Fuglesang – gransanger

Fuglesang – gransanger

Gransangeren kommer tidligt tilbage fra sit vinterkvarter. I milde vintre er der måske nogle enkelte gransangere, der overvintrer. Ellers begynder de at komme i slutningen af marts, og de begynder straks at synge.

Gransangeren, hvis navne er noget misvisende, da den stort set ikke træffes i ren nåleskov, har en af de lettest genkendelige sange. Dens sang består af et totonet tjif-tjaf, som gentages nogle gange. Ofte kommer der før tjif-tjaf lyden et par korte, lave, nærmest snurrende lyde (i retning af tjerr-tjerr). Englænderne og tyskerne har det i øvrigt meget let hvad angår huskeregler, på engelsk hedder den Chifchaff, og på tysk Zilpzalp, direkte afledt af stemmen.

Lidt sværere end selve sangen er dens kald, som er en entonet, (dog med overtoner, der gør, at det lyder lidt urent), lyd med en opadgående tonehøjde, nærmest huiid. Grundtonen i kaldet begynder omkring 2 kHz og stiger til omkring 4 kHz, men de to lag af overtoner når næsten op på 8 kHz. (Jeg vil senere sammenligne med løvsangeren, men den kommer først tilbage fra vinterferie om en måneds tid).

For at gøre det hele lidt vanskeligere, har ungfuglene deres eget kald, nærmest vioue, som høres fra slutningen af august til sent efterår, og for nogle individers vedkommende også helt hen i foråret.

Jeg vedhæfter et link til Xeno-canto hjemmesiden, som er en guldgrube af fuglestemmer.

http://www.xeno-canto.org/species/Phylloscopus-collybita

Læg mærke til den store udbredelse, og at der er en del underarter, så man skal lige læse arts og racenavn for at være sikker på at det er den rigtige. Den underart der yngler hos os er collybita, så i de tilfælde hvor der er skrevet et tredje led til navnet f.eks. tristis, så er det ikke den man skal lytte til.

Dette er det første af en række indlæg, som hen igennem foråret vil omhandle beskrivelser af de forskellige fuglestemmer.

Mvh

Bjarne Bo

Venligst Log ind for at kommentere