Fuglesang – Munk

Fuglesang – Munk

Munken er en af vore mere almindeligste sangfugle. Den er yngletrækfugl, og det skønnes, at bestanden ligger omkring 450000 (2014) par. Den er desuden i fremgang.

Den holder til i løv og blandskov med en frodig underskov, men er også flyttet ind i haver og parker, blot der er tætte buske eller krat. Den er mere fåtallig i Vest og Nordjylland, i de områder som er præget af rene nåleskove.

Munken er som nævnt yngletrækfugl, og vinterkvarteret for mange af munkene er i Middelhavsområdet, men nogle enkelte finder på, at blive her om vinteren, hvor de gør sig til gode ved foderbrætterne. Den er en af de sangfugle, sammen med gransangeren der først returnerer fra vinterkvarteret.

En af årsagerne til at munken kan klare sig om vinteren er, at den har et bredt fødevalg, om sommeren æder den hovedsagligt insekter, men om vinteren er frugt og frø hovedingredienserne i menuen. Neden for et billede, hvor den om foråret gør sig til gode med pileknopper.

Munkens trækvaner kan i øvrigt hurtigt ændres. Tyske munke overvintrer traditionelt omkring det vestlige Middelhav, men fra engang i begyndelsen af 1960erne begyndte nogle af de tyske munke at trække mod nordvest, til England, frem for mod sydvest, mod Spanien. Nu har +10% af bestanden etableret fast vinterkvarter i England.

I Danmark går der desuden en trækskillelinje ca. ned igennem Storebælt, hvor de vestlige munke trækker mod sydvest, men de østlige munke trækker mod syd sydøst, og disse når formentlig helt til det østlige Afrika for at overvintre.

Den har fået navnet munk på grund af sin sorte (han) og rødbrune (hun) kalot.

Munkens sang består af en sammensat strofe på ca. 3-4 sekunder, først en, ofte lavmælt, pludre kvidre sekvens, som derefter overgår i nogle bløde afrundede, solsorteagtige,  fløjtetoner, hvor også styrken tiltager. Sangen fremføres ret langsomt, nærmest drævende (i forhold til havesanger, hvis sang kan minde om munkens (derom mere når havesangeren ankommer, det gør den først lidt ind i maj)). den synger i et tilpas hørbart toneleje fra 2 til 5 kHz.

Men den kan også synge længere, lidt uspecifikke, sange med efterligninger indbygget. Det kan godt lyde lidt efter havesangeren, men er mere drævende.

Link til munkens stemmer på Xeno-canto: http://www.xeno-canto.org/species/Sylvia-atricapilla

Den har en hel række kald, hvor et af dem man ofte hører er et skarpt tak tak tak, som gentages i småserier, desuden nogle snerrelyde.

Mvh

Bjarne

Venligst Log ind for at kommentere