Kategoriarkiv: Blog

Biodiversitet – et forslag til bedre forståelse

BIODIVERSITET – ET FORSLAG TIL BEDRE FORSTÅELSE

The Wildlife Trust i UK har gennemført et forsøg med skolebørn, fortrinsvis skolebørn i 8-9 års alderen.

Børnene kom hver dag ud i naturen i én time, hvor de bl.a. lærte at bestemme arter, at forstå hvad naturen har af betydning for os.

De blev efterfølgende spurgt om hvad disse timer i naturen havde betydet for dem.

  • 90% følte, at de havde lært noget nyt om naturen
  • 79% følte at erfaringen kunne hjælpe dem med skolearbejdet
  • 84% følte, at de var i stand til at foretage sig nye ting og gennemføre dem når de prøvede
  • 79% følte sig mere sikre på sig selv
  • 81% var enige i, at de fik bedre forhold til deres lærere
  • 79% sagde, at de fik bedre forhold til deres klassekammerater

Ud over de åbenlyse personlige udbytter, kan naturtimerne sikkert også bidrage til, at kommende generationer får en større forståelse af vores natur og dens afgørende betydning for os, og forstå, hvorfor det er vigtigt at sikre biodiversiteten.

Er i enige, så del indlægget.

Fra Birdguides Newsletter 13. november 2019

Med venlig hilsen

Bjarne Bo

Mosehornuglen – en nomade

MOSEHORNUGLEN – EN NOMADE

Mosehornuglen er en meget fåtallig ynglefugl i Danmark, men vi får en god del vintergæster.

Uglerne lever i stor udstrækning af smågnavere, hvis bestande som bekendt fluktuerer fra år til år. På samme måde som f.eks. fjeldvåge og blå kærhøg udsøger mosehornuglen de yngleområder hvor der er tilstrækkeligt med føde, inden de går igang med at yngle.

På samme måde vælger de formodentligt deres vinterkvarterer, og de lever på den måde som nomader.

I linket her under, har jeg skitseret en britisk/norsk mosehornugles bevægelser og aktiviteter i løbet af to år, hvor den bar en radiosender. Som det fremgår opsøger den nye steder fra år til år, og yngler på steder langt fra hinanden; Skotland og Norge, men også vinteropholdsstederne er vidt forskellige.

Desværre omkommer den sandsynligvis ud for Norges kyst, på vej tilbage til en ny ynglesæson.

Med venlig hilsen

Bjarne Bo

Frosne munke 30 stk. for US$ 36,00

FROSNE MUNKE 30 STK. FOR US$ 36,00

Bird Guides har i denne uge en forfærdende historie fra den internationale lufthavn i Beirut i Libanon.

Her kan man købe 30 dybfrosne munke for den beskedne sum af 36 amerikanske dollars.

Det er ulovligt, men der har åbenbart ingen betydning!

Libanon er desværre blot et af landene omkring Middelhavet, hvor disse ulovligheder foregår, Grækenland, Italien, Malta, og Spanien kan også være med.

Dertil kommer alle de nordafrikanske lande.

I Libanon kan EU jo ikke rigtigt gøre noget, men det gør EU i praksis heller ikke i de øvrige nævnte lande.

God efterårsferie!

Bjarne Bo

Falsterbotræk (3)

Billedet viser en adult rørhøg hun. Rørhøgenes vinterkvarter ligger fortrinsvis i Afrika i den vestlige Sahelzone. Nogle enkelte hanner er i de senere år observeret i Danmark om vinteren. Der er indtil videre trukket godt 750 rørhøge fra Falsterbo, og det er nok begrænset hvor mange yderligere der kommer forbi.

Opdateringen omfatter foruden rørhøg, lærkefalk, vandrefalk, tornirisk, landsvale og engpiber.

Falsterbotræk

Falsterbotræk

Hvert år passerer i hundredetusindvis af fugle Sveriges sydvestlige hjørne; Falsterbo.

Man har siden 1973 systematisk registreret de dagtrækkende fugle, og det har givet lange serier af data, som bl.a. kan bruges til at vurdere bestandsudviklingen for mange af fuglearterne.

I linket herunder har jeg udvalgt nogle af de arter der er ved at have overstået denne efterårssæson, og jeg vil ca. én gang om ugen, med forskellige arter, opdatere om det videre forløb ved Falsterbo.

Hvidbrynende løvsangere – hvor stammer trækgæsterne fra?

Om ca. en måned begynder de hvidbrynede løvsangere at dukke op i Danmark, og i de senere år er antallet steget dramatisk (da jeg ikke har et billede af hvidbryn er det en løvsanger der er vist)

Det har længe været diskuteret hvorfor denne sibiriske sanger dukker op i Vesteuropa, da den har vinterkvarter i Sydøstasien.

Forskellige årsager er foreslåede, f.eks. tilfældig spredning af ungfugle, omvendt træk (kludder i orienteringsmekanismen), bestandsudvidelse mm.

Man har imidlertid ikke vidst, hvor hvidbrynene kommer fra, men en nyligt publiceret artikel (A. de Jong et al, Tracing origin of vagrant… Ornis Fennica 96 (2019)) har taget hul på problemstillingen.

De har brugt δ²H (deuterium (tungt brint/brint ratioen) til at spore hvorfra i Sibirien de hvidbrynede stammer. Resultaterne indikerer, selvom de ikke direkte påviser det, at de hvidbryn der dukker op i Vesteuropa, formodentligt stammer fra bestande nordvest og vest for Uralbjergene.

Det er desuden foreslået at de hvidbrynede løvsangere (som i øvrigt har ændret slægtsnavn fra Phylloscopus til Abrornis) har udvidet deres yngleområde mod vest.

Der er således indikationer på, at de hvidbrynede løvsangere ikke er tilfældige trækgæster, men egentlige fåtallige regulære trækgæster (de ses også om foråret på returtræk) fra de vestligste yngleområder. Vinterkvarteret er dog ikke fastslået, men der er sene observationer fra bl.a. Den Iberiske Halvø.

Som nævnt er resultaterne ikke helt entydige, og yderligere undersøgelser vil forhåbentligt vise mere håndfaste resultater.

Illustrationen i linket skitserer forholdet:

Med venlig hilsen og gode trækobs.

Bjarne Bo

Efterårstræk

Efterårstrækket er i fuld gang, selvom det langt fra er efterår. Det er i virkeligheden en forkert betegnelse, da de først fugle allerede i juni måned begynder at trække mod vinterkvartererne.

Det gælder f.eks. flere arktisk ynglende vadefuglearter, og selv gøgehanner kan finde på at begynde trækket i juni måned.

Sidst i juli begynder mange småfugle at vende næbbet mod syd, f.eks. kærsangere der først ankom i midten af maj, men i det hele taget mange sangere.

For de lidt større arter som f.eks. havternerne er mange forsvundet ved udgangen af juli. De skal også langt, helt ned til Antarktis, hvor de opholder sig i sommerperioden på den sydlige halvkugle. Ikke nok med, at de hører til de arter der flyver længst i løbet af et år, det er også dem der får mest sol. Nogle oplever således midnatssol to gange om året.

På torsdag 1. august begynder man at registrere dagtrækket ved Falsterbo, og man fortsætter til den 20. november.

I år vil jeg her på siden ca. én gang om ugen opdatere om trækket af et udvalg af de registrerede arter, rovfugle især, men også andre spændende arter, så kig ind engang imellem.

Med venlig hilsen

Bjarne Bo

Globetrotterens lange rejse

Globetrotterens lange rejse

Havterner hører til de fuglearter der foretager de længste årlige vandringer.

Rekorden indehaves i øjeblikket af en engelsk havterne der yngler på Farnes Island i det nordlige England. Den klokkede 96.000 km på GPS´en i løbet af et år.

I Skotland er der netop fundet en død terne, som nåede den anseelige alder af 32 år.

Det er en imponerende alder for en lille fugl som en havterne, men endnu mere imponerende er det, at den igennem livet har rejst omkring 3 millioner kilometre eller ca. 70 gange rundt om jorden ved ækvator!(hvis det regnes ud efter ternen fra Farnes Islands).

Havternerne yngler på den nordlige halvkugle, helt op i Arktis, men de overvintrer i Sydpolarhavet, og nogle når helt ned under New Zealand inden de begiver sig vest og derefter nord på igen.

Gad vide, hvornår disse lange rejser for havternerne bliver forbudt, der må blive produceret en hel del kuldioxid på de ture.

Med venlig hilsen

Bjarne Bo