Kategoriarkiv: Blog

God Jul og Godt Nytår!

Kære brugere,

Fuglehåndbogen på Nettet ønsker jer alle en rigtig Glædelig Jul og et Godt Nytår, der vil give mange spændende fugleoplevelser.

Vi vil fra Fuglehåndbogens side fortsætte med at bringe spændende nyt om hvad der foregår indenfor fugleverdenen. Der sker rigtigt mange ting, og der kommer løbende ny viden, der gør os klogere på fuglenes spændende liv og færden.

Billedet er af en hvidsisken, der med mange af sine mere grå fætre og kusiner, måske i virkeligheden artsfæller, der i denne vinter besøger os i noget større antal end sædvanligt.

De bedste Jule og Nytårshilsner

Bjarne Bo

Fugletrækket fra Falsterbo efteråret 2017 – (5)

Fugletrækket fra Falsterbo efteråret 2017 – (5)

Falkene har generelt set haft en positiv udvikling i de fire-fem årtier, hvor man har registreret træk fra Falsterbo.

Der er to hovedårsager til den positive udvikling. Dels forbuddet mod anvendelse af miljøgifte som DDT, og totalt jagtforbud, som begge kom i slutningen af 1960erne.

Linket her under viser med kommentarer de faktiske registreringer over trækket.

Fugletrækket fra Falsterbo efteråret 2017 (5)

Fugletrækket fra Falsterbo efteråret 2017 – (4)

Fugletrækket fra Falsterbo efteråret 2017 – (4)

Skægmejser er egentligt standfugle, men de foretager alligevel længere vandringer, som er et led i spredningen, og som en reaktion på bestandstætheden.

Skægmejserne udviser en særlig adfærd inden de i småflokke begiver sig afsted på vandringer til nye yngleområder.

I nogle dage kan man se at småflokke af skægmejser pludseligt stiger til vejrs, for så igen at slå sig ned. Det kan imidlertid også ske, at en sådan flok i stedet for at slå sig ned igen tager på vandring.

Det er formodentligt denne adfærd der i 1960erne var årsag til, at flokke af nederlandske skægmejser koloniserede Danmark og Sverige, og nu er blevet faste ynglefugle.

Det er en adfærd, som man skal være heldig for at komme til at iagttage, men trækregistreringerne ved Falsterbo kan give et godt indtryk af fænomenet.

Læs mere i artiklen i linket.

Fugletrækket fra Falsterbo efteråret 2017 – (4)

Med venlig hilsen

Bjarne Bo

Fugletrækket fra Falsterbo efteråret 2017 – (3)

Fugletrækket fra Falsterbo efteråret 2017 – (3)

Tredje afsnit af fugletrækket fra Falsterbo omhandler havørn, musvåge og fjeldvåge samt duehøg og spurvehøg.

Hos havørnene er det fortrinsvis de unge individer der forlader yngleområderne og begiver sig til Danmark, hvor de om vinteren blander sig med den danske bestand.

Ved ørnetællingen i januar blev der optalt hele 395 havørne i landet.

Oftest er det spurvehøgene der løber med rekorden, men ikke i 2017, hvor over 32000 musvåger trak ud fra Falsterbo, hvilket er årsrekord, og der blev også sat dagsrekord, idet halvdelen, over 16000, forlod Falsterbo på en enkelt dag.

Hvor mange der trækker igennem Danmark er desværre ikke muligt at opgøre, da det kun er ved Falsterbo, at der er en systematisk registrering, men mange trækker ud allerede ved Hälsingborg og lander ind på Nordøstsjællands kyst.

Fjeldvågen har i 2017 ikke haft et af sine store år. Det er karakteristisk for fjeldvågerne, at antallet af trækkende fugle svinger meget. Det skyldes først og fremmest, at fjeldvågens hovedføde består af smågnavere bl.a. lemminger, hvis bestande svinger fra rigtigt mange til næsten ingen. I dårlige smågnaverår kan fjeldvågerne helt opgive at yngle. Fjeldvågetrækket former sig i øvrigt lidt anderledes end musvågetrækket. Hvor musvågerne har en sydvestlig trækretning om efteråret trækker fjeldvågerne derimod mere i direkte sydlig retning, og derfor er Bornholm og Gedser de bedste træksteder for fjeldvåger om efteråret.

Spurvehøgene plejer at være de talrigeste rovfugle der trækker ud fra Falsterbo, men i år må de som nævnt se sig slået af musvågerne. Spurvehøgetrækket har været jævnt stigende siden registreringen begyndte i 1973, og det har først og fremmest to årsager, forbuddet mod miljøgifte som f.eks. DDT, og jagtfredning.

Duehøge trækker i langt mindre antal, og det er ungfuglene, der nok ikke har kunnet etablere et vinterterritorium som må drage bort.

Læs flere detaljer i linket her under.

Fugletrækket fra Falsterbo efteråret 2017 – (3)

Med venlig hilsen

Bjarne Bo

Fugletrækket fra Falsterbo efteråret 2017 – (2)

Fugletrækket fra Falsterbo efteråret 2017 – (2)

Dette andet afsnit om efterårets fugletræk ved Falsterbo omhandler de tre korsnæbsarter, gul vipstjert, to piberarter og landsvale.

Korsnæbbene har det tilfælles, at de lever af nåletræsfrø, og de har den fordel frem for andre frøædende fuglearter, at de med deres krydsede næb kan åbne koglerne, inden de er helt modne og åbner sig selv.

De har også en anden ting tilfælles, og det er, at de alle tre optræder som invasionsarter, selvom det sker med stor forskel i antallet af individer.

Frøsætning hos træer er cyklisk, med nogle år med mange frø, og nogle år med få eller slet ingen frø. Det sker ofte regionsmæssigt, og de kan så som ynglenomader flytte til de områder, hvor der er godt med frø.

Ind imellem sker det, at frøsætningen svigter over meget store dele af deres yngleudbredelse, og de bliver derfor tvunget til at tage længere vandringer for at finde føde, hvilket igen resulterer i invasionsfænomenet.

For lille korsnæbs vedkommende er netop 2017 et meget stort invasionsår, med det største antal registrerede lille korsnæb i hele perioden siden man ved Falsterbo,  i midten af 1980erne, begyndte at registrere korsnæb

Gul vipstjert, skovpiber og landsvale viser et interessant forløb i den periode, hvor man har registreret trækket, og som må formodes i høj grad at afspejle udviklingen i bestandene.

I de to sidste årtier af 1900tallet gik antallet af trækkende fugle dramatisk tilbage for alle tre arters vedkommende, men efter årtusindeskiftet er de nu kommet tilbage til nogenlunde samme antal som før. Det kan man læse mere om i linket her under.

Fugletrækket fra Falsterbo efteråret 2017 –  (2)

Med venlig hilsen

Bjarne Bo

Efterårstrækket fra Falsterbo (1)

Efterårstrækket fra Falsterbo (1)

I Falsterbo har man nu afsluttet efterårssæsonen for trækregistrering, som er blevet gennemført systematisk siden 1973, dog med nogle udvidelser hen ad vejen.

Sæsonen strækker sig nu fra 1, august til 20. november, hvor alle dagtrækkende fugle registreres.

Jeg har samlet tallene for en række af de trækkende fuglearter og sat dem op i diagrammer, så man kan følge udviklingen igennem hele perioden.

For nogle af arterne svinger tallene meget fra år til år, så jeg har også beregnet et løbende 10 år gennemsnit, så man bedre kan få en fornemmelse af udviklingen i antallet af trækkende individer.

Den systematiske registrering kan ud over det fantastiske skue som trækket udgør anvendes til at estimere udviklingen af ynglebestandene af de forskellige arter.

Efteråret 2017 har været rekordår for flere arter f.eks. er der trukket næsten 33000 musvåger, og på en enkelt dag over 16000 individer.

Den røde glente satte også rekord, og det samme gjorde den sorte glente, selvom den antalsmæssigt ikke er i samme liga.

I denne første udgave har jeg opgjort syv arter, hvepsevåge, rød og sort glente, rørhøg, hedehøg, steppehøg og blå kærhøg.

Den sorte glente og steppehøgen er to arter, som de senere år er tiltaget i antal trækkende fugle, og det bliver spændende fremover at følge med i, om de kan forsætte de gode takter.

Resten af rovfuglearterne og en del af de øvrige dagtrækkere vil løbende blive præsenteret.

Fugletrækket fra Falsterbo efteråret 2017

Med venlig hilsen

Bjarne Bo

 

Korsnæbbene er over os klyp-klyp klyp-klyp

Korsnæbbene er over os klyp-klyp klyp-klyp

De fleste fuglearter har faste opholdssteder år efter år, det gælder standfugle såvel som trækfugle. Nogle arter derimod, heriblandt korsnæbbene lever mere som nomader.

Der er fire arter korsnæb, lille, stor, skotsk og hvidvinget korsnæb. Alle korsnæbbene er fortrinsvis knytte til nåleskov, selvom de i nogle tilfælde også findes i løvskov.

Lille korsnæb er den talrigeste og mest udbredte af de fire arter, og forekommer som ynglefugl i Europa, Asien, Nordamerika og Afrika, det er også den der når længst mod syd, ned til Nordafrika, og i Amerika ned til Mellemamerika. De største bestande findes dog i de nordlige nåleskovsbælter.

Korsnæbbene er specielle, da de som deres navn antyder har over og undernæb krydset. Det gør dem i stand til, at åben nåletræernes kogler før de bliver helt modne og selv åbner sig. De får således et lille forspring i forhold til en del andre arter der æder nåletræsfrø.

Træers frøsætning er ofte cyklisk, med mange frø i nogle år, og få eller ingen i andre år. Variationen i frøsætningen sker ofte regionalt, og korsnæbbene flytter rundt og yngler alt efter hvor der er tilstrækkeligt med føde. I nogle år, svigter frøsætningen over store områder, og korsnæbbene må derfor bevæge sig over længere afstande, og vi får hvad der kaldes invasioner. Illustrationen i linket skitserer forholdet.

Korsnæb er nomader

Lille korsnæb er også interessant ud fra et artsperspektiv. I Nordamerika har man undersøgt variationen af lille korsnæb, og man har kunnet opdele dem i mindst 9 forskellige typer, alt efter hvilke arter nåletræers kogler de udnytter. Det er navnlig næbstørrelsen der varierer, og næbbet på de korsnæb der har størst næb, kan være op til dobbelt så langt, som hos dem med de mindste næb. Korsnæbbene bevæger sig rundt i grupper, eller nærmeste klaner, af samme type, og de kan sagtens opholde sig eller yngle i samme områder med andre typer, men de har forskellige kald, og yngler stort set ikke på tværs af klanerne. Det er således et spørgsmål, om de skal betragtes som en eller flere arter.

Som nævnt i overskriften er korsnæbbene over os i år, særligt lille korsnæb er talrig, og det er måske den største invasion i nyere tid, vi er vidner til. De høres og ses da også i stort set alle egne af landet. Fra Falsterbo er det i det mindste det største år der er registreret i den periode, hvor man har optalt trækkende korsnæb, som begyndte i 1985/86. Linket her under viser trækobservationerne fra Falsterbo for de tre korsnæbsarter, lille, stor og hvidvinget.

Trækobservationer af korsnæb fra Falsterbo

Så kig op og lyt efter klyp-klyp klyp-klyp

Med venlig hilsen og godt korsnæbskig

Bjarne Bo

Rødhalsen underholder det meste af året

Rødhalsen underholder det meste af året.

Fuglesang hører først og fremmest foråret og yngletiden til, men nogle arter synger det meste af året, når de forsvarer deres vinterterritorier, det er f.eks. gærdesmutte, men lige i øjeblikket er rødhalsene særdeles aktive.

Om foråret er det kun rødhalsehannen der synger, men uden for yngletiden stemmer hunnerne også i.

Det skyldes, at rødhalsene også er territoriale uden for yngletiden, og hanner og hunner har separate territorier, som de forsvarer med deres sang.

Efterår og vintersangen er ikke helt så gennemtrængende som hannens forårssang.

Det er regulering af testosteronniveauet der sætter gang i sangen. Hunnen får et øget testosteronniveau efter yngletiden, og hannen får sænket sit niveau lidt, og det er åbenbart det der gør sangen knap så kraftig. Illustrationen  i linket her under skitserer forholdet.

Rødhals forår – efterår – vintersang

De danske ynglefugle er fortrinsvis trækfugle, men vi får imidlertid nogle vintergæster nord fra, bl.a. Norge.

Læg i øvrigt mærke til, at der kun sjældent er en enkelt rødhals i haven om vinteren, hvorimod mange af de andre arter, f.eks. mejser og finker er mere sociale, og optræder oftest med flere individer.

Billedet er et novemberbillede af en rødhals i benved.

med venlig hilsen og godt fuglekiggeri

Bjarne Bo

Vinterfugle – kursus hos AOF Solrød

Vinterfugle – kursus hos AOF Solrød

Begyndende i oktober afholder jeg et vinterfuglekursus. Det vil omhandle både standfuglene – de arter der bliver i landet hele året, og vintergæster, som besøger os fra nord og øst.

Kurset omhandler fuglene i haverne, så vel som fuglene i naturen, skoven, på de åbne marker, ved kysten mm.

her under er der et link til kurset på AOF´s hjemmeside.

https://www.aof-greve.dk/kurser/Friluftsliv/iluften/4240268/

Et lille vinterfuglegalleri

Med venlig hilsen

Bjarne Bo

Trækfuglenes årscyklus

Trækfuglenes årscyklus

Vi er godt og vel halvvejs igennem sommeren (eller i år, måske den grønne vinter).

For mange af trækfuglene er kalenderen også vendt mod vinter, og de er begyndt på deres rejse til vinterkvartererne.

Viberne samles i småflokke, og deres fætre og kusiner blandt vadefuglene der yngler nord for os har vi allerede i nogen tid kunnet se, ved vor kyster, søer og strandsøer. Det er arter som f,eks. sortklire og hvidklire hvor hunnerne (de overlader generøst udrugningen af æggene og yngelplejen til hannerne) allerede kan ses i løbet af juni.

En af de arter der kun er i landet i kort tid er gøgen. Hannerne der ankommer i begyndelsen af maj, begynder for nogle individers vedkommende allerede at trække syd over i slutningen af juni, og hunnerne følger efter i løbet af juli, så fra august af er der stort set kun ungfuglene tilbage, som så selv, på egen hån, må finde vej til vinterkvarteret i Afrika.

Det gælder for mage af trækfuglene, at de kun tilbringer nogle få måneder i yngleområdet, og at resten af året, på forskellig vis, tilbringes på træk og i vinterkvarteret. Dværgternen på billedet er her f.eks. kun godt tre måneder og gøgen som vist i linket her under, for nogle individers vedkommende, måske under to måneder.

Årshjul gøg

Flere årshjul diagrammer kan findes i tableoversigten under menupunktet fænologi

Med venlig hilsen og god fornøjelse.

Bjarne Bo