Fuglefængerens sang – hvordan man sikrer sig frokosten

Fuglefængerens sang – hvordan man sikrer sig frokosten

Hovedparten af fuglesangen foregår om foråret, som den første del af ynglesæsonen, med det formål at etablere et territorium og tiltrække en mage.

Det er for det meste hannerne der synger, men hos en del arter synger hunnen også. Et eksempel er rødhalsen, som man netop nu kan høre synge, ikke så kraftigt som om foråret men mere stille. Her om efteråret er det både hanner og hunner der synger, når de etablerer deres vinterterritorier.

En anden art, hvor både han og hun synger er den store tornskade. Herhjemme er den store tornskade en meget fåtallig ynglefugl, begrænset til ikke meget mere end en håndfuld ynglepar i de vestjyske hedeområder.

I øjeblikket er der dog adskillige flere store tornskader i landet, da en del kommer nord fra og tilbringer vinteren her.

De er også territoriale om vinteren, og som nævnt synger både han og hun, og vintersangen foredrages dels fra åbne sangposter, hvor det er territoriefunktionen der er det afgørende, dels fra mere skjulte poster i buske og krat. I dette tilfælde er sangens formål formodentligt et helt andet, nemlig at lokke småfugle til.

Om vinteren, især hvis der ligger sne, udgøres hovednæringen af småfugle, der fanges ved overraskelsesangreb. Er der ikke sne er det i stor udstrækning smågnavere der må holde for.

Tornskadens vintersang indeholder en del efterligninger af  andre fugles kald, og en undersøgelse (E. Atkinson, The Condor 99:                   ( 203-206) (1997)) hvor der blev afspillet vintersang, har vist at sangen tiltrak de småfugle, som typisk udgør tornskadens vinterføde. Det formodes derfor, at det specielt er efterligningerne af småfuglenes kald, der får dem til at samles omkring tornskaden. Småfuglene kan komme så tæt på som én meter og tornskaden får nærmest frokosten serveret på et fad.

Fuglenes sang kan, som det fremgår, have vidt forskellige funktioner, fra de “romantiske” om foråret til de blodige, som her beskrevet, hvor tornskaden med indsmigrende toner, som en anden rottefænger, lokker de intetanedende byttedyr til sig.

Mvh

Bjarne Bo