Fuglesang – Kærsanger

Fuglesang – Kærsanger

Kærsangeren er en af de arter der har klaret sig rigtig godt i de senere årtier, og der er vel (2015) omkring 35000 ynglepar. Den er formodentlig først blevet almindelig ynglefugl i løbet af 1900tallet. Kortlægningen af indvandringen er beskrevet af Løppenthin (Danske ynglefugle i fortid og nutid (1967)). Man gik hårdhændet til værks dengang, f.eks. skriver Løppenthin om Kjærbølling (en af 1800tallets stor ornitologer) “I 1848 skød Kjærbølling yderligere 6 kærsangere, og han fandt 5 reder af denne fugl nord for den inderste del af Vejle Fjord…..Det ældste kærsangeræg, som er i behold er taget af Kjærbølling 1. juni 1858 i et terræn omkring Københavns kødbys nuværende plads”.

I dag er arten som nævnt ganske talrig, men er meget fåtallig i det midt og vestjyske. Det er en art med østlig hovedudbredelse, den forekomme fåtalligt i det sydvestengelske, ind over det nordlige Frankrig, igennem Europa, nord for Alperne, i det sydlige Sverige og Finland og igennem Rusland til østsiden af Ural. Trækruten er mod sydøst, og den overvintrer i det sydlige Afrika.

Den er en af de senest ankomne trækfugle og kun få individer dukker op før midten af maj, og de forlader os igen i løbet af august. Det er dog stort set kun i maj og juni, at man, når den synger, lægger mærke til den. I år 2016, blev den første hørt den 2.maj, men det er i skrivende stund stadigvæk kun et fåtal der er blevet observeret.

Kærsangeren lever i fugtige områder, i moser, ved søer og langs åer, hvor der er en kombination af krat og rig urtevegetation f.eks. brændenælder.

Af udseende er den ganske beskeden med gråbrun/olivenfarvet overside, og lys underside, næsten ikke til at skelne fra rørsangeren.

Kærsangerens sang består formentlig udelukkende af imitationer af andre fuglearters stemmer, og det enkelte individ råder typisk over 70-80 lyde, plukket ud af andre arters sang eller kald. Samlet set har man konstateret over 200 andre fuglestemmer hos kærsangere. Den lærer sine efterligninger i løbet af sit første leveår, og stemmerne stammer såvel fra arter i yngleområdet, arter den støder på under trækket, og endeligt fra arter i vinterkvarteret i det sydlige Afrika. Det vil sige, at man i en dansk mose, i maj og juni, kan stå lytte til afrikanske fuglestemmer. Kærsangeren er territorial, også i vinterkvarteret, og her synger hunnen også, for at etablere og opretholde et territorium, i stil med rødhalsen.

Bortset fra at den er meget varieret med sine mange imitationer, og leveres i en jævn hurtig strøm, er sangen svær at karakterisere. Den synger både om dagen og natten.

Link til kærsangerens stemmer på Xeno-canto: http://www.xeno-canto.org/species/Acrocephalus-palustris

Kaldet er et tek-tek eller tak-tak, men der er også nogle mere hæse skurrende lyd.

Mvh

Bjarne Bo

Venligst Log ind for at kommentere