Kategoriarkiv: Blog

Morgenstund har støj i mund

Som jeg skrev om i går, er der en del af vore fugle, der begynder “forårssangen” allerede om vinteren. En af dem er solsorten, som på gode dage i februar kan begynde at øve sig med den såkaldte subsang. Faktisk er der enkelte der ytrer sig  det meste af året. Jeg har selv oplevet solsortsang en juleaftensdag, tidligt om morgenen.

Solsorten var tidligere, for 100-150 år siden, udelukkende en skovfugl, men i vore dage bor de fleste, som os, i byer eller landsbyer.

I skoven er der om natten og morgenen stille og roligt, og solsorten begynder at synge i dæmringen,  omkring en time før solopgang, når det borgerlige tusmørke sætter ind.

I byerne er udfordringen lidt anderledes, der er ofte lys hele natten, og om morgen, i myldretiden når folk skal på arbejde stiger Støjniveauet gevaldigt. Fuglene, her solsortene, reagerer på det høje støjniveau ved b.la. at hæve stemmen, både hvad angår styrke og tonehøjde. Stemmestyrken, for direkte at konkurrere med støjen, og tonehøjden for at synge i et frekvensområde, hvor støjen ikke er så kraftig. Den menneskeskabte støj er forholdsvis lavfrekvent, og ligger i underkanten af de fleste fugles stemmeleje. Hæver fuglene så tonehøjden lidt, undgår de den værste maskering af deres sang og kommunikation.

Solsortene reagerer også adfærdsmæssigt på lys og støj. En  undersøgelse i Leipzig, hvor man har parker der meget ligner de naturlige natmørke og stille levesteder, solsortene har, til parker med lys, og naturligvis meget oplyste og støjende områder. I de stille parker begyndte solsortene morgensangen på stort set samme tidspunkt som i skovområder, altså ca. en time før solopgang. I de oplyste men stadigvæk relativt stille parker begyndte solsortene morgensangen ½ til godt 1 time tidligere. I område med megen støj i myldretiden begyndte solsortene morgensangen endnu tidligere, op til 2 timer tidligere end normalt, altså tre timer før solopgang. Det sidste, naturligvis for at nå, at vise sin tilstedeværelse, og sende sine beskeder ud, før de ellers ville drukne i trafikstøjen.

Mvh

Bjarne Bo

Læs mere om fugle i byen, se under fuglenes biologi fuglenes urbanisering

Musvitterne går igang tidligt

I weekenden tager vi fat på den sidste vintermåned, og foråret med fuglesang kan snart begynde. Vel, nogle af fuglene er allerede begyndt at ytre sig. På lyse og gode dage, er musvithannerne allerede så småt igang med at etablere deres territorier, hvor de fra  forskellige sangposter lader deres dy-di, da-dy og så videre lyde. En enkelt musvithan har 4-6 forskellige sange, som den veksler imellem. Fuglehannernes sang har to hovedformål, at etablere et yngleterritorium, og at tiltrække en hun.

Førstnævnte funktion, etablering af territorium blev allerede i midten af 1970erne undersøgt, på genial vis, af en ornitolog i Oxford John Krebs. I et mindre skovområde identificerede han alle (8) territoriehævdende hanner i området, og en morgen i februar gik han ud og indfangede dem. Dernæst placerede han højtalere i de ledige territorier (flere i hvert af territorierne, for at illudere de musvitternes vekslen imellem sangposter). I tre af territorierne afspillede han musvitsang, i to af territorierne afspillede han en simpel fløjtelyd, og i de sidste tre var der ingen afspilning. Det viste sig, at de to territorier med simple fløjtelyde, og de tre uden sang, blev besat af nye nye hanner indenfor 8-12  timer (timer med dagslys ca. 9½ time/dag), hvorimod der gik 20 timer med dagslys, over to døgn, inden territorierne med musvitsang blev besat. Forsøget blev gentaget en måned senere, med stort set samme resultat.

Mere om musvitten på http://fuglehaandbogen.dk/tag/musvit/

Hvis man vil lære fuglestemmerne at kende, er det en god idé at begynde allerede nu. Som det fremgår er musvitterne allerede begyndt, og det gælder for de fleste mejser, og lidt efter lidt kommer flere arter med. På klare februardage går solsorten også igang, og de første sanglærker kan også, hvis vejret arter sig, give lyd fra sig. I marts er det højsæson for træløberne. Det er stadigvæk til at holde styr på det, og nogle timer her først på året er givet godt ud. Når de egentlige sangere kommer tilbage i slutningen af april og begyndelsen af maj, bliver det straks mere kompliceret.

 

Mvh

Bjarne Bo

 

 

Hårde frø – hårde vilkår

En af rørskovens små beboere er skægmejsen. Det er en forholdsvis ny ynglefugl i Danmark, de første blev konstateret i midten af 1960erne i Sønderjylland, men nu er de udbredt over det meste af landet, fortrinsvis i kyst og fjordområdernes rørskove, men dog også ved nogle af vore større indsøer. Om vinteren består skægmejsens føde for størstedelens vedkommende af frø fra tagrør, som er svært fordøjelige, men skægmejsen har tilpasset sig

Inden vi kommer skægmejsens fødevalg og fordøjelse, dog lige en kort gennemgang af opbygningen af fuglenes fordøjelseskanal.
Fuglenes fordøjelseskanaler noget anderledes, og lidt mere kompliceret end vores egen.

Den første forskel dukker straks op, fuglene har næb, men mangler tænder, og selvom næbbet hos nogle fugle har riller og kanter, der hos nogle arter (f.eks. kernebidere, der kan knuse frugtstene) til en vis grad erstatter tændernes funktion, er næbbet i de fleste tilfælde ikke velegnet til at knuse eller findele føden, og den sluges for det meste i større eller mindre stykker. Efter næbbet kommer, som hos os, spiserøret, men nogle arter, f.eks. duer har en udvidelse på spiserøret, en kro, som anvendes til at opsamle føde. Den opsamlede føde kan så, enten ædes senere, på et sikkert sted, eller bringes til ungerne. Efter kroen komme en formave, eller kirtelmave, som i det store og hele fungerer som vor egen mave, med udskillelse af saltsyre og fordøjelsesenzymer. Hos os passerer føden derefter direkte til tarmen, hvor den enzymatiske fordøjelse fortsætter. Hos fuglene, derimod, er der her indskudt et ekstra led, i form af en muskelmave, kråsen. Kråsen er opbygget af nogle meget kraftige muskler, og inderst med en meget robust nærmest sandpapiragtig væg, der kan modstår de voldsomme mekaniske påvirkninger. Kalkuner kan finde på at sluge stor fødeemner helt, og kan f.eks. med kråsen, knuse adskillige valnødder i timen, (der er endog et eksempel på at selv et skalpelblad kan findeles), og selvom de fleste rovfugle gylper ufordøjelige rester op, er nogle i stand til at knuse selv større ben med kråsen. I mange tilfælde sluger fuglene sten, som lander i kråsen, og som hjælper med til at male eller findele føden. Fra kråsen fortsætter føden til tarmen.

Skægmejsens føde består om foråret og sommeren hovedsagligt af insekter og andre små hvirvelløse dyr. I efterårs og vinterperioden, fra september/oktober består føden i langt overvejende grad af plantefrø, og især frø fra tagrør. De små tagrørsfrø er meget hårdskallede, er derfor vanskeligt fordøjelige, og de svære at knuse med næbbet. Skægmejsens fordøjelsessystem er imidlertid specialiseret i netop den type frø. I september/oktober når mængden af insekter og andre hvirvelløse dyr aftager, og skægmejsen går over til at æde frø, ændrer kråsens størrelse og struktur sig samtidigt, fra i sommerperioden, når føden består af insekter, at veje fra ½ til ¾ gram, vokser den til at veje fra lidt under 1 til 1¼ gram. Desuden bliver den inderste væg tykkere og hårdere, og der tilføres småsten. Det ser ud til, at det om efteråret er ændringen i dagenes længde der sætter forandringerne i gang. Om foråret derimod, tyder det på, er det fødetilgængelighed og måske temperaturen der styrer udviklingen tilbage til kråsens mindre og blødere sommerstruktur, tilpasset de lettere fordøjelige insekter og andre hvirvelløse dyr. Hårde vintre udgør naturligvis en stor risiko for skægmejserne, men næsten farligere er en mild vinter, der afsluttes med en kold periode, og et koldt forår, da der så ikke er tilstrækkeligt med insekter, men hvor kråsen allerede har fået en struktur, der ikke er effektiv til at behandle de hårde tagrørsfrø. I sådanne situationer, kan en stor del af skægmejserne gå til.

Læs mere om skægmejsen på “Fuglehåndbogen på Nettet” http://fuglehaandbogen.dk/skaegmejse/

Mvh

Bjarne Bo

Drømmer jeg eller er jeg vågen?

Undertiden kan man måske komme i tvivl, men for os mennesker udelukker den ene mulighed dog den anden.

Fuglene er sammen med os, de eneste dyr der har både REM (Rapid Eye Movement) og ikke REM søvn (iREM). iREM søvnen er den dybe søvn, der hos os for det meste forekommer i den første del af søvnen, og hvor vi så at sige helt har slået bevidstheden fra. REM søvnen er letter og mest fremtrædende i anden halvdel af natten, og er bl.a. karakteriseret ved at musklerne afslappes.

Hvis de næste par afsnit bliver lidt tunge (men de giver lidt generel baggrund om søvn), så hop ned til dem om fuglene.

Vi har som bekendt to adskilte hjernehalvdele, der er specialiserede i hver deres opgaver. Det kræver naturligvis, at hjerneaktiviteterne er velkoordinerede, og der er da også en heftig kommunikation imellem de to hjernehalvdele. En del af vort søvnbehov opstår formodentligt på grund af denne heftige kommunikation. Som de eneste andre levende organismer, har fuglene den samme funktionelle opdeling af hjernen.

Hvis man med elektroder måler (EEC Elektroencephalogram) hjerneaktiviteten under REM søvn, vil man se nogle højfrekvente bølger med lav amplitude (udsving), men i en del af iREM søvnen, får hjernebølgerne lavere frekvens og stor amplitude. De højfrekvente bølger med lav amplitude skyldes, at de enkelte hjerneceller kommunikerer med hinanden i et ukoordineret mønster, det vil sige at de enkelte celler kommunikerer med hinanden efter behov, stort set som i vågen tilstand. I iREM søvnen skyldes de lavfrekvente bølger med stor amplitude, at hjernecellerne kommunikerer eller udsender deres elektriske signaler i et velkoordineret synkront mønster. Man tolker det derhen, at hjerne så at sige nulstiller kommunikationslinjerne mellem de to hjernehalvdele. Stort set på samme måde som man af og til, når ens browser bliver lidt langsom, lige må genstarte computeren.

Som nævnt har fuglene som os en todelt hjernefunktion, og de har ligeledes både REM og iREM søvn. De har formodentligt også nogenlunde det samme søvnbehov som vi har, men trækfuglene som krydser store havområder, og flyver uafbrudt i adskillige dage, ligesom de fugle, der er i luften næsten året rundt (f.eks. mursejleren), kan man forestille sig, har lidt af en udfordring. Hvordan flyve og sove samtidigt?

Fuglene har en unik egenskab, dog delt med havpattedyrene, idet de kan sove med kun den ene hjernehalvdel ad gangen. Det vil sige, at de kun lukker det ene øje, men har det andet åbent. Så kan de skifte lidt i løbet af natten (eller dagen for den sags skyld). Det er dog kun den den langbølgede IREM søvn der soves ensidigt. REM søvnen foregår med begge hjernehalvdel samtidigt. Samlet set har fuglene, som nævnt ovenfor, nok ca. samme søvnbehov som os, men hvis forholdene kræver det (f.eks.ved lange trækdistancer) opdeler de søvnperioderne i kortere tidsrum. Hvor vi opererer med timer, kan fuglene opdele deres søvn og vågen tilstand i perioder af 3-5 minutter. De har desuden en langt kortere andel af REM søvn (måske 10% i forhold til vores ca. 50/50 opdeling). REM søvnen er der hvor musklerne afslappes, og det kunne jo blive fatalt under flyvningen.

En anden situation, hvor fuglene benytter sig af den ensidige søvn, er når de raster. I en flok andefugle har man konstateret, at de fugle der står yderst i en flok, har det udadvendte øje åbent, men det der er vendt mod flokken lukket. De fugle der står midterst og i sikkerhed sover med begge øjne lukkede.

Nej, vi kan ikke, men fuglene kan sikkert drømme og være vågne samtidigt.

Mvh

Bjarne Bo

 

Det er dejligt at være på ferie – men!

Velkommen til min blog på “Fuglehåndbogen på Nettet”.

Det er dejligt at være på ferie – men!

Hvorfor nævne ferie, jo, en stor del af vore sangfugle trækker til Afrika i vinterhalvåret, og det er naturligvis rart at være i varmen, hvor der også er rigeligt med mad, frem for den kolde nordiske vinter.

Det er dog ikke ganske risikofrit. Tropisk Afrika er kendt for sine mange tilfælde af malaria, som er en af de helt store dræbere, og man skal være meget påpasselig, hvis man besøger de mest udsatte områder.

Det samme gælder faktisk for fuglene, selvom det er andre malariaformer, har de samme effekt, nogle af de smittede fugle dør akut, andre får kroniske infektioner. En undersøgelse af konsekvenserne for svenske drosselrørsangere er netop blevet publiceret i tidsskriftet Science (347 – 23. januar 2015). En undersøgelse der strakte sig over 25 år.

Når man sammenlignede ikke inficerede med kronisk inficerede drosselrørsangere, viste det sig, at deres gennemsnitlige levealder faldt fra 2,5 år til 1,7 år, hvilket så betød, at de kronisk inficerede ynglefugle i gennemsnit kun fik en ynglesæson, hvor de ikke inficerede fik 2. Det medførte videre at den gennemsnitlige totale livstids ungeproduktion for de inficerede fugle kun var 4, mod 8,6 hos de raske individer.

Årsagen til den kortere livslængde hos de inficerede fugle er en accelereret ældning. Når celler deles, bliver kromosomerne trukket fra hinanden, og holdt på plads af nogle trådlignende organeller, såkaldte telomerer. For hver celledeling bliver de kortere, og på et tidspunkt så korte at celledelingen ikke længere kan finde sted, og cellen dør. De inficerede drosselrørsangere, viste det sig, havde signifikant kortere telomerer end de raske fugle, tilstrækkeligt til at forklare den tidligere ældning og død. Det viste sig desuden at unger af kronisk inficerede hunner kom til verden med kortere telomerer end unger af ikke inficerede, og at effekten af malariainfektionen, således fortsatte i de ny generationer.

Det er dejligt at være på ferie, men der kan også være en risiko forbundet med det, og for trækfuglene er det en af de farer de bliver udsat for, oveni at blive ædt som en delikatesse af en franskmand eller græker.

Med venlig hilsen

Bjarne Bo

I mangel af et drosselrørsanger billede, har jeg sat en rørsanger ind. der er næsten kun størrelsen til forskel