Læring og kultur hos musvitter

Det er kendt at musvitter er innovative og lærenemme når det gælder om at finde føde. Mange kender historien om musvitterne der hakkede hul i kapslerne på mælkeflaskerne og tog for sig af det øverste lag fløde (i glasflaskernes og den uhomogeniserede mælks tid). Adfærden spredte sig så hurtigt at der uden tvivl var tale om læring fra individ til individ.

Nature (Vol. 518: 26.2.15 side 538-541) har netop publiceret en spændende undersøgelse; “Experimental induced innovations lead to persistent culture via conformity in wild birds” (Lucy Alpin et al), der viser, at adfærdsformer læres og spredes meget hurtigt hos vildtlevende musvitter.

Man fangede to hanmusvitter fra forskellige underpopulationer i Wytham skoven nær Oxford i England. I alt fra 8 underpopulationer (fra henholdsvis 2 og 3 underpopulationer som blev trænede, og fra 3 der som kontrol ikke blev trænede). Træningen bestod i at lære musvitterne at åbne en låge i en foderautomat, enten fra højre eller venstre.

Der blev herefter anbragt 65 lignende foderautomater, rundt omkring i Whytham skoven. Foderautomaterne registrerede, til hvilken side lågerne blev åbnet. De 16 musvitter, der var indfanget, blev herefter mærket med en lille radiosender og sluppet fri i skoven, i deres respektive underpopulationer

Det viste sig, at i de underpopulationer hvor de to musvitter havde lært at åbne fra højre mod venstre, optog 3/4 af de øvrige musvitter i subpopulationen de to musvitters teknik, og åbnede lågen på samme måde, fra højre mod venstre. I de underpopulationer, hvor de to musvitter havde lært at åbne fra venstre mod højre, gentog mønstret sig, og 3/4 af musvitterne optog teknikken fra venstre mod højre. I kontrolgrupperne var det ikke mere end ca. 10% der overhovedet fandt ud af at åbne lågerne, og uden nogen egentlig præference. En af kontrolgrupperne nåede dog op på godt 50%. I de trænede grupper havde mere en halvdelen af populationen lært teknikken i løbet af 10 dage, hvorimod kontrolgrupperne, på dette tidspunkt, stort set ikke var begyndt at besøge eller åbne lågerne i foderautometerne.

Det drejede sig om over 400 individer (i 2 på hinanden følgende sæsoner, med kun 40% overlevende fra foregående år (automaterne var kun opstillede i vinterhalvåret)), og næsten 59000 besøg i automaterne. I år to var der ingen forudgående træning af musvitter, så læringen var baseret på den erfaring, der var i underpopulationen, og her spredte kulturen sig endnu hurtigere til de uerfarne individer end i første år, men der var jo også flere ”undervisere”.

Der sket desuden det, at enkelte musvitter flyttede fra den ene subpopulation til den anden, og her viste det sig, at de optog det kulturmønster som var fremherskende her, også selvom de hjemmefra var vant til at åbne fra højre, lærte de nu at her åbner man altså fra venstre. Også selvom de enkelte individer, sikkert ved et tilfælde, kom til at åbne i modsat retning, og fandt føde, fortsatte de dog næsten 100% med at åbne i den retning de havde gjort første gang.

Spændende, hvordan kultur, læring og vane faktisk også spiller en stor rolle hos dyr. Musvitterne ser endda ud til at være gode til at tilpasse sig andre kulturmønstre. Måske endda bedre end os selv.

En pudsig ting var, at hanner og ungfugle var hurtigst til at optage adfærden, hunnerne var lidt mere konservative.

Mvh

Bjarne Bo