Drømmer jeg eller er jeg vågen?

Undertiden kan man måske komme i tvivl, men for os mennesker udelukker den ene mulighed dog den anden.

Fuglene er sammen med os, de eneste dyr der har både REM (Rapid Eye Movement) og ikke REM søvn (iREM). iREM søvnen er den dybe søvn, der hos os for det meste forekommer i den første del af søvnen, og hvor vi så at sige helt har slået bevidstheden fra. REM søvnen er letter og mest fremtrædende i anden halvdel af natten, og er bl.a. karakteriseret ved at musklerne afslappes.

Hvis de næste par afsnit bliver lidt tunge (men de giver lidt generel baggrund om søvn), så hop ned til dem om fuglene.

Vi har som bekendt to adskilte hjernehalvdele, der er specialiserede i hver deres opgaver. Det kræver naturligvis, at hjerneaktiviteterne er velkoordinerede, og der er da også en heftig kommunikation imellem de to hjernehalvdele. En del af vort søvnbehov opstår formodentligt på grund af denne heftige kommunikation. Som de eneste andre levende organismer, har fuglene den samme funktionelle opdeling af hjernen.

Hvis man med elektroder måler (EEC Elektroencephalogram) hjerneaktiviteten under REM søvn, vil man se nogle højfrekvente bølger med lav amplitude (udsving), men i en del af iREM søvnen, får hjernebølgerne lavere frekvens og stor amplitude. De højfrekvente bølger med lav amplitude skyldes, at de enkelte hjerneceller kommunikerer med hinanden i et ukoordineret mønster, det vil sige at de enkelte celler kommunikerer med hinanden efter behov, stort set som i vågen tilstand. I iREM søvnen skyldes de lavfrekvente bølger med stor amplitude, at hjernecellerne kommunikerer eller udsender deres elektriske signaler i et velkoordineret synkront mønster. Man tolker det derhen, at hjerne så at sige nulstiller kommunikationslinjerne mellem de to hjernehalvdele. Stort set på samme måde som man af og til, når ens browser bliver lidt langsom, lige må genstarte computeren.

Som nævnt har fuglene som os en todelt hjernefunktion, og de har ligeledes både REM og iREM søvn. De har formodentligt også nogenlunde det samme søvnbehov som vi har, men trækfuglene som krydser store havområder, og flyver uafbrudt i adskillige dage, ligesom de fugle, der er i luften næsten året rundt (f.eks. mursejleren), kan man forestille sig, har lidt af en udfordring. Hvordan flyve og sove samtidigt?

Fuglene har en unik egenskab, dog delt med havpattedyrene, idet de kan sove med kun den ene hjernehalvdel ad gangen. Det vil sige, at de kun lukker det ene øje, men har det andet åbent. Så kan de skifte lidt i løbet af natten (eller dagen for den sags skyld). Det er dog kun den den langbølgede IREM søvn der soves ensidigt. REM søvnen foregår med begge hjernehalvdel samtidigt. Samlet set har fuglene, som nævnt ovenfor, nok ca. samme søvnbehov som os, men hvis forholdene kræver det (f.eks.ved lange trækdistancer) opdeler de søvnperioderne i kortere tidsrum. Hvor vi opererer med timer, kan fuglene opdele deres søvn og vågen tilstand i perioder af 3-5 minutter. De har desuden en langt kortere andel af REM søvn (måske 10% i forhold til vores ca. 50/50 opdeling). REM søvnen er der hvor musklerne afslappes, og det kunne jo blive fatalt under flyvningen.

En anden situation, hvor fuglene benytter sig af den ensidige søvn, er når de raster. I en flok andefugle har man konstateret, at de fugle der står yderst i en flok, har det udadvendte øje åbent, men det der er vendt mod flokken lukket. De fugle der står midterst og i sikkerhed sover med begge øjne lukkede.

Nej, vi kan ikke, men fuglene kan sikkert drømme og være vågne samtidigt.

Mvh

Bjarne Bo