Kategoriarkiv: Ikke kategoriseret

Fuglediversitet er vigtig for velvære

Vi ornitologer har jo vidst det, men nu er det kommet på tryk. Jo flere fuglearter jo bedre har vi det.

En undersøgelse foretaget i 26 lande i Europa, viser at der er en tydelig sammenhæng med diversiteten af fuglefaunaen og menneskets velvære.

Danmark plejer, at være det lykkeligste land, i sådanne velvære/lykke undersøgelser, og det er også tilfældet hvad angår fuglene.

Her er et link til artiklen.

https://reader.elsevier.com/reader/sd/pii/S0921800920322084?token=56BB0305C075CD9817BEA22D98F4922EB2BA52609EBA3D4643C34E50EF881C025ED0238916FFED0609A8ECA77EBED46C

God Jul.

Bjarne Bo

Falsterbotræk

Falsterbotræk

Hvert år passerer i hundredetusindvis af fugle Sveriges sydvestlige hjørne; Falsterbo.

Man har siden 1973 systematisk registreret de dagtrækkende fugle, og det har givet lange serier af data, som bl.a. kan bruges til at vurdere bestandsudviklingen for mange af fuglearterne.

I linket herunder har jeg udvalgt nogle af de arter der er ved at have overstået denne efterårssæson, og jeg vil ca. én gang om ugen, med forskellige arter, opdatere om det videre forløb ved Falsterbo.

Vinterfodrings indflydelse på musvitters næbstørrelse

Vinterfodrings indflydelse på musvitters næbstørrelse

Størrelsen og udformningen af fuglenes næb er bestemt af flere ting, bl.a. slægtskabet og den føde fuglene lever af, men desuden også at næbbet fungerer som fuglenes hænder når de f.eks. bygger rede.

Mange fugle har forskellige fødetyper på menuen vinter og sommer, hvor de om sommeren ofte æder insekter og andre små hvirvelløse dyr, men om vinteren går over til animalsk føde i form af forskellige plantefrø.

Flere fuglearter og heriblandt musvitter er glade for at udnytte vinterfodring i haverne, og man har overvejet, om det kan have indflydelse på næbbets størrelse. Det er kendt, at gråspurve f.eks. har kraftigere næb om vinteren når de går fra sommerens smådyrsføde til vinterens mere hårde planteføde.

En undersøgelse som sammenligner musvitbestande fra England og Nederlandene (M. Bosse et al, Science 358, pp. 365-368, (2017)), hvor der er forskel på intensiteten af vinterfodring viser, at vinterfodringen formodentligt har en effekt har en effekt på musvitters næbstørrelse.

I linket herunder er der et resumé af undersøgelsen.

http://fuglehaandbogen.dk/wp-content/uploads/2019/06/Næbstørrelse-og-vinterfodring.pdf
http://fuglehaandbogen.dk/wp-content/uploads/2019/06/Næbstørrelse-og-vinterfodring.pdf

Rovfugletræk fra Falsterbo

Rovfugletræk fra Falsterbo Rovfugletrækket fra Falsterbo er altid fascinerende, men efter at registreringerne blev systematiseret i 1973, giver det samtidigt interessant indikationer om ændringer i bestanden af de forskellige rovfuglearter. Overordnet kan man sige, at udviklingen i perioden har været positiv, dels på grund af forbud mod anvendelsen af forskellige miljøgifte som kviksølv og DDT, og dels på grund af at rovfuglene over en bred kam blev totalfrede i slutningen af 1960erne. Det vedhæftede dokument giver foreløbige resultater for de trækfugle som på dette tidspunkt stort set alle er har forladt Sverige. Senere vil jeg opdatere og vise en oversigt over alle arterne der er registreret. Søndag den 8. oktober blev  i øvrigt en rekorddag for musvåger ved Falsterbo med over 16000 trækkende individer, og totaltallet for 2016 er nu også rekord med foreløbigt over 28000 fugle. Derom senere, når musvågetrækket er ovre. Oversigt over trækobservationer fra Falsterbo 1973-2017 Med venlig hilsen Bjarne Bo

Den der ler sidst

Den der ler sidst

De fleste gøge er nok allerede i eller tæt på deres vinterkvarter i tropisk Afrika. Man kan følge britiske GPS mærkede gøges træk på følgende link.

https://www.bto.org/science/migration/tracking-studies/cuckoo-tracking

Det er belønningen for arbejdet efter en hektisk ynglesæson, hvor gøgen som bekendt er redeparasit, og lægger sine æg i andre arters reder.

Der foregår i den forbindelse en løbende kamp imellem gøgen og værtsarterne. Gøgen gør alt for at værtsfuglene accepterer det fremmede æg, og værtsfuglene udvikler på den anden side mekanismer til at afsløre og smide gøgeæggene ud, eller simpelthen forlade reden.

Gøgen ligner og har farvetegninger der minder meget om spurvehøgen, og det gør, at småfugle ofte antager en gøg for en spurvehøg, og hurtigst muligt flyver væk og i skjul. Det giver gøgen mulighed for, imens værtsfuglen er skræmt væk, at lægge æg i reden.

Hangøgens kukken er velkendt, og bruges til at forsvare territorium og tiltrække hunner. Mindre kendt er måske, at hunnen også har et kald, som nærmest lyder som en latter, men som i en vis udstrækning ligner spurvehøgens ki ki ki ki kald, i det mindste har kaldet nogenlunde samme frekvens som spurvehøgens.

En netop publiceret undersøgelse (Female cuckoo calls misdirect host defences towards the wrong enemy, i Nature Ecology & Evolution, Jenny E. York * and Nicholas B. Davies) har undersøgt funktionen af gøgehunnens latterkald, som hun oftest anvender lige før eller efter, at hun har lagt sit æg i en værtsrede.

Funktionen af latterkaldet er, som vist i undersøgelsen, at aflede værtsfuglens (rørsanger) opmærksomhed ved at skræmme den til at tro, at det er en spurvehøg der er i nærheden. I undersøgelsen afspillede man, foruden gøgehunnens latter, også kald fra gøgehannen (kukken), tyrkerdue og spurvehøg, og man kontrollerede også, om andre fuglearter (musvit og blåmejse) reagerede på samme måde, hvilket de gjorde. Tabellen i linket  her under skitserer resultaterne i undersøgelsen.

Funktion af hungøgens latter

Som det fremgår reagerer både rørsangerne og mejsernes mere eller mindre ens på kaldene fra de forskellige arter. Effekten af hungøgens latter på rørsangernes accept af fremmede æg (her farvede rørsangeræg) er meget tydelig, hvor kun ca. 35% accepteres  ved afspilning af gøgehannens kukken eller tyrkerduekald, hvorimod ca. 75% af æggene accepteres når enten gøgehunnens latter eller spurvehøgekald afspilles.

Det er således et eksempel på, hvorledes efterligninger af andre arter (mimicry) har en funktion. Det er ofte beskyttelse, hvor f.eks. svirrefluer ligner gedehamse, som måske ikke er så spændende at komme i kontakt med for en småfugl, eller her omvendt, hvor en efterligning af en rovfuglestemme, anvendes til at forvirre en anden værtsart.

Den der ler sidst, kan man som artiklen også udtrykke det.

Med venlig hilsen

Bjarne Bo

 

 

Trækfuglekurser

Trækfuglekurser

Midt i september begynder jeg trækfuglekurser, dels hos AOF Solrød/Greve og dels hos AOF Nordsjælland. Kurserne er en kombination af undervisning i fuglenes biologi og deres træk, og ture i felten. Link til Solrødkurset: https://www.aof-greve.dk/kurser/Friluftsliv/iluften/4240277/ Link til Birkerødkurset: https://nordsjaelland.aof.dk/kurser/Foredrag+og+debat/Landet+rundt/4245252/

Billedet vier skruende musvåger, men der er mange andre spændende fugle at se på træk.

Med venlig hilsen

Bjarne Bo

Spurvehøgehannen har travlt

Spurvehøgehannen har travlt

Spurvehøgehunnerne begynder netop nu at lægge deres æg, og det er naturligvis en stor belastning. Spurvehøgene lægger fra 4-6 æg, og hvert æg vejer i gennemsnit ca. 23 g, og omregnet til et kuld vejer de fra 92 til 138 g.  Da hunnen vejer godt 300 g i yngletiden udgør vægten af et kuld æg således fra ca. 30% til 40% af hunnens vægt, og hun lægger dem med et par dages mellem rum, altså i løbet af 6-8 dage.

Op til yngletiden tager hun 15-20% på i vægt, og er i den periode handicappet, når hun skal fange sin føde, der overvejende består af småfugle. Fangsten af småfugle kræver stor manøvredygtighed, og den forringes med vægten.

Som kompensation for besværlighederne med æglægningen overtager hannen al skafning i perioden, fra lidt før hunnen begynder at lægge æg, og indtil ungerne har nået en størrelse, så de kan forsvare sig selv i reden.

Det er derfor en travl tid, hvor spurvehøgehannen i de ca. 2½ måned, hvor han er alene om at tilvejebringe føde, må fange omkring 20 kg småfugle, dels til hunnen, dels til ungerne og dels til sig selv.

Hannen fanger fortrinsvis fugle fra musvitstørrelse til solsortestørrelse, altså fra ca. 18 g til ca. 90 g. I løbet af perioden bliver det, hvis man vægter gennemsnittet af de forskellige arter, til ca. 490 fugle i alt, eller 5-6 om dagen. Han er nok glad, når det lykkes at fange en solsort eller sangdrossel, da det svarer til 5 musvitenheder. De 5-6 daglige fugle er et gennemsnit i perioden, men i ungernes vækstperiode, hvor behovet topper har han endnu mere travlt, selvom hunnen i denne periode prioriterer ungerne frem for sig selv, og undlader stort set at æde. Hun taber sig i denne periode. Når behovet topper, skal hannen nok op på 12-15 fangster om dagen, men her bliver han hjulpet af, at der netop på det tidspunkt er mange nyudfløjne unger, der er letter bytte end voksne småfugle.

På årsbasis konsumerer et spurvehøgepar inklusive  et kuld unger omkring 55 kg småfugle eller over 3000 byttedyr omregnet til musvitenheder.

Med venlig hilsen

Bjarne Bo

 

Fuglesang – begynd at lytte allerede nu!

Fuglesang – begynd at lytte allerede nu!

Vi er netop begyndt på den sidste vintermåned. Mange fuglearter er allerede begyndt at forberede ynglesæsonen, også mange småfugle, som f.eks. mejserne der på gode dage synger godt igennem, og solsorten vil hen på slutningen af måneden begynde at banke rusten af sin smukke stemme, og man vil i skumringen kunne høre den synge en ikke fuldstændig udgave af sin sang, den skal lige hentes frem fra gemmerne i hjernens lager, på samme måde som en pianist som forberedelse af en koncert skal øve sig.

Mejserne er dem der begynder tidligst, og som nævnt i indledningen er de allerede i fuld gang. Sammen med et par få andre arter er de imidlertid lige nu nogenlunde alene om det, og hvis man vi lære fuglestemmerne at kende, er det en god idé at begynde nu, hvor udvalget er begrænset, så kan man få dem nogenlunde på plads  inden det store rykind i slutningen af april og begyndelsen af maj.

Jeg har samlet en række links fra Xeno-Canto til mejsernes stemmer, samt et par andre som også begynder tidligt, f.eks. træløberne, gærdesmutten og rødhalsene.

Link til musvit: http://www.xeno-canto.org/species/Parus-major

Link til blåmejse: http://www.xeno-canto.org/species/Cyanistes-caeruleus

Link til sumpmejse: http://www.xeno-canto.org/species/Poecile-palustris

Link til fyrremejse: http://www.xeno-canto.org/species/Poecile-montanus

Link til topmejse: http://www.xeno-canto.org/species/Lophophanes-cristatus

Link til træløber: http://www.xeno-canto.org/species/Certhia-familiaris

Link til korttået træløber. http://www.xeno-canto.org/species/Certhia-brachydactyla

Link til fuglekonge: http://www.xeno-canto.org/species/Regulus-regulus

Link til gærdesmutte: http://www.xeno-canto.org/species/Troglodytes-troglodytes

Link til rødhals: http://www.xeno-canto.org/species/Erithacus-rubecula

Jeg vil lige gentage Fuglesang – begynd at lytte allerede nu!

God fornøjelse!!

Bjarne Bo