Kategoriarkiv: Hønsefugle

Fasan

Fasan (Phasianus colchicus)

Fasan yngler over hele landet, men mange steder, især på godser er størstedelen opdrættede og udsatte fugle, direkte beregnet til bortskydning ved kommerciel jagt. Fasanen er en asiatisk skovfugl der blev indført til jagtformål i midten af 1500 tallet af kongen, (Frederik 2.) og godsejerne. De fleste af fasanerne er blandingsformer.

Det er en smuk fugl, men naturmæssigt er der en bagside ved dens tilstedeværelse som jagtvildt. Særligt på de store godser udgør fasanjagt en vigtig indtægtskilde, og bliver nærmest drevet industrielt med store udsætninger, som naturligvis er interessant for de større rovfugle som f.eks. duehøgen, og der sker formodentligt en ulovlig regulering af rovfuglebestandene i disse områder. Det er i det mindste bemærkelsesværdigt, at duehøgen klarer sig fint i områder med statsskov, men bliver meget fåtallig på de store godser, som har skovtyper helt svarende til statsskovene.

Link til stemmer (udbredelse): http://www.xeno-canto.org/species/Phasianus-colchicus Link til fjer: http://www.federbestimmung.de/birdprofile.php?bird=102 Link til global status: http://www.birdlife.org/datazone/species/factsheet/45100023