Nabohjælp

Nabohjælp er en fin præventiv foranstaltning i forhold til indbrud.

Noget lignende forekommer i fugleverdenen. Som vi ved er gøegen redeparasit, og ved at lægge sit æg i andre, mest småfugle, fugles reder undgår den besværet med selv at udruge og opfostre sine unger.

Værtsfuglene har dog en del mekanismer, så de kan formindske risikoen for at bruge energien på at opfostre andre fugles unger.

En af de almindelige værtsarter for gøgen er rørsangeren, og forholdet eller det konstante våbenkapløb i mellem gøgen og rørsangeren er efterhånden velundersøgt.

Rørsangeren kan gøre forskellige ting for at undgå gøgeæg i sin rede, dels kan den moppe gøgehunnen så meget, at hun forsvinder, dels kan rørsangeren opgive kuldet helt, hvis den har mistanke om at der har været en gøg på spil, og dels kan den fjeren gøgeægget fra reden (der er selvom gøgene lægger æg, der til forveksling ligner værtsartens æg.

Da gøgeægget ligner rørsangerægget, er der en risiko for, at rørsangeren kommer til, hvis den har mistanke om at gøgen har været på spil, at fjerne et af sine egne æg. Rørsangeren må derfor være nogenlunde sikker i sin sag før den griber til a smide et æg ud. I forsøget beskrevet herunder var der faktisk tre rørsangere der fjernede et af deres egne æg.

Det har vist sig, at hvis der er mange gøge i et område, er udsmidningsraten højere i sammenligning med områder med færre gøge.

Hvordan vurderer rørsangerne så risikoen i et område med relativt få gøge, og hvor rørsangerne ikke ser gøgen så ofte, men hvor der stadigvæk er en risiko for at en gøg kommer forbi og lægger et æg i reden. Gøgen kan være meget forsigtig, og det tager ikke meget mere end 10 sekunder for gøgen at lægge sit æg, så hvis rørsanger parret bare i kort tid er væk, kan gøgen sagtens i al ubemærkethed have lagt et æg.

Her er det at nabohjælpen kommer ind, og hvor rørsangeren kombinerer egen erfaring med erfaring fra naboreder (naboparrets alarmkald og mopning af en besøgende gøg).

Et eksperiment der netop er offentliggjort, (R. Thorogood & N.B. Davies, (Combining personal with social
information facilitates host
defences and explains why cuckoos
should be secretive) Nature Scientific Reports (6:19782) DOI:10.10381/srep19872, (22. januar 2016)), viser hvordan rørsangeren kombinerer egen og naboerfaring, når den skal beslutte om den vil smide et æg ud eller ej.

Man opstillede fire situationer:

  1. Et rørsangerpar og dets nabo blev begge præsenteret for en udstoppet gøg.
  2. Rørsangerparret blev præsenteret for en ufarlig udstoppet papgøje, og naboparret for en gøg.
  3. Rørsangerparret blev præsenteret for en udstoppet gøg, og naboparret for en udstoppet papegøje.
  4. Både rørsangerparret og naboparret blev præsenteret for udstoppede papegøjer.

I situation 1 fjernede rørsangerne næsten halvdelen af gøgeæggene (placeret af ornitologerne). I situation 2 blev 15% af æggene fjernet, men i situation 3 og 4 kun ca. 5% af æggene.

Forskerne tolker resultaterne derhen, at i områder med få gøge benytter rørsangerne informationer fra naboerne som indikation af risikoen for at en gøg lægger æg i deres rede, det er ikke nok, at de ind imellem selv har set en gøg.

Den vedhæftede illustration skitserer forsøget og resultaterne.

Om gøgen og rørsangeren

Coverbilledet viser en gøgehun på udkig efter en værtsrede, og som moppes af en rørspurv.

Med venlig hilsen

Bjarbe Bo

Venligst Log ind for at kommentere