Kategoriarkiv: Blog

Hvorfor får spætter ikke hjernerystelser?

Hvorfor får spætter ikke hjernerystelser?

Det kan undre én, at spætterne ikke får hjernerystelser og hjerneskader når hakker deres redehuller, eller trommer lystigt på på tørre grene, for at gøre opmærksom på deres tilstedeværelse.

Der har i tidens løb været fremsat mange hypoteser om, hvordan spætterne undgår hjerneskader. Det har mest været hvorddan næb og kranie er sat sammen med dæmpende konstruktioner, selv det specielle tungeben som spætterne har, har været foreslået som medvirkende til, at mindske påvirkningerne på hjernen.

Anatomisk er der to ting, den ene er, at næbbet har en meget bred basis, så det ikke bliver slået ind i hjernen når spætten hakker, og den anden er at hjernen er orienteret sådan, at der er en stor overflade til at opfange stødet, når spætten hakker i træstammen.

Den væsentligste årsag er dog nok, at spættens hjerne er lille, den vejer kun ca. 2,8 g, hvor menneskets til sammenligning vejer omkring 1400 g.

Når spætten hakker påvirkes hjernen af en kraft, der opstår ved at hovedets bevægelse, og dermed hjernen på et splitsekund går fra ca. 25 km/t til 0 km/t, en såkaldt deceleration.

Kraft (i dette tilfælde beskrevet ved tyngdekraftsenheder g) beskrives af ligningen g = m x a hvor g som anført er kraften, m er massen (vægten) og a er acceleration (her deceleration, da bevægelsen stoppes).

Man ved, at et menneske kan tåle en påvirkning på ca. 100 g, før der opstår en hjernerystelse, f.eks. ved en færdselsulykke, og man ved, at en sådan ulykke påvirker hjernen imellem 3 og 10 millisekunder.

Når spætten hakker, er varigheden af påvirkningen nede på ½-1 millisekund.

Når man tager alle tre elementer i betragtning, kan en spætte af størrelse som den store flagspætte tåle omkring 64 gange større påvirkning en et menneske. Dvs. 6400 g, det er beregnet, at spætten når den hakker i træet påvirkes af imellem 600 og 1500 g, så det er et godt stykke på den sikre side af en hjernerystelse.

Det er illustreret i vedhæftede link:

Stor flagspætte får ikke hjerneskader

Med venlig hilsen

Bjarne Bo

Litt.: Gibson, L. J. “Woodpecker Pecking: How Woodpeckers Avoid
Brain Injury.” Journal of Zoology 270.3 (2006): 462–465. Web. 20
Apr. 2012. © 2006 The Zoological Society of London

Får fuglene kolde fødder?

Får fuglene kolde fødder?

Ja, det gør de, og hvis de ikke gjorde det, ville de ikke kunne holde varmen, når de enten står på isen, eller svømmer i det kolde vand.

For at undgå varmetabet har de en meget effektiv varmeveksler placeret i benene, som er dækket af fjer.

Den nederste del man kan se af fuglenes baglemmer er i øvrigt ikke benet, men mellemfoden der er sammensmeltet til en enkelt knogle, tarsen, og leddet der bøjer bagud er stort set det samme som vor hæl.

Som nævnt har fuglene en effektiv varmeveksler, der fungerer efter modstrømsprincippet, hvor det kolde blod (veneblod) fra foden møder varmt blod fra kroppen (arterieblod), der allerede har afgivet noget varme til veneblodet, og der vil derfor langs hele varmeveksleren, hvor vener og arterier ligger tæt på hinanden, være en temperaturgradient, så veneblodet kan modtage varme fra det varmere arterieblod.

Linket viser en illustration af princippet.

Varmeveksler i fuglenes ben

Husk de uldne sokker!

Med venlig hilsen

Bjarne Bo

Ugler for fred og som rottefængere

Ugler for fred og som rottefængere

Ugler er jo velkendte for at være rigtigt gode muse og rottejægere. For nogle årtier siden, fik en israelsk landmand foræret 15 slørugler, som et naturhistorisk museum havde fået i overskud.

På det tidspunkt var den kibbutz, hvor han arbejdede udsat for store gnaverangreb, som gik meget hårdt til afgrøderne, og idéen opstod, at sløruglerne måske kunne anvendes til at bekæmpe de mange gnavere i stedet for uhensigtsmæssige gifte, der samtidigt slog både lokale fugle og trækfugle ihjel.

Derfor blev der sat kasser op til sløruglerne, som også tog imod invitationen. De første kassedesign kom fra Europ, og de viste sig desværre ikke at være velegnede til det israelske klima, og nogle unger blev nærmest kogt.

Det blev dog hurtigt rettet, og det rette design fundet.

Efterfølgende har projektet vist sig at blive en stor succes, og giftforbruget til gnaverbekæmpelse er gået væsentligt ned.

Metoden med at sætte kasser op til slørugler har bredt sig over hele Israel og på det senest også til Jordan, hvor man har samme type problemer med gnavere, og uglerne har på den måde skabt basis for kommunikation på tværs af lande og etniske grænser, og indirekte derfor været gavnlig for det fredelige samvær.

Du kan læse mere om historien i linket her under.

https://www.nature.com/articles/d41586-018-01388-5?utm_source=briefing-dy&utm_medium=email&utm_campaign=20180130

Måske skulle Københavns Kommune forsøge at kopiere idéen og sætte natuglekasser op forskellige steder i de københavnske parker, hvor rotterne synes at trives godt. Hvilken natugle vil ikke være mand for at aflive en rotte eller to.

Billedet er  af en natugle, da jeg desværre ikke har slørugler i arkivet.

Med venlig hilsen

Bjarne Bo

Vinterfugle

Vinterfugle

Vinteren er en spændende tid for ornitologerne, der er naturligvis mange arter der er draget mod syd, men til gengæld får vi gæster nord fra.

På markerne står gæs og sangsvaner, og ved kysten, selvom der ikke er så mange som om sommeren, kommer spændende gæster som f.eks. sortgrå ryler, der holder til ved stenmoler og stenede kyster, hvor de fouragerer efter smådyr på sten og i tangen i overskylszonen. De er naturligvis spændende i sig selv, men de er desuden meget tillidsfulde, og man kan på nært hold opleve deres fourageringsadfærd.

En anden vadefugl der stadigvæk ses om vinteren er rødbenet, men for det meste den islandske underart der kommer hertil om vinteren, nogle enkelte islandske store kobbersnepper frister også tilværelsen i den danske vinter.

Billedet viser et sandsynligt islandsk rødben

Vi har stadigvæk mange hætte og stormmåger, men de fleste af de to mågearter der opholder sig i DK om vinteren er ikke vore ynglefugle, men derimod gæster fra nord og øst.

På samme måde er de fleste af de skarver der opholder sig i DK netop nu storskarver, der yngler langs klippekyster i Nordatlanten, og vore egne mellemskarver er trukket ned langs floderne i Europa. Det varer dog ikke længe før de første vender tilbage for at sikre sig de bedste pladser i ynglekolonien.

Mvh

Bjarne Bo

Fuglekurser efterår 2018

Vil du lære noget om fuglene og deres biologi, afholder jeg  tre grundkurser i ornitologi . Det foregår hos AOF i henholdsvis Nordsjælland (Birkerød),  AOF i Solrød og AOF Amager. Der er link til kurserne neden for

https://greve-solrod.aof.dk/kurser/Friluftsliv/iluften/4346740/

https://nordsjaelland.aof.dk/kurser/Foredrag+og+debat/Landet+rundt/4325643/

https://amager.aof.dk/kurser/Friluftsliv/Hus+og+Have/4354259/

Når du er på siden, så benyt lejligheden til at læse tidligere blogindlæg eller de åbne artikler og tabeller.

Slørugle

Udnyttelse af termik og dynamiske opvinde

Ægproduktion er ressourcekrævende

Med venlig hilsen

Bjarne Bo

 

God Jul og Godt Nytår!

Kære brugere,

Fuglehåndbogen på Nettet ønsker jer alle en rigtig Glædelig Jul og et Godt Nytår, der vil give mange spændende fugleoplevelser.

Vi vil fra Fuglehåndbogens side fortsætte med at bringe spændende nyt om hvad der foregår indenfor fugleverdenen. Der sker rigtigt mange ting, og der kommer løbende ny viden, der gør os klogere på fuglenes spændende liv og færden.

Billedet er af en hvidsisken, der med mange af sine mere grå fætre og kusiner, måske i virkeligheden artsfæller, der i denne vinter besøger os i noget større antal end sædvanligt.

De bedste Jule og Nytårshilsner

Bjarne Bo

Fugletrækket fra Falsterbo efteråret 2017 – (5)

Fugletrækket fra Falsterbo efteråret 2017 – (5)

Falkene har generelt set haft en positiv udvikling i de fire-fem årtier, hvor man har registreret træk fra Falsterbo.

Der er to hovedårsager til den positive udvikling. Dels forbuddet mod anvendelse af miljøgifte som DDT, og totalt jagtforbud, som begge kom i slutningen af 1960erne.

Linket her under viser med kommentarer de faktiske registreringer over trækket.

Fugletrækket fra Falsterbo efteråret 2017 (5)

Fugletrækket fra Falsterbo efteråret 2017 – (4)

Fugletrækket fra Falsterbo efteråret 2017 – (4)

Skægmejser er egentligt standfugle, men de foretager alligevel længere vandringer, som er et led i spredningen, og som en reaktion på bestandstætheden.

Skægmejserne udviser en særlig adfærd inden de i småflokke begiver sig afsted på vandringer til nye yngleområder.

I nogle dage kan man se at småflokke af skægmejser pludseligt stiger til vejrs, for så igen at slå sig ned. Det kan imidlertid også ske, at en sådan flok i stedet for at slå sig ned igen tager på vandring.

Det er formodentligt denne adfærd der i 1960erne var årsag til, at flokke af nederlandske skægmejser koloniserede Danmark og Sverige, og nu er blevet faste ynglefugle.

Det er en adfærd, som man skal være heldig for at komme til at iagttage, men trækregistreringerne ved Falsterbo kan give et godt indtryk af fænomenet.

Læs mere i artiklen i linket.

Fugletrækket fra Falsterbo efteråret 2017 – (4)

Med venlig hilsen

Bjarne Bo

Fugletrækket fra Falsterbo efteråret 2017 – (3)

Fugletrækket fra Falsterbo efteråret 2017 – (3)

Tredje afsnit af fugletrækket fra Falsterbo omhandler havørn, musvåge og fjeldvåge samt duehøg og spurvehøg.

Hos havørnene er det fortrinsvis de unge individer der forlader yngleområderne og begiver sig til Danmark, hvor de om vinteren blander sig med den danske bestand.

Ved ørnetællingen i januar blev der optalt hele 395 havørne i landet.

Oftest er det spurvehøgene der løber med rekorden, men ikke i 2017, hvor over 32000 musvåger trak ud fra Falsterbo, hvilket er årsrekord, og der blev også sat dagsrekord, idet halvdelen, over 16000, forlod Falsterbo på en enkelt dag.

Hvor mange der trækker igennem Danmark er desværre ikke muligt at opgøre, da det kun er ved Falsterbo, at der er en systematisk registrering, men mange trækker ud allerede ved Hälsingborg og lander ind på Nordøstsjællands kyst.

Fjeldvågen har i 2017 ikke haft et af sine store år. Det er karakteristisk for fjeldvågerne, at antallet af trækkende fugle svinger meget. Det skyldes først og fremmest, at fjeldvågens hovedføde består af smågnavere bl.a. lemminger, hvis bestande svinger fra rigtigt mange til næsten ingen. I dårlige smågnaverår kan fjeldvågerne helt opgive at yngle. Fjeldvågetrækket former sig i øvrigt lidt anderledes end musvågetrækket. Hvor musvågerne har en sydvestlig trækretning om efteråret trækker fjeldvågerne derimod mere i direkte sydlig retning, og derfor er Bornholm og Gedser de bedste træksteder for fjeldvåger om efteråret.

Spurvehøgene plejer at være de talrigeste rovfugle der trækker ud fra Falsterbo, men i år må de som nævnt se sig slået af musvågerne. Spurvehøgetrækket har været jævnt stigende siden registreringen begyndte i 1973, og det har først og fremmest to årsager, forbuddet mod miljøgifte som f.eks. DDT, og jagtfredning.

Duehøge trækker i langt mindre antal, og det er ungfuglene, der nok ikke har kunnet etablere et vinterterritorium som må drage bort.

Læs flere detaljer i linket her under.

Fugletrækket fra Falsterbo efteråret 2017 – (3)

Med venlig hilsen

Bjarne Bo

Fugletrækket fra Falsterbo efteråret 2017 – (2)

Fugletrækket fra Falsterbo efteråret 2017 – (2)

Dette andet afsnit om efterårets fugletræk ved Falsterbo omhandler de tre korsnæbsarter, gul vipstjert, to piberarter og landsvale.

Korsnæbbene har det tilfælles, at de lever af nåletræsfrø, og de har den fordel frem for andre frøædende fuglearter, at de med deres krydsede næb kan åbne koglerne, inden de er helt modne og åbner sig selv.

De har også en anden ting tilfælles, og det er, at de alle tre optræder som invasionsarter, selvom det sker med stor forskel i antallet af individer.

Frøsætning hos træer er cyklisk, med nogle år med mange frø, og nogle år med få eller slet ingen frø. Det sker ofte regionsmæssigt, og de kan så som ynglenomader flytte til de områder, hvor der er godt med frø.

Ind imellem sker det, at frøsætningen svigter over meget store dele af deres yngleudbredelse, og de bliver derfor tvunget til at tage længere vandringer for at finde føde, hvilket igen resulterer i invasionsfænomenet.

For lille korsnæbs vedkommende er netop 2017 et meget stort invasionsår, med det største antal registrerede lille korsnæb i hele perioden siden man ved Falsterbo,  i midten af 1980erne, begyndte at registrere korsnæb

Gul vipstjert, skovpiber og landsvale viser et interessant forløb i den periode, hvor man har registreret trækket, og som må formodes i høj grad at afspejle udviklingen i bestandene.

I de to sidste årtier af 1900tallet gik antallet af trækkende fugle dramatisk tilbage for alle tre arters vedkommende, men efter årtusindeskiftet er de nu kommet tilbage til nogenlunde samme antal som før. Det kan man læse mere om i linket her under.

Fugletrækket fra Falsterbo efteråret 2017 –  (2)

Med venlig hilsen

Bjarne Bo