Fuglesang – Engpiber

Fuglesang – Engpiber

Engpiberen er almindelig yngletrækfugl, omend en siden begyndelsen af 90erne er gået væsentligt tilbage, nærmest en halvering, og der er nu lidt under 20000 ynglepar i landet. Den ses fra slut marts til slut oktober/begyndelsen af november. I milde vintre kan trækgæster, nord fra, eventuelt overvintre i de sydlige dele af landet. Vore engpibere overvintrer i Vesteuropa til Middelhavsområdet.

Engpiberen er udbredt i Nord og Vesteuropa, helt til Island. I hele Skandinavien, og ind over Rusland til Ural.

Den holder til på enge, og især strandengene er nu de vigtigste yngleområder for den.

Den er en anelse mindre end en bogfinke, men virker slankere. Den har en brun overside med mørke striber, og en lys underside med stribet bryst og flanker. Om sommeren, når fjerdragten er slidt, er undersiden meget lys, men når den har fældet i efteråret, er den lidt mørkere, især på flankerne.

Link til engpiberens stemmer på Xeno-canto: http://www.xeno-canto.org/species/Anthus-pratensis

Engpiberen kan synge fra en sangpost, i toppen af en busk eller fra en pæl, men almindeligvis synger den i sangflugt, hvor den begynder sangen på vejen op, og fortsætter når den igen daler ned. Sangen består af en række hurtigt gentagne elementer, der først siger i frekvens, og så falder i frekvens på vejen ned. De fleste af lydende dækker et meget bredt toneleje. Den begynder ofte med et par tjip-tjip, derefter i hurtig rækkefølge jy-jy-jy-si-si-si etc. og afslutter ofte med nogle iy-iy lyde. Den kan godt fortsætte sangen, efter at den er landet.

Den har en række kald, et ofte hørt advarselskald zip-zip, desuden et psit-psit, også et pititi, og et lidt mere langtrukkent snerrende kald.

Mvh

Bjarne Bo

 

 

Venligst Log ind for at kommentere