Kategoriarkiv: Blog

Vinterfodrings indflydelse på fuglebestandene

Vi er kommet et stykke forbi vinterfodringen, men der er netop udgivet en artikel (Kate E. Plummer et al, The composition of British bird communities is associated…: Nature Communications, doi.org/10.1038/s41467-019-10111-5), der beskriver vinterfodringens påvirkning af fuglebestandene i beboede områder, og måske endda mere generelt.

Fodring af vilde dyr og fugle, tilsigtet eller utilsigtet, kan have stor indflydelse på bestandene. F.eks. har gæssene taget vinterafgrøder som raps og hvede til sig, og det er formodentligt en af de vigtigste årsager til, at vi har grågæs om vinteren og at bramgåsebestanden har fået den størrelse den har.

Englænderne har i mange år været flittige til at fodre fugle om vinteren, og man har siden 1970erne gennemført landsdækkende undersøgelser af både antal og hvilke arter der kommer på besøg ved havernes foderpladser.

I begyndelsen var det ofte blandet husholdningsaffald der blev lagt ud, men efterhånden kom solsikkefrø til, og siden midten af 1990erne og specielt efter årtusindeskiftet er fodringen blevet langt mere varieret med forskellige frøblandinger rettet mod specifikke artsgrupper og arter. Hvor man i 1970erne kunne købe omkring ti forskellige produkter er der nu langt over hundrede forskellige muligheder.

Artiklen anvender de systematiske registreringer til at følge udviklingen i artssammensætningen, diversiteten og bestandene af de forskellige fuglearter.

I den 40årige periode fra begyndelsen af 1970erne til 2012 er der registreret hele 133 arter ved foderpladserne i haverne, som i øvrigt udgør omkring en fjerdedel af det samlede bebyggede område i Storbritannien.

I perioden er der sket en markant forøgelse af antallet af forskellige arter der anvender havernes foderpladser om vinteren, hvor to alene arter i 70erne udgjorde 50% af antallet af besøgende fugle skulle der i 2010-12 hele syv arter til for at nå op på en 50% andel. For 80% er tallene hhv. 8 og 17 arter. Diversiteten er altså steget.

En række arter har været hyppige i hele perioden, og det er de samme som vi kender fra vores egen vinterfodring, solsort, blåmejse, musvit, grønirisk og jernspurv, og som er registreret i stort set alle haver.

Nogle er gået tilbage, f.eks. sangdroslen som er gået fra registrering i 90% af haverne om vinteren til ca. 55% besøg ved foderpladserne. Andre der ikke har været så hyppige, men også er gået tilbage er arter som rørspurv og sumpmejse

Arter der derimod er gået frem er f.eks. stillits, der i 70erne kun blev registreret i 5% af haverne, men i den sidste periode er helt oppe på omkring 85% registreringer. En anden er halemejse der er gået fra ca. 20% til ca. 80%.  Stor flagspætte er også gået frem fra ca. 20% til ca. 65%. Det er den generelle tendens, at de fleste arter er gået frem i registreringerne.

To arter, som også er registreret i langt flere vinterhaver, er spurvehøgen og munken. Spurvehøgens fremgang skyldes at den, netop i den 40årige periode som er anvendt i undersøgelsen, generelt er gået meget frem, dels på grund af fredning og dels på grund af forbud mod brug af gifte som DDT (gjorde æggene tyndskallede). For munkens vedkommende skyldes det, at en del tyske og østrigske munke fra slutningen af 1950erne begyndte at overvintre i England i stedet for deres traditionelle vinterkvarter på den Iberiske Halvø, og at det er vinterfodringen i England der er årsagen til at nu over 10% af munkene overvintrer i England.

Ud over, at både artsantallet og diversiteten af fugle er steget i vinterhaverne, har vinterfodringen tilsyneladende også haft indflydelse på størrelsen af de enkelte arters bestande, således, at de arter der udnytter vinterfodringen er gået frem i antal, hvorimod bestandene af de arter der ikke udnytter vinterfodringen, i gennemsnit, er uændrede.

Et andet studie har beregnet, at energiindholdet i vinterfoderet i de engelske haver kan holde liv i næsten 200 millioner individer.

En tredje ting er, at britiske blåmejser og musvitter er blevet slankere i løbet af perioden, og det skyldes formentligt kombinationen af to ting, dels at der med stor sandsynlighed er forventeligt at der er føde at finde næste dag, og at individerne derfor ikke behøver at sikre sig mod flere dage uden føde, dels, at spurvehøgen igen er til stede, og at det er en ulempe at være for velpolstret med fedt, når man i en fart i et overraskelsesangreb skal væk i en fart. Det drejer sig om brøkdele af sekunder, og et ekstra gram kan være afgørende.

Konklusionen er, at vinterfodring kan have afgørende effekt både på individer og på størrelsen af bestandene.

Venlig hilsen

Bjarne Bo

Wisdoms fantastiske liv

Wisdoms fantastiske liv

Wisdom er en laysan albatros (billedet er af en rovterne, da jeg ikke har et billede af en albatros, men den er nu også en imponerende fugl) der nu er 68 år gammel, hun har produceret mindst 30 flyvefærdige unger, og ruger nu igen på et tilskud til arvefølgen.

Det er den ældste kendte ynglende fugl. Hun hører til på en koloni på Midway Atollen i Stillehavet nordvest for Hawaii, hvor hun befinder sig omgivet af børn, børnebørn og nok også oldebørn.

Laysan albatrosserne har et kuld om året, men springer nogle år over. De lægger et enkelt æg, som det tager lidt mere end 2 måneder at udruge, og ungerne bliver flyvefærdige efter ca. 5½ måned.

De unge laysan albatrosser begynder at danne par i en alder af 4-5 år, men der går yderligere 3-4 år inden de for alvor begynder at yngle. Den lange forlovelsestid skal nok ses som et tjek på, om det nu er den rigtige partner der er valgt, da de holder sammen for livstid, og da de investerer meget energi i opfostringen af ungerne.

Begge køn ruger, og de skiftes til at tage på fourageringstogter, som kan vare mere end 14 dage og strække sig over 2-3000 km. Man har estimeret, at Wisdom har fløjet næsten 5 millioner km indtil nu,  svarende til omkring 110 gange rundt om jorden langs ækvator.

Kilde: Bird Guides Newsletter 11. december 2018

Med venlig hilsen

Bjarne Bo

Fugletrækket ved Falsterbo (1) – rovfugle

Fugletrækket ved Falsterbo (1) – rovfugle

Siden 1973 har man  systematisk  registreret antallet af dagtrækkende fugle. Det vil sige, at man nu har 45 års kontinuerte data, og kan på den måde følge udviklingen af bestandenes tilstand. Observationsintensiteten og antallet af arter der bliver registreret er med årene blevet udvidet, men man kan stadigvæk med lidt forbehold anvende hele tidslinjen tilbage til 1973.

For de fleste arter rovfugle, som er omhandlet af dette først indlæg, har udviklingen været positiv.

For nogle arters vedkommende var udgangspunktet i 1973 også meget lav, dels på grund af den forfølgelse rovfuglene var udsat for helt op til slutningen af 1960erne, og dels den voldsomme påvirkning, som miljøgifte udsatte fuglene for, igen helt op til slutningen 1960erne.

Det var først her man blev rigt´klar over, hvor ringe tilstand mange rovfuglebestande befandt sig i, men rovfuglene blev fredet, og miljøgifte som DDT og kviksølv blev forbudte.

DDT og beslægtede stoffer var blevet anvendt som insektgifte i landbrug og skovbrug, og man anså dem for stort set udskadelige, da de ikke var akut giftige for hvirveldyr. At de havde alvorlige konsekvenser for fuglene blev man efterhånden opmærksom på, og det blev forbudt.

Det samme var tilfældet med kviksølv, som anvendte kviksølv til at bekæmpe vækst af mikroorganismer i papirmassen i papirindustrien.

Jagt og miljøgiftene blev forbudt og rovfuglebestandene kvitterede med at stige.

Linket herunder  Fugletrækket ved Falsterbo (1) – rovfugle beskriver forholdene for udvalgte rovfuglearter.

Fugletræk fra Falsterbo efteråret 2018

Med venlig hilsen

Bjarne Bo

Fuglekurser vinter og forår 2019

Fuglekurser vinter og forår 2019

Så er vinterens og forårets fuglekurser kommet på nettet.

Der er i alt fem kurser, to i Birkerød (Lær fuglene at kende, og fuglestemmer) to i Solrød (lær fuglene at kende og fuglestemmer) og et på Amager (fuglestemmer).

Der er link til de enkelte kurser her under:

https://greve-solrod.aof.dk/kurser/Friluftsliv/iluften/4500961/

https://greve-solrod.aof.dk/kurser/Friluftsliv/iluften/4500960/

https://nordsjaelland.aof.dk/kurser/Foredrag+og+debat/Landet+rundt/4478531/

https://nordsjaelland.aof.dk/kurser/Foredrag+og+debat/Landet+rundt/4478528/

https://amager.aof.dk/kurser/Friluftsliv/Hus+og+Have/4463445/

Med venlig hilsen

Bjarne Bo

 

Det flyvende politi

Det flyvende politi

Albatrosser er som bekendt truede fuglearter, bl.a. bliver de fanget på kroge ved langlinefiskeri.

Der er 22 forskellige albatrosarter, og 18 af dem er truede arter.

250 albatrosser på de franske øer Crozet, Kerguelen og Amsterdam i det sydlige Indiske Ocean, er blevet udstyret med små transceivere (elektroniske dimser der både kan modtage og sende),

Det primære formål er at studere albatrossernes daglige liv og færden, men forskerne samarbejder med den fransk marine, og formålet med det er at afsløre illegalt fiskeri i de store åbne havområder.

Fiskerne der opererer illegalt slå det sporingsudstyr fra, som de ellers er pligtige til at anvende, men de må nødvendigvis have deres radarudstyr tændt.

Albatrosser tiltrækkes af fiskerbåde da de ofte er forbundet med føde, og derfor også kan være fatale møder for albatrosserne hvis de forsøger at tage en kroget fisk, og blive viklet ind i fiskeliner. Mange tusinde fugle dør hvert år på grund af langline og trawl fiskeri.

Det illegale fiskeri er ved overfiskning en trussel for fiskebestandene, men også en trussel mod albatrosserne, da de formodentligt ikke benytter de metoder der med nogen succes har mindsket antallet af albatrosser der går tabt.

Tranceiverne kan registrere de svage radarsignaler, som de så videresender til den franske flåde der efterfølgende kan opsøge de illegale fiskerbåde.

På den måde, er albatrosserne blevet det  flyvende politi, så pas på, hvis du fisker, og ikke har løst fisketegn, og samtidigt får øje på en albatros.

Med venlig hilsen

Bjarne Bo

Kilde: Bird Guides, 14. november 2018

Da jeg desværre ikke har et billede af en albatros er det en sølvmåge, men hvid er den da.

Mågestampen og ormeflugt

Mågestampen og ormeflugt

Når måger opholder sig på græsplæner og lignende, ser man dem ofte stampe i græsset.

Det de forsøger er at lokke regnorme op til overfladen.

Når de stamper i jorden, opstår der vibrationer, og det er disse vibrationer der får regnormene til at søge op til overfladen.

Der har været foreslået forskellige forklaringer på fænomenet, at det er lyden af regndråber der forårsager regnormenes opstigen til overfladen, men allerede Darwin havde en idé om at det var muldvarperystelserne der fik regnormene op af jorden.

Linker herunder giver et resumé af en artikel der viser, at det er vibrationerne fra muldvarpe der får regnormene til at flygte, ikke lyden af regndråber.

Regnormestampning

I Florida i USA, hvor forsøgene er udført er det en tradition og en forretning at grynte orm til fiskemadding som man kalder det. De holder endda ormegryntningsfestivaler.

I England har man såkaldte charmingfestivaler, hvor man konkurrerer om at få flest orm op til overfladen. her bruger man en lidt anden teknik end den i USA (beskrevet i pdf linket). I England stikker man en fork i jorden og rokker med den. Det sammentrykker  jorden hvilket samme effekt som gryntningen.

Med venlig hilsen

Bjarne Bo

Fuglenes parfume og fjersæbe

Fuglenes parfume og fjersæbe

Fuglene har på overgumpen en fedtkirtel (uropygialkirtel), som afsondrer en hel række olieagtige stoffer, hvoraf nogle er flygtige (fordamper). Linket herunder giver en oversigt over de vigtigste funktioner.

Uropygialkirtel funktioner

Det har i mange år været god latin, at fuglene anvendte sekreterne til at gøre deres fjer vandskyende.

Det har imidlertid vist sig, at det i langt højere grad er fjerens finstruktur af faner og bifaner der gør fjeren vandskyende. Linket herunder forklarer principperne i fuglefjerens vandskyende effekt.

Hydrofil – hydrofob

Sekreterne har dog en afgørende indirekte effekt, idet de er med til at holde fjerene smidige, mindske angreb fra keratinnedbrydende bakterier og svampe. Linket herunder viser effekten af at en fugl (her en gråand) hindres adgang sin fedtkirtel.

Funktion fjerpleje

En væsentlig funktion ser desuden ud til at være de specifikke dufte der fremkommer fra de flygtige sekreter, som dels kan fortælle om artstilhør (vist for skråper), ynglestatus og individuel genkendelse (stærke indicier for f.eks. sort glente). Man kan sige, at fedtkirtlen virker som en parfumefabrik, der giver individets sin egen signatur.

Nu er det i øvrigt tid til at se på fugletræk, hvepsevåger og sikkert også nogle sorte glenter er på vej.

Godt fuglekig og med venlig hilsen

Bjarne Bo

Præstekraver – feltkendetegn for stor, lille og hvidbrystet præstekrave

Præstekraver – feltkendetegn for stor, lille og hvidbrystet præstekrave

Vi har tre ynglende præstekrave arter. Den almindeligste er den store præstekrave, der yngler langs vore kyster, strandenge og ved søbredder.

Mere fåtallig er den lille præstekrave der først og fremmest yngler i grusgrave, men også langs større anlægsarbejder som motorveje, hvor den benytter grus/stendynger som yngleplads.

Den hvidbrystede præstekrave yngler nu kun på de rede sandstrande på Fanø og Rømø.

De er alle tre trækfugle og for den store og den lille gælder det, at de voksne fugle trækker mod syd allerede i juni juli, men her afløses de af trækgæster der yngler nord og øst for Danmark.

De minder en del om hinanden, og i linket herunder kan man læse om de vigtigste fotoillustrerede kendetegn.

Feltkendetegn for præstekraver

Stemmerne er også brugbare feltkendetegn, og i de følgende link til Xeno-canto kan man høre de forskellige arters kald og stemmer.

Hvidbrystet præstekrave: https://www.xeno-canto.org/species/Charadrius-alexandrinus

Lille præstekrave: https://www.xeno-canto.org/species/Charadrius-dubius

Stor præstekrave: https://www.xeno-canto.org/species/Charadrius-hiaticula

Linkene på Xeno-canto viser også udbredelseskort.

På verdensplan findes ca. 30 forskellige præstekravearter, og de findes på alle kontinenter undtaget Antarktis.

Som nævnt har vi tre ynglende arter, stor, lille og hvidbrystet præstekrave, men vi får også tilfældigt besøg af mongolsk og ørkenpræstekrave. De to skiller sig noget ud, da deres brystbælte er rødbrunt, ikke sort som hos vore ynglende arter.

God fornøjelse og præstekravekig!

Med venlig hilsen

Bjarne Bo

Det klirer videre – Feltkendetegn for rødben – sortklire og hvidklire

Det klirer videre – Feltkendetegn for rødben – sortklire og hvidklire

For et par dage siden kunne i læse om feltkendetegn for de tre mindre klirearter. I dette indlæg kan i finde beskrivelser af feltkendetegn for de tre store klirer, rødben, sortklire og hvidklire.

Af de tre arter er det kun rødbenet der yngler i Danmark, men her i sommerperioden har vi mange gæstende sortklirer og hvidklirer. De yngler begge to nord for os, sortkliren stort set kun i den arktiske zone, men de holder vinterferie under varmere himmelstrøg i Afrika, og det er på deres rejser frem og tilbage, at vi ser dem.

Selvom rødbenet ses næsten året rundt, er det ikke vore egne ynglefugle der er her det meste af året. De ankommer i april, og er stort set forsvundet i løbet af juli. Resten af tiden er det rækgæster, og om vinteren racen robusta (islandsk rødben) som yngler i Island og på Færøerne. Denne race overvintrer på De Britiske Øer, i Vesteuropa, og altså også hos os.

I linket herunder beskrives feltkendetegnene:

Feltkendetegn for klirer 2

Stemmerne kan høres i Xeno-canto linkene herunder, hvor også udbredelsen kan ses:

Rødben: https://www.xeno-canto.org/species/Tringa-totanus

Sortklire: https://www.xeno-canto.org/species/Tringa-erythropus

Hvidklire: https://www.xeno-canto.org/species/Tringa-nebularia

God fornøjelse og vadefuglekig!

Bjarne Bo

Det klirer – Feltkendetegn for tinksmed – svaleklire og mudderklire

Det klirer – Feltkendetegn for tinksmed – svaleklire og mudderklire

Det er vadefugletid.

Sommeren er tiden hvor vi har mange vadefugle ved vore lavvandede områder. Det er naturligvis vore egne ynglefugle, men det er især trækgæster fra ynglebestande nord for, som gør sig bemærket.

De første trækgæster på returtrækket ankommer allerede i juni, hvor det ofte er hunner, der så snart de har lagt æg overlader udrugningen og opdragelsen af afkommet til hannerne. her er juli begynder hannerne også at dukke op. Ungfuglene følger senere, sidst i juli og august.

I linket beskrives feltkendetegnene med illustrative billederfor de tre mindste klirer (beskrivelse af de tre større følger). Desuden er der link til stemmer på Xeno-canto.

Feltkendetegn for klirer (1)

Tinksmed: https://www.xeno-canto.org/species/Tringa-glareola

Svaleklire: https://www.xeno-canto.org/species/Tringa-ochropus

Mudderklire: https://www.xeno-canto.org/species/Actitis-hypoleucos

Med venlig hilsen og godt vadefuglekig!

Bjarne Bo