Nu vender det snart – returtræk

Nu vender det snart – returtræk

Mange unger af første kuld er allerede fløjet af reden, og tigger intenst og ivrigt efter mad fra forældrene. De småfuglearter der nu har første kuld ude, har ofte et andet kuld, og endda nogle et tredje. I mange tilfælde foregår der en effektiv arbejdsdeling, hvor hunnen hurtigt koncentrerer sig om at lægge næste kuld æg, og dermed overlader ansvaret for opfostringen af første kulds unger til hannen, så han har travlt. Måske knap så travle som spurvehøgehannen, som jeg for nyligt har skrevet om, der alen må sørge for mad til magen og til ungerne en stor del af yngletiden.

Linket her under viser forskellige former for yngelpleje, og hvor hyppigt de forekommer.

Yngelpleje – oversigt

Det traditionelle mønster er, at begge forældrepar, på en eller anden måde, deltager i opfostringen af ungerne, men for en del arters vedkommende overlades hele besværet til den ene eller anden partner. Særligt hos vadefuglene er det udelukkende den ene forældre der tager sig af ungerne. Hos f.eks. brushøns og skovsnepper er hannens indsats ovre, når han har befrugtet æggene. Hos andre arter så som odinshøns og sortklirer er rollerne byttet om, og hannen alene tager sig af både udrugningen og opfostring (nogle sortklirehunner deltager dog en smule i udrugningen af æggene). Hunnen lægger æggene og forlader derefter hurtigt yngleområdet.

Det er derfor, at vi allerede i juni kan se de første sortklirer, endnu i yngledragt, og fåtalligt odinshøns, i vore lavvandede kystlaguner, det er hunnerne der er på vej mod deres vinteropholdssteder. I de hele taget begynder vadefuglene deres returtræk tidligt.

Hannerne følger efter engang i juli, og i august begynder de juvenil sortklirer at dukke op.

Så næsten før sommeren er begyndt, tænker vadefuglene allerede på efterår.

Billedet er af en sortklire og fra 17. juni, altså med stor sandsynlighed en hun.

Venlig hilsen og godt vadefuglekig

Bjarne Bo

Venligst Log ind for at kommentere