Den der ler sidst

Den der ler sidst

De fleste gøge er nok allerede i eller tæt på deres vinterkvarter i tropisk Afrika. Man kan følge britiske GPS mærkede gøges træk på følgende link.

https://www.bto.org/science/migration/tracking-studies/cuckoo-tracking

Det er belønningen for arbejdet efter en hektisk ynglesæson, hvor gøgen som bekendt er redeparasit, og lægger sine æg i andre arters reder.

Der foregår i den forbindelse en løbende kamp imellem gøgen og værtsarterne. Gøgen gør alt for at værtsfuglene accepterer det fremmede æg, og værtsfuglene udvikler på den anden side mekanismer til at afsløre og smide gøgeæggene ud, eller simpelthen forlade reden.

Gøgen ligner og har farvetegninger der minder meget om spurvehøgen, og det gør, at småfugle ofte antager en gøg for en spurvehøg, og hurtigst muligt flyver væk og i skjul. Det giver gøgen mulighed for, imens værtsfuglen er skræmt væk, at lægge æg i reden.

Hangøgens kukken er velkendt, og bruges til at forsvare territorium og tiltrække hunner. Mindre kendt er måske, at hunnen også har et kald, som nærmest lyder som en latter, men som i en vis udstrækning ligner spurvehøgens ki ki ki ki kald, i det mindste har kaldet nogenlunde samme frekvens som spurvehøgens.

En netop publiceret undersøgelse (Female cuckoo calls misdirect host defences towards the wrong enemy, i Nature Ecology & Evolution, Jenny E. York * and Nicholas B. Davies) har undersøgt funktionen af gøgehunnens latterkald, som hun oftest anvender lige før eller efter, at hun har lagt sit æg i en værtsrede.

Funktionen af latterkaldet er, som vist i undersøgelsen, at aflede værtsfuglens (rørsanger) opmærksomhed ved at skræmme den til at tro, at det er en spurvehøg der er i nærheden. I undersøgelsen afspillede man, foruden gøgehunnens latter, også kald fra gøgehannen (kukken), tyrkerdue og spurvehøg, og man kontrollerede også, om andre fuglearter (musvit og blåmejse) reagerede på samme måde, hvilket de gjorde. Tabellen i linket  her under skitserer resultaterne i undersøgelsen.

Funktion af hungøgens latter

Som det fremgår reagerer både rørsangerne og mejsernes mere eller mindre ens på kaldene fra de forskellige arter. Effekten af hungøgens latter på rørsangernes accept af fremmede æg (her farvede rørsangeræg) er meget tydelig, hvor kun ca. 35% accepteres  ved afspilning af gøgehannens kukken eller tyrkerduekald, hvorimod ca. 75% af æggene accepteres når enten gøgehunnens latter eller spurvehøgekald afspilles.

Det er således et eksempel på, hvorledes efterligninger af andre arter (mimicry) har en funktion. Det er ofte beskyttelse, hvor f.eks. svirrefluer ligner gedehamse, som måske ikke er så spændende at komme i kontakt med for en småfugl, eller her omvendt, hvor en efterligning af en rovfuglestemme, anvendes til at forvirre en anden værtsart.

Den der ler sidst, kan man som artiklen også udtrykke det.

Med venlig hilsen

Bjarne Bo

 

 

Venligst Log ind for at kommentere