Kunne du tænke dig at sætte tænderne i den?

Om kort tid vil man kunne høre munkens fine sangstemme. De første få er, hvis de da ikke har været her hele vinteren, ankommet, men det stor rykind sker dog først over midten af april.

Munken klarer sig godt, selvom den og andre sangfugle (der for det meste klarer sig mindre godt) bliver udsat for store urimeligheder, når de skal krydse øerne i Middelhavet på deres rejser til og fra vinterkvartererne.

På Cypern har man en “delikatesse” Ambelopoulia, som består af hele, men pillede sangfugle f. eks. munk, rødhals, men i øvrigt et bredt spektrum af sangfugle. det har været forbudt at fange dem siden 1974, men det fortsætter med stor styrke.

Hjemmesiden Bird Guides rapporterer at 2014 var det værste år siden 2002, hvor man begyndte registreret antallet af illegalt fangne småfugle på den britiske militærbase på Cypern. Hele 900.000 blev det her estimeret til i perioden september/oktober, eller ca. 15.000 fugle om dagen. De bliver fanget i net, såkaldte spejlnet, som bliver anbragt i akcietrælunde, plantet til formålet, hvor utroligt det end lyder, af kriminelle bander. Der er således store penge i foretagendet og det er særdeles velorganiseret.  Restauranter har, på trods af at det er ulovligt, Ambelopoulia på deres menukort!

Militærbasen har allerede fældet en del af akacietræerne, og har lovet at fælde så mange som muligt inden efteråret, som er højsæsonen.

Læs mere om munken på Fuglehåndbogen på Nettet.

Mvh

Bjarne Bo