Et af de mislykkede forsøg

Et af de mislykkede forsøg

Tidsskriftet Nature  (7. maj-Vol. 521) har netop offentliggjort en artikel, der beskriver  et meget specielt væsen, der levede for for150-170 millioner år siden i den midterste og sene jura tid (hvor dinosaurerne styrede). Det gættes eller antages, at det er et af de mange tilløb der blev gjort, før de egentlige fugle opstod, og som  menes at have deres oprindelse fra øglefuglen Archaeopteryx der levede for ca. 150 millioner år siden.

Archaeopteryx og mange dinosaurer havde på det tidspunkt udviklet fjer der til forveksling ligner de fjer nutidens fugle har, og man mener også at flere af de fjerklædte dinosaurer, i det mindste, kun glide eller svæveflyve (fjer som sådan blev dog oprindeligt udviklet til isolering og sikkert også adfærd i parringsspil og lignende).

Det nyligt beskrevne kræ, som er blevet navngivet  Yi qi (man må gerne komme med forslag til, hvordan det udtales) af de kinesiske palæontologer der har beskrevet kræet. Som på så mange andre områder, er det i vore dage i Kina, at tingene foregår også hvad angår palæontologi.

Yi qi er speciel på den måde, at den både havde havde fjer og flyvemembraner. Fjerene var dog ikke udviklet som nutidens sving og halefjer, men kun med løse faner. Den havde fjer både på hovedet, vingerne og omkring halen, fjer i op til 6 cm i længde. Den havde særdeles lange forlemmer eller vinger, men det helt specielle er, at vingerne, som nævnt,  har været forsynet med  flyvemembraner, i stil med det som  kendes fra flagermus. Man ved dog ikke helt præcist, hvordan flyvemembranerne har været udspændt.

Det spændende og det nye  er her, at man for første gang har fundet og beskrevet en organisme der både havde fjer og flyvemembraner. Hvor effektiv en flyver Yi qi har været er man ikke helt sikker på, måske var det mest glide og svæveflyvning, som den kunne præstere.

Det er endnu et eksempel på et af de mange tilløb der igennem tiderne har været, før nutidens fugle (de moderne) i kridttiden endeligt blev udviklet.

Jeg har ikke noget vellykket billede af Archaeopteryx eller Yi qi, så det bliver til en grågås. Andefugle hører til de første moderne fugle der så dagens lys, nok engang midt i kridttiden for 100 millioner år siden.

MVH

Bjarne Bo