En uansvarlig tilladelse!!

En uansvarlig tilladelse!!

Mange ornitologer kender historien fra Indien, hvor nogle gribbearter stort set er blevet udryddet, på grund af anvendelsen af stoffet Diclofenac som smertestillende og antiinflammatorisk middel til kvæg. I Indien er man nu kommet til besindighed og har forbudt stoffet til veterinær anvendelse, og bl.a. har forbudt bulkpakninger af midlet, så det også bliver uøkonomisk at anvende.

Til manges forbavselse har man i Spanien for nyligt godkendt brugen af Diclofenac til veterinært brug. På et tidspunkt, hvor man jo har kendt til de fatale følger stoffet kan få for de ådselsædende gribbe og rovfugle (de dør af nyresvigt, nogle få timer efter indtagelsen).

Fuglene får giften i sig, når de æder ådsler fra kvæg, som er blevet behandlet med Diclofenac. I Spanien drejer det sig om gribbene, ådselsgrib, gåsegrib, munkegrib og lammegrib (95% af alle Europas gribbe findes i Spanien) og rovfuglene, spansk kejserørn (findes kun i Spanien), rød og sort glente.

En nyligt publiceret undersøgelse (Potential threat to Eurasian vultures in Spain from veterinary use of the drug diclofenac, Rhys et al. J. App. Ecol. 25.6.2016), viser, at op til 7-8% af gåsegribbene årligt kan blive ofre for Diclofenac, og at populationen i løbet af 10-15 år nærmest kan blive udslettet.

Det anbefales derfor, at stoffet sættes i karantæne, bl.a. fordi der findes effektive og lige så økonomiske alternativer til Diclofenac.

Lad os håbe, at de spanske myndigheder kommer til fornuft!!

Mvh

Bjarne Bo

Venligst Log ind for at kommentere