Fuglesang – sangdrossel

Fuglesang – sangdrossel

Sangdroslen er en af vor almindelige ynglefugle med i omegnen af 200000 ynglepar. Den er oprindeligt en skovfugl, men findes nu også hyppigt i haver og parker, helt in i byen.

Den er lidt mindre end solsorten, har en gråbrun overside og lys underside med pileformede prikker.

Sangen er ganske karakteristisk med korte lyde “motiver” gentaget hurtigt 2-3-5 gange. Den enkelte sangdrossel han kan have op til 70 sådanne motiver i sit repertoire, så den kan variere sin sang på næsten uendeligt mange måder, men den 2-3 gange gentagelse af samme motiv er typisk. Det kan lyde i retning af tri-tri-tri  –  dy-ly dy-ly  –  zity-zity-zity.

Sangdroslen sidder næsten altid højt og synligt når den synger, dels for at udbrede sin sang mest muligt, men også fordi den, fra den høje position, bedre kan høre de andre sangdrosler i området, og følge deres aktivitet.

Typisk sangpost, højt i toppen af en gran.
Typisk sangpost, højt i toppen af en gran.

Link til sangdrossel på Xeno-canto: http://www.xeno-canto.org/species/Turdus-philomelos

Kaldene, hvoraf der er flere, kan minde lidt om solsortens, men er generelt finere , både i tonen og i styrken. Et af alarmkaldene er tak-tik  –  tek. I flugten høres et meget fint kort tik eller zik.

Mvh

Bjarne Bo

Venligst Log ind for at kommentere