Fuglestemmer – New Zealand som museum for fuglestemmer

Fuglestemmer – New Zealand som museum for fuglestemmer

Det er kendt, at sproget udvikler sig langsommere i mindre og isolerede populationer. F.eks. ligner sproget, der tales i Quebec i Canada, mere det sprog der taltes i Frankrig, på det tidspunkt koloniseringen fandt sted. Det samme gælder for det engelsk, der tales rundt i de gamle kolonier. På samme måde er færøsk og islandsk også meget tættere på de gamle skandinaviske sprog end dansk, norsk og svensk, som det tales i dag.

En netop publiceret undersøgelse (Dialects of an invasive songbird are preserved in its invaded but not native source range, P. Pipek et al (Ecography – Pattern and Process in Ecology DOI: 10.1111/ecog.02779)) har vist, at gulspurvene i New Zealand har bevaret flere dialekter, som nu ikke findes i Storbritannien, hvor de New Zealandske gulspurve stammer fra.

Gulspurve har en hel række dialekter, som synges lokalt. I Danmark optog Poul Hansen (bl.a. kendt som en af eksperterne fra fjernsynsudsendelsen “Dus med dyrene”) gulspurvenes stemmer fra forskellige steder i landet, og kunne vise, at der var en tydelig forskel på sangen fra forskellige områder.

Gulspurvens sang består af to overordenede dele, en indledende række slag, efter fulgt af to eller tre rene toner. En huskeregel er at man siger at gulspurven tæller til syv —– seks syyyv. Det er de sidste to tre elementer der ændrer sig med dialekten (sidst på siden er der et link til Xeno-canto, med optagelser af gulspurvestemmer, hvor man kan høre de forskellige dialekter).

Da briterne koloniserede New Zealand ville de gerne have noget af den lokale stemning med fra hjemlandet, og de bragte forskellige af de almindelige fuglearter med sig, f.eks. bogfinker, grønirisker, gråspurve og også gulspurve. Har man været i en New Zealands by, vil man kunne konstatere, at sammensætningen af fuglearterne i høj grad minder om en europæisk ditto.

Importen af gulspurve fandt sted i 1860erne og i et enkelt tilfælde kender man både stedet, hvor de kom fra i England og hvor de blev placeret i New Zealand. I NZ synger disse gulspurve tre forskellige dialekter, men i området hvor de kommer fra, nu kun én. Den er i øvrigt forskellig fra de tre der synges i området i NZ.

Tager man hele NZ, synger gulspurvene syv forskellige dialekter, men i nutidens Storbritannien kun fire, og i artiklen mener man, at de britisk gulspurve tidligere også sang de dialekter, der nu kun synges i NZ. Disse dialekter findes dog også i populationer rundt omkring i Europa.

Om det er en kulturel udvikling i den britiske bestand, der er årsag til at de nu kun synger med fire dialekter, eller det skyldes, at bestanden er reduceret betydeligt over de senere årtier, dialekter og dialektgrænser er mest markante i tætte bestande, kan ikke afgøres med sikkerhed.

Link til gulspurvestemmer på Xeno-Canto (også new zealandske) http://www.xeno-canto.org/species/Emberiza-citrinella

Mvh

Bjarne Bo

 

 

 

Venligst Log ind for at kommentere