Kategoriarkiv: Duer

Huldue

Huldue (Columba oenas)

Hulduen er i Danmark en spredt ynglefugl. den yngler som navnet antyder i huller i træer, og er derfor afhængig af gamle hullede træer, som kan være en mangelvare i det moderne skovbrug. Den træffes derfor ofte i gamle alleer og herregårdsparker. Der kommer desuden en del trækgæster forbi i efteråret, hvor de ofte ses i flokke af ringduer, og hvor de skiller sig ud ved deres mindre størrelse. Den er noget mindre end ringduen og mangler dennes hvide plet eller halsring, og har heller ikke ringduens hvide bånd på vingerne. Grundfarven er gråblå. Den har et mørkt bånd på vingens bagkant, og på oversiden fortsætter det rund om vingespidsen til knoen.

Som anført, yngler hulduen i huller i træer. Linket her under viser yngleforløbet hos huldue.

Ynglediagram huldue

Hulduen er planteæder, og linket her under viser dens placering i fødekæden.

Hulduens placering i fødekæden

Hulduerne er trækfugle, men de voksne fugle er kun væk fra landet i kort tid, fra november til februar, da ynglesæsonen strækker sig ind i oktober. Ungfuglene trækker væk allerede fra begyndelsen af oktober. Vi får en del trækgæster fra nordligt ynglende bestande, Sverige, Norge og Finland. Vinterkvarteret for de danske ynglefugle er ikke kendt med sikkerhed, da der ingen genmeldinger er fra vinterperioden, men hulduer fra ndre områder overvintrer i det sydvestlige Frankrig og på Den Iberiske Halvø. Linket her under viser hulduens årscyklus.

Årshjul huldue

Felt ID af flyvende huldue og ringdue.

Felt ID huldue-ringdue felt-ID

Link til stemmer (og udbredelse): http://www.xeno-canto.org/species/Columba-oenas Link til fjer: https://www.featherbase.info/de/species/columba/oenas Link til global status: http://www.birdlife.org/datazone/species/factsheet/22690088