Forskellige fortællinger – forskellige tilhører

Jeg har i det seneste par indlæg skrevet lidt om fuglesangen, som snart stunder til. Den er meget varieret, hvilket man hurtigt kan overbevise sig om, med en tur i skoven en tidlig forårsmorgen. Det kræver en indsats, men netop fuglenes sang kan være et godt redskab til identifikation, og når der kommer blade på træer og buske, måske den eneste måde.

Ud over at den er den fineste musik, er fuglesangen fascinerende med  dens forskellige funktioner.

  • Etablering og forsvar af territorium
  • Tiltrækning af en mage
  • Stimulering af magen

Nogle fuglearter har en forholdsvis stereotyp sang, der ikke veksler meget, f.eks. gærdesmutten, men andre varierer sangen konstant, og synger ikke den samme sang to gange, f.eks. kærsanger. De kan også variere sangen alt efter modtager. Er den en rivaliserende han, der trænger sig på, får den en aggressiv version, er det en mage der skal tiltrækkes bliver tonen mere indsmigrende, og skal magen stimuleres til det mere huslige, bliver tonen diplomatisk.

Måske ikke så ulig noget vi kender fra hverdagen.

I vedhæftede illustration har jeg skitseret en oversigt over fuglesangens vigtigste funktioner. I den kommende tid, vil jeg på “Fuglehåndbogen på Nettet” beskrive de forskellige funktioner mere detaljeret, og hvordan de enkelte fuglearter bruger sangen som kommunikationsmiddel. Nogle er klart mere avancerede end andre.

Klik for fuld størrelse

Fuglesang-funktioener-skematisk

 

Mvh

Bjarne Bo

Billedet er en løvsanger