Kategoriarkiv: Blog

Falsterbotræk

Falsterbotræk

Hvert år passerer i hundredetusindvis af fugle Sveriges sydvestlige hjørne; Falsterbo.

Man har siden 1973 systematisk registreret de dagtrækkende fugle, og det har givet lange serier af data, som bl.a. kan bruges til at vurdere bestandsudviklingen for mange af fuglearterne.

I linket herunder har jeg udvalgt nogle af de arter der er ved at have overstået denne efterårssæson, og jeg vil ca. én gang om ugen, med forskellige arter, opdatere om det videre forløb ved Falsterbo.

Hvidbrynende løvsangere – hvor stammer trækgæsterne fra?

Om ca. en måned begynder de hvidbrynede løvsangere at dukke op i Danmark, og i de senere år er antallet steget dramatisk (da jeg ikke har et billede af hvidbryn er det en løvsanger der er vist)

Det har længe været diskuteret hvorfor denne sibiriske sanger dukker op i Vesteuropa, da den har vinterkvarter i Sydøstasien.

Forskellige årsager er foreslåede, f.eks. tilfældig spredning af ungfugle, omvendt træk (kludder i orienteringsmekanismen), bestandsudvidelse mm.

Man har imidlertid ikke vidst, hvor hvidbrynene kommer fra, men en nyligt publiceret artikel (A. de Jong et al, Tracing origin of vagrant… Ornis Fennica 96 (2019)) har taget hul på problemstillingen.

De har brugt δ²H (deuterium (tungt brint/brint ratioen) til at spore hvorfra i Sibirien de hvidbrynede stammer. Resultaterne indikerer, selvom de ikke direkte påviser det, at de hvidbryn der dukker op i Vesteuropa, formodentligt stammer fra bestande nordvest og vest for Uralbjergene.

Det er desuden foreslået at de hvidbrynede løvsangere (som i øvrigt har ændret slægtsnavn fra Phylloscopus til Abrornis) har udvidet deres yngleområde mod vest.

Der er således indikationer på, at de hvidbrynede løvsangere ikke er tilfældige trækgæster, men egentlige fåtallige regulære trækgæster (de ses også om foråret på returtræk) fra de vestligste yngleområder. Vinterkvarteret er dog ikke fastslået, men der er sene observationer fra bl.a. Den Iberiske Halvø.

Som nævnt er resultaterne ikke helt entydige, og yderligere undersøgelser vil forhåbentligt vise mere håndfaste resultater.

Illustrationen i linket skitserer forholdet:

Med venlig hilsen og gode trækobs.

Bjarne Bo

Efterårstræk

Efterårstrækket er i fuld gang, selvom det langt fra er efterår. Det er i virkeligheden en forkert betegnelse, da de først fugle allerede i juni måned begynder at trække mod vinterkvartererne.

Det gælder f.eks. flere arktisk ynglende vadefuglearter, og selv gøgehanner kan finde på at begynde trækket i juni måned.

Sidst i juli begynder mange småfugle at vende næbbet mod syd, f.eks. kærsangere der først ankom i midten af maj, men i det hele taget mange sangere.

For de lidt større arter som f.eks. havternerne er mange forsvundet ved udgangen af juli. De skal også langt, helt ned til Antarktis, hvor de opholder sig i sommerperioden på den sydlige halvkugle. Ikke nok med, at de hører til de arter der flyver længst i løbet af et år, det er også dem der får mest sol. Nogle oplever således midnatssol to gange om året.

På torsdag 1. august begynder man at registrere dagtrækket ved Falsterbo, og man fortsætter til den 20. november.

I år vil jeg her på siden ca. én gang om ugen opdatere om trækket af et udvalg af de registrerede arter, rovfugle især, men også andre spændende arter, så kig ind engang imellem.

Med venlig hilsen

Bjarne Bo

Globetrotterens lange rejse

Globetrotterens lange rejse

Havterner hører til de fuglearter der foretager de længste årlige vandringer.

Rekorden indehaves i øjeblikket af en engelsk havterne der yngler på Farnes Island i det nordlige England. Den klokkede 96.000 km på GPS´en i løbet af et år.

I Skotland er der netop fundet en død terne, som nåede den anseelige alder af 32 år.

Det er en imponerende alder for en lille fugl som en havterne, men endnu mere imponerende er det, at den igennem livet har rejst omkring 3 millioner kilometre eller ca. 70 gange rundt om jorden ved ækvator!(hvis det regnes ud efter ternen fra Farnes Islands).

Havternerne yngler på den nordlige halvkugle, helt op i Arktis, men de overvintrer i Sydpolarhavet, og nogle når helt ned under New Zealand inden de begiver sig vest og derefter nord på igen.

Gad vide, hvornår disse lange rejser for havternerne bliver forbudt, der må blive produceret en hel del kuldioxid på de ture.

Med venlig hilsen

Bjarne Bo

“Skadefugle”

Husskaderne bliver ofte ildeset, og nogle betragte dem som skadedyr. Det er imidlertid ligeså forkert som at tro, at navnet har noget at gøre med at skade noget eller nogen. Det kommer af et gammelt udtryk for trætop eller spids, og henfører formodentligt til den lange hale. På samme måde har en rokkeart, med langs spids hale, også fået navnet skade.

Husskaderne tager, til manges fortrydelse, en hel del æg og unger af de fuglearter som lever i haverne, og det er ganske naturligt, at fugle og andre dyr udnytter de ressourcer der er til rådighed, men det gør dem ikke umiddelbart til skadedyr.

I linket ar jeg beskrevet nogle eksempler på, hvordan fuglene udnytter de ressourcer vi mere eller mindre ufrivilligt stiller til rådighed for dem.

Med venlig hilsen

Bjarne Bo

Vinterfodrings indflydelse på fuglebestandene

Vi er kommet et stykke forbi vinterfodringen, men der er netop udgivet en artikel (Kate E. Plummer et al, The composition of British bird communities is associated…: Nature Communications, doi.org/10.1038/s41467-019-10111-5), der beskriver vinterfodringens påvirkning af fuglebestandene i beboede områder, og måske endda mere generelt.

Fodring af vilde dyr og fugle, tilsigtet eller utilsigtet, kan have stor indflydelse på bestandene. F.eks. har gæssene taget vinterafgrøder som raps og hvede til sig, og det er formodentligt en af de vigtigste årsager til, at vi har grågæs om vinteren og at bramgåsebestanden har fået den størrelse den har.

Englænderne har i mange år været flittige til at fodre fugle om vinteren, og man har siden 1970erne gennemført landsdækkende undersøgelser af både antal og hvilke arter der kommer på besøg ved havernes foderpladser.

I begyndelsen var det ofte blandet husholdningsaffald der blev lagt ud, men efterhånden kom solsikkefrø til, og siden midten af 1990erne og specielt efter årtusindeskiftet er fodringen blevet langt mere varieret med forskellige frøblandinger rettet mod specifikke artsgrupper og arter. Hvor man i 1970erne kunne købe omkring ti forskellige produkter er der nu langt over hundrede forskellige muligheder.

Artiklen anvender de systematiske registreringer til at følge udviklingen i artssammensætningen, diversiteten og bestandene af de forskellige fuglearter.

I den 40årige periode fra begyndelsen af 1970erne til 2012 er der registreret hele 133 arter ved foderpladserne i haverne, som i øvrigt udgør omkring en fjerdedel af det samlede bebyggede område i Storbritannien.

I perioden er der sket en markant forøgelse af antallet af forskellige arter der anvender havernes foderpladser om vinteren, hvor to alene arter i 70erne udgjorde 50% af antallet af besøgende fugle skulle der i 2010-12 hele syv arter til for at nå op på en 50% andel. For 80% er tallene hhv. 8 og 17 arter. Diversiteten er altså steget.

En række arter har været hyppige i hele perioden, og det er de samme som vi kender fra vores egen vinterfodring, solsort, blåmejse, musvit, grønirisk og jernspurv, og som er registreret i stort set alle haver.

Nogle er gået tilbage, f.eks. sangdroslen som er gået fra registrering i 90% af haverne om vinteren til ca. 55% besøg ved foderpladserne. Andre der ikke har været så hyppige, men også er gået tilbage er arter som rørspurv og sumpmejse

Arter der derimod er gået frem er f.eks. stillits, der i 70erne kun blev registreret i 5% af haverne, men i den sidste periode er helt oppe på omkring 85% registreringer. En anden er halemejse der er gået fra ca. 20% til ca. 80%.  Stor flagspætte er også gået frem fra ca. 20% til ca. 65%. Det er den generelle tendens, at de fleste arter er gået frem i registreringerne.

To arter, som også er registreret i langt flere vinterhaver, er spurvehøgen og munken. Spurvehøgens fremgang skyldes at den, netop i den 40årige periode som er anvendt i undersøgelsen, generelt er gået meget frem, dels på grund af fredning og dels på grund af forbud mod brug af gifte som DDT (gjorde æggene tyndskallede). For munkens vedkommende skyldes det, at en del tyske og østrigske munke fra slutningen af 1950erne begyndte at overvintre i England i stedet for deres traditionelle vinterkvarter på den Iberiske Halvø, og at det er vinterfodringen i England der er årsagen til at nu over 10% af munkene overvintrer i England.

Ud over, at både artsantallet og diversiteten af fugle er steget i vinterhaverne, har vinterfodringen tilsyneladende også haft indflydelse på størrelsen af de enkelte arters bestande, således, at de arter der udnytter vinterfodringen er gået frem i antal, hvorimod bestandene af de arter der ikke udnytter vinterfodringen, i gennemsnit, er uændrede.

Et andet studie har beregnet, at energiindholdet i vinterfoderet i de engelske haver kan holde liv i næsten 200 millioner individer.

En tredje ting er, at britiske blåmejser og musvitter er blevet slankere i løbet af perioden, og det skyldes formentligt kombinationen af to ting, dels at der med stor sandsynlighed er forventeligt at der er føde at finde næste dag, og at individerne derfor ikke behøver at sikre sig mod flere dage uden føde, dels, at spurvehøgen igen er til stede, og at det er en ulempe at være for velpolstret med fedt, når man i en fart i et overraskelsesangreb skal væk i en fart. Det drejer sig om brøkdele af sekunder, og et ekstra gram kan være afgørende.

Konklusionen er, at vinterfodring kan have afgørende effekt både på individer og på størrelsen af bestandene.

Venlig hilsen

Bjarne Bo

Wisdoms fantastiske liv

Wisdoms fantastiske liv

Wisdom er en laysan albatros (billedet er af en rovterne, da jeg ikke har et billede af en albatros, men den er nu også en imponerende fugl) der nu er 68 år gammel, hun har produceret mindst 30 flyvefærdige unger, og ruger nu igen på et tilskud til arvefølgen.

Det er den ældste kendte ynglende fugl. Hun hører til på en koloni på Midway Atollen i Stillehavet nordvest for Hawaii, hvor hun befinder sig omgivet af børn, børnebørn og nok også oldebørn.

Laysan albatrosserne har et kuld om året, men springer nogle år over. De lægger et enkelt æg, som det tager lidt mere end 2 måneder at udruge, og ungerne bliver flyvefærdige efter ca. 5½ måned.

De unge laysan albatrosser begynder at danne par i en alder af 4-5 år, men der går yderligere 3-4 år inden de for alvor begynder at yngle. Den lange forlovelsestid skal nok ses som et tjek på, om det nu er den rigtige partner der er valgt, da de holder sammen for livstid, og da de investerer meget energi i opfostringen af ungerne.

Begge køn ruger, og de skiftes til at tage på fourageringstogter, som kan vare mere end 14 dage og strække sig over 2-3000 km. Man har estimeret, at Wisdom har fløjet næsten 5 millioner km indtil nu,  svarende til omkring 110 gange rundt om jorden langs ækvator.

Kilde: Bird Guides Newsletter 11. december 2018

Med venlig hilsen

Bjarne Bo

Fugletrækket ved Falsterbo (1) – rovfugle

Fugletrækket ved Falsterbo (1) – rovfugle

Siden 1973 har man  systematisk  registreret antallet af dagtrækkende fugle. Det vil sige, at man nu har 45 års kontinuerte data, og kan på den måde følge udviklingen af bestandenes tilstand. Observationsintensiteten og antallet af arter der bliver registreret er med årene blevet udvidet, men man kan stadigvæk med lidt forbehold anvende hele tidslinjen tilbage til 1973.

For de fleste arter rovfugle, som er omhandlet af dette først indlæg, har udviklingen været positiv.

For nogle arters vedkommende var udgangspunktet i 1973 også meget lav, dels på grund af den forfølgelse rovfuglene var udsat for helt op til slutningen af 1960erne, og dels den voldsomme påvirkning, som miljøgifte udsatte fuglene for, igen helt op til slutningen 1960erne.

Det var først her man blev rigt´klar over, hvor ringe tilstand mange rovfuglebestande befandt sig i, men rovfuglene blev fredet, og miljøgifte som DDT og kviksølv blev forbudte.

DDT og beslægtede stoffer var blevet anvendt som insektgifte i landbrug og skovbrug, og man anså dem for stort set udskadelige, da de ikke var akut giftige for hvirveldyr. At de havde alvorlige konsekvenser for fuglene blev man efterhånden opmærksom på, og det blev forbudt.

Det samme var tilfældet med kviksølv, som anvendte kviksølv til at bekæmpe vækst af mikroorganismer i papirmassen i papirindustrien.

Jagt og miljøgiftene blev forbudt og rovfuglebestandene kvitterede med at stige.

Linket herunder  Fugletrækket ved Falsterbo (1) – rovfugle beskriver forholdene for udvalgte rovfuglearter.

Fugletræk fra Falsterbo efteråret 2018

Med venlig hilsen

Bjarne Bo

Fuglekurser vinter og forår 2019

Fuglekurser vinter og forår 2019

Så er vinterens og forårets fuglekurser kommet på nettet.

Der er i alt fem kurser, to i Birkerød (Lær fuglene at kende, og fuglestemmer) to i Solrød (lær fuglene at kende og fuglestemmer) og et på Amager (fuglestemmer).

Der er link til de enkelte kurser her under:

https://greve-solrod.aof.dk/kurser/Friluftsliv/iluften/4500961/

https://greve-solrod.aof.dk/kurser/Friluftsliv/iluften/4500960/

https://nordsjaelland.aof.dk/kurser/Foredrag+og+debat/Landet+rundt/4478531/

https://nordsjaelland.aof.dk/kurser/Foredrag+og+debat/Landet+rundt/4478528/

https://amager.aof.dk/kurser/Friluftsliv/Hus+og+Have/4463445/

Med venlig hilsen

Bjarne Bo

 

Det flyvende politi

Det flyvende politi

Albatrosser er som bekendt truede fuglearter, bl.a. bliver de fanget på kroge ved langlinefiskeri.

Der er 22 forskellige albatrosarter, og 18 af dem er truede arter.

250 albatrosser på de franske øer Crozet, Kerguelen og Amsterdam i det sydlige Indiske Ocean, er blevet udstyret med små transceivere (elektroniske dimser der både kan modtage og sende),

Det primære formål er at studere albatrossernes daglige liv og færden, men forskerne samarbejder med den fransk marine, og formålet med det er at afsløre illegalt fiskeri i de store åbne havområder.

Fiskerne der opererer illegalt slå det sporingsudstyr fra, som de ellers er pligtige til at anvende, men de må nødvendigvis have deres radarudstyr tændt.

Albatrosser tiltrækkes af fiskerbåde da de ofte er forbundet med føde, og derfor også kan være fatale møder for albatrosserne hvis de forsøger at tage en kroget fisk, og blive viklet ind i fiskeliner. Mange tusinde fugle dør hvert år på grund af langline og trawl fiskeri.

Det illegale fiskeri er ved overfiskning en trussel for fiskebestandene, men også en trussel mod albatrosserne, da de formodentligt ikke benytter de metoder der med nogen succes har mindsket antallet af albatrosser der går tabt.

Tranceiverne kan registrere de svage radarsignaler, som de så videresender til den franske flåde der efterfølgende kan opsøge de illegale fiskerbåde.

På den måde, er albatrosserne blevet det  flyvende politi, så pas på, hvis du fisker, og ikke har løst fisketegn, og samtidigt får øje på en albatros.

Med venlig hilsen

Bjarne Bo

Kilde: Bird Guides, 14. november 2018

Da jeg desværre ikke har et billede af en albatros er det en sølvmåge, men hvid er den da.