Kan man stole på hvad man hører? Måske ikke altid.

En effektiv måde at bestemme fugle på er at lære deres stemmer at kende. Mange af fuglene, særligt sangfuglene, ligner hinanden til forveksling, men f.eks. også de to træløberarter er, i felten og på udseendet alene, næsten umulige at skelne fra hinanden, det er derimod noget letter på stemmen.

Når der kommer blade på træerne, er fuglene desuden ofte skjulte, og stemmen er det eneste man har at gå efter.

Men kan man nu altid stole på hvad man hører? Ikke helt. Musvitterne forsvarer deres yngleterritorier med sang, og en af metoderne de anvender til at jage en indtrængende rival på flugt er, at imitere rivalens sang, hvilket åbenbart virker aggressivt og truende (du skal ikke komme her og tro, at du er noget, jeg kan sagtens matche dig!). Oftest er det andre musvithanner der på den måde bliver jaget på porten, men ikke kun.

Musvitter og blåmejser lever ofte i de samme områder, og konkurrerer om redhuller såvel som føde. Det har vist sig, at musvithanner er i stand til også at efterligne blåmejsens sangstrofer, for på den måde, ikke kun at holde andre musvithanner ude, men også at holde blåmejserne ude af musvitternes etablerede territorier. Omvendt ser det ikke ud til at blåmejserne imiterer musvitsang.

Det er altså ikke givet, at det er en blåmejse vi hører, selvom det lyder sådan.

Om foråret ædes knopper og pollen
Blåmejse, om foråret ædes knopper og pollen
Musvitten bruger bl.a. sangen til at etablere og forsvare et territorium
Musvitten bruger bl.a. sangen til at etablere og forsvare et territorium

Mvh

Bjarne Bo