Kineserne kan også!

Kineserne kan også!

Europæiske gøge fra f.eks. England har i flere år været fulgt via sporing ved hjælp af radiosendere anbragt på fuglene, og det har givet detaljerede og spændende informationer om gøgens årscyklus, hvor længe de er i yngleområdet, hvilke trækruter de benytter forår og efterår, hvor deres vinterkvarter er, og hvor længe de opholder sig der.

Nu har man også etableret et lignende projekt i Kina, med radiomærkede gøge, og det har afsløret imponerende flyvetur for de kinesiske gøge. Vinterkvarteret for de østasiatiske gøge er Sydøstasien og det Det Indiske Subkontinent, men nogle af gøgene trækker åbenbart længere, og en af gøgene (Skybomb Bolt) er netop ankommet til Østafrika, efter at have krydset Det Indiske Ocean, en flyvetur på ikke mindre end 3700 km, som blev overstået på knap fire dage (marchhastighed på knap 40 km/timen). I sandhed en enestående præstation!

Skybomb Bolt er en del af The Beijing Cuckoo Project: https://birdingbeijing.com/beijing-cuckoo-project/

Ny teknologi er med til afsløre flere og flere af fuglenes fantastiske præstationer. Om trækforhold kan nævnes havternes rekordlange rundtur fra Europa til Sydpolarhavet helt øst på syd for Australien, eller lille kobbersneppes nonstop træk fra Alaska ned over Stillehavet til New Zealand, en tur på 11500 km, og en varighed af godt en uge.

Helt så langt er den kinesiske gøg dog ikke trukket over havet, men de 3700 km uden fast grund under fødderne er dog stadigvæk meget imponerende.

Med venlig hilsen

Bjarne Bo

Venligst Log ind for at kommentere