Inden længe

Vi har her om vinteren adskillige tusinde musvåger i landet, dels de fleste af vore egne ynglefugle, men også mange vintergæster, især syd og midtsvenske ynglefugle, men også nogle stykker fra Norge og Finland. Man regner med at der er ca. 5000 ynglepar i Danmark, og musvågen er derfor vor almindeligste rovfugl. Vinterbestanden kan nok nå op på 15000-20000 individer, og de ses overalt i landskabet. Af de danske fugle er det især de unge der trækker lidt med syd, men ikke så langt, mest til Tyskland, Holland og Belgien, og lidt færre til Frankrig. Fugle fra Nordsverige derimod tager en længere rejse, og nogle når til Spanien og endda Nordafrika. Det er det fænomen som kaldes “bukkespringstræk”, hvor nordlige ynglebestande overvintrer syd for deres sydligere ynglende artsfæller. Det var den danske ornitolog Finn Salomonsen der opfandt udtrykket.

Allerede om 2-3 uger, i slutningen af februar, begynder musvågerne at begive sig tilbage til deres yngleområder, og trækket fortsætter til begyndelsen af maj. Her om foråret er det især nordøstvendte punkter der er gode til trækobservationer. F.eks. den nordøstsjællandske kyst, nordspidsen af Langeland og Skagen. Men kig op de kan ses mange steder!

Musvågerne bruger i høj grad svævflyvning under rejsen, hvor de udnytter termiske opvinde, til at vinde højde, og så derefter glide i trækretningen, uden, stort set at bruge vingerne. Det er en af årsagerne til, at de koncentreres ved de nord og  nordøstvendte hjørner af landet , da der jo ikke er meget termisk opvind over vandet. (læs også Flyvning-termik) .

ja, rovfugle i luften og fuglesang fra buskadser stunder snart til!!

Steen Steensen Blichers digt “Muusvaagen” er en dialog med en musvåge. I digtet er musvågen en trækfugl, og det kan sagtens være at musvågen på det tidspunkt, i højere grad end nu, var trækfugl . I det mindste var det en klimamæssig kold periode. “Det er så koldt derude”.

Digtet er også relevant i anden henseende. I dialogen beskyldes musvågen for at tage høns og lam, hvilket nok må siges at være en overdrivelse, men det anskueliggør også den konflikt, der har været, og for så vidt også eksisterer den dag i dag, imellem rovdyr og mennesker. Måske i mindre grad med musvågen, men duehøgen plages givetvis af efterstræbelse  udenfor statsskovene. Forfatteren, selvom han var jæger, synes dog at forstå musvågen.

Muusvaagen St. St. Blicher

Mvh

Bjarne Bo