangeren, som er en meget fåtallig ynglefugl i Danmark, men hvis kraftige og varierede sang trods alt høres flere steder.

Vinterferien tilbringes dog ikke udelukkende med at dase i hængekøjen, i det mindste ikke for hannerne.

Hannernes sang og kvaliteten af sangen er vigtig for hannerne, når de skal tiltrække en mage i ynglesæsonen (se vedhæftede fil). Drosselrørsangere har to sangtyper, en kort, som bruges til at etablere og forsvare territoriet, og en lang og væsentligt mere varieret og kompliceret sang, som bruges til at tiltrække hunner.

I vinterkvarteret er der flere af vore sangfugle der synger, selvom de ikke yngler eller er territoriale, f.eks. løvsanger. En af dem er også drosselrørsangeren.

Man har spekuleret over hvorfor nogle arter synger, men en netop publiceret undersøgelse (Why Do Migratory Birds Sing on Their Tropical Wintering Grounds?, M. C. Sorensen et al, vol. 1 8 7 , no. 3 The American Naturalist, march 2016)
over drosselrørsangeren har løftet noget af sløret.

Man har haft tre mulige forklaringer på vintersangen 1) stigning i testosteronniveauet (igangsættere typisk sang), 2) etablering og forsvar af territorium, og 3) sangøvelser, for at fintune sangen til yngleperiodens konkurrence om hunnerne.

Undersøgelsen viste, at testosteronniveauet ikke havde indflydelse på sangaktiviteten, og drosselrørsangerne er heller ikke territoriale i vinterkvarteret. Der er således et stort overlap omkring 50% i de områder de enkelte individer bevæger sig rundt i, og flere end 10 individer bevæger sig typisk rundt i et givet område (desuden er det kun hannerne der synger, hvis det var territoriehævdelse, skulle hunnerne givetvis også synge (som det f.eks. forholder sig hos rødhals herhjemme om vinteren), men det gør de ikke. Det er heller ikke den typiske territoriesang hannerne synger om vinteren (kort og stereotyp) men en sang der minder meget om den sang de bruger til at tiltrække hunner (lang og kompliceret)

Det viste sig også, at det var de individer der var i bedst kondition (vejede i gennemsnit 1 g mere. Det lyder måske ikke af så meget, men omsat til et menneske på 70 kg svarer det til over to kilo), og derfor havde et energimæssigt overskud til synge. Det var også de individer der først begav sig på vej hjemover til ynglepladserne (små 14 dage tidligere).

Det at synge er for mange fuglearter en fortsat læreproces, så hvis de ikke øver sig, forringes kvaliteten, og konklusionen af undersøgelsen er da også, at drosselrørsangerne øver sig i vinterkvarteret, for at perfektionere sangen, når det i ynglesæsonen gælder om at tiltrække en mage.

Drosselrørsanger – sangens funktioner

Med venlig hilsen

Bjarne Bo

PS: Læs mere om fuglenes sang (se sang og kald i menuen fuglenes biologi)

I linket her (DOF-basen) kan man se hvor drosselrørsanger blev observeret sidste år. http://www.dofbasen.dk/search/result.php?design=table&soeg=soeg&periode=maanedaar&aar_first=2014&aar_second=2016&artdata=art&hiddenart=12530&obstype=observationer&species=alle&sortering=dato

Venligst Log ind for at kommentere