Kategoriarkiv: Fluesnappere

Grå Fluesnapper

Grå Fluesnapper (Muscicapa striata)

Den grå fluesnapper er en almindelig, men spredt ynglefugle i Danmark. Yngler i lyse åbne skove af alle typer, men er i stor udstrækning tilknyttet kulturlandskabet f.eks frugtplantager og nær bebyggelse. Farvemæssigt er den som navnet antyder ret undselig grå, med lidt mørkere overside, lysere underside med svagt stribet bryst. Issen er stribet, med tynde fine, lidt brudte striber. På fluesnappermanér sidder den på en udkigspost, flakser ud efter bytte og vender tilbage til posten.

Link til stemmer (udbredelse): http://www.xeno-canto.org/species/Muscicapa-striata Link til fjer: http://www.federbestimmung.de/birdprofile.php?bird=37 Link til global status: http://www.birdlife.org/datazone/species/factsheet/22709192

Lille Fluesnapper

Lille Fluesnapper (Ficedula parva)

Lille Fluesnapper har ynglet sporadisk i Danmark, men er ellers en fåtallig tilfældig trækgæst fra de østlige og nordøstlige yngleområder. Danmark ligger på vestgrænsen for dens udbredelse. Den har vinterkvarter i Indien og Pakistan. Hannen hos den lille fluesnapper kan minde om rødhalsen med sin (mindre) røde strube. Hunnen har lys strube. Oversiden er gråbrun og undersiden lys. Den har i alle dragter en lys ring om øjet. Tydelige hvide felter inderst på halen.

Link til stemmer (og udbredelse): http://www.xeno-canto.org/species/Ficedula-parva  Link til global status: http://www.birdlife.org/datazone/species/factsheet/22735909 Link til fjer: http://www.federbestimmung.de/birdprofile.php?bird=537