Et sødt samarbejde

Et sødt samarbejde imellem honninggøge og mennesker.

Det er kendt, at honninggøge, som (selvom de er redeparasitter (f.eks. hærfugle og biædere), ikke er gøge, men beslægtet med spætter), hjælper honningjæger med at finde frem til biboer, hvor jægerne så tager honningen, men efterlader bivoksen til honninggøgene. Honninggøgene har en speciel tarmflora, som gør dem istand til, som de eneste fuglearter, at fordøje bivoks.

Et netop publiceret studie fra Mozambique (Science 21. juli) har afsløret, at det drejer sig om en tovejs kommunikation og et samarbejde imellem menneske og fugl.

Honningjægerne har et bestemt råb, som de bruger, når de går på honningjagt, og honninggøgene har lært hvad det drejer sig om. I et forsøg, hvor man afspillede dels råbet og dels stemmen fra en lokal dueart, viste det sig, at honningjægerne i dobbelt så mange tilfælde (66%) fik assistance fra honningøgene til deres honningjagt, når råbet blev afspillet, i forhold til, når duekaldet blev afspillet (33%).

Generelt har honningjægerne størst succes (75%) med at finde bibo, når de får hjælp fra en honninggøg, mod kun 16% når de skal finde dem ved egen hjælp.

Symbiotiske forhold, hvor organismer hjælper hinanden, eller simpelthen er afhængige af hinanden findes bredt i naturen, f.eks. hos lav, som er er et samarbejde imellem en alge og en svamp. Hos hvirveldyr er der ikke mange eksempler på et bevidst samarbejde, men eksemplet her viser, at de eksisterer.

Mvh

Bjarne Bo

Venligst Log ind for at kommentere