Kategoriarkiv: Alle fugle

Denne kategori dækker over alle fugle på fuglehåndbogen.dk

Høgesanger

Høgesanger (Sylvia nisoria)

Høgesangeren ynglede tidligere fåtalligt i Danmark, men er nu en meget fåtallig, omend årlig gæst.

Høgesangeren har en østlig udbredelse, og Danmark ligger på den vestlige flanke.

Dens udbredelse strækker sig fra Østeuropa og ind over Rusland og Centralasien til Mongoliet.

Den er trækfugl og vinterkvarteret er i tropisk Østafrika. De fleste individer ses om efteråret fra midt august til november. Enkelte ses også om foråret.

Høgesangeren er den største af havesangerslægten (Sylvia), De voksne hanner har tydeligt tværstribet underside som en spurvehøg, hvofra navnet stammer. Hunnerne er knap så stribede, og ungfuglene har en let gråvatret underside, men er ellers overvejende grå.

Levestedet eller habitatet er fortrinsvis et åbent solbeskinnet landskab med ikke for høje træer (småskov), og med tornebuske i det nederste lag. Meget lig den rødryggede tornskades foretrukne ynglested.

Link til stemme (og udbredelse): https://www.xeno-canto.org/species/Sylvia-nisoria

Link til fjer: https://www.featherbase.info/de/species/Sylvia/nisoria

Føden består dels af insekter og andre hvirvelløse smådyr, men fra eftersommeren og i efteråret udgør bær og frugt en god del af føden. På den måde ligner den meget de øvrige Sylvia arter.

Link til føde diagram:

Høgesangeren ankommer til yngleområdet i begyndelsen af maj, og begynder æglægningen lidt over midten af maj. Yngleforløbet er skitseret i linker herunder:

Høgesanger

Dværgrørvagtel Zapornia (Porzana) pusilla

Dværgrærvagtel

Dværgrørvagtlen er en meget lille sumphøne, den er på længde med en sanglærke, men har meget større ben og især tæerne er lange, så den kan bevæge sig rundt på blødt underlag og på flydevegetation.

Hovedudbredelsen er sydøstlig, fra Ukraine og i et bælte øst over igennem Asien nord for Himalaya. Desuden er der spredte ynglebestande i Nordvesteuropa med Nederlandene som det nordligste. De største bestande i Europa findes på Den Iberiske Halvø. Disse bestande er trækfugle, men den findes ligeledes som standfugl i det sydlige Afrika og i Australien.

I Danmark er den en sjælden strejfgæst, hvor den registreres nogle få gange i løbet af et årti. Senest i 2019 (Vaserne ved Birkerød). Undertiden forekommer småinvasioner til det nordvestlige Europa og 2019 er netop et sådant år, hvor der har været registreret udsædvanligt mange dværgrørvagtler i Belgien og Nederlandene.

Den lever skjult, og opdages ofte på stemmen, som består af en række smældende lyde, som det kan høres på linket til Xeno-Canto herunder, der også viser dens udbredelse.

https://www.xeno-canto.org/species/Porzana-pusilla

Af udseenede er den som nævnt meget lille, på længde med en sanglærke. Den har blygrå underside, hvor det blygrå går op på halsen og kinden.Den har sorte og hvide tværbånd på den nederste del af bugen. Oversiden er brun med mange hvide pletter. Næbbet er grønligt.

Dens habitat er sumpede områder med lavt vand og bevoksning af siv, tagrør, dunhammer mm. Er der åbent vand med åkandeblade benytter den gerne disse til fouragering.

Dens føde består først og fremmest af hvirvelløse dyr, vandinsekter og deres larver, men den kan og tage småfisk.

Her kan man se de hvide pletter på oversiden og ane de sort-hvid tværstriber neders på bugen
Undersiden er blygrå og nøbbet er grønligt, den brune overside er antydet, men man kan ikke her se de mange hvide pletter.
Her kan den brune overside og den hvidplettede ryg anes.

Stor hornugle (Bubo bubo)

Stor hornugle

Den store hornugle som er den største af vore ugler (den vejer gennemsnitlig imellem 1,9 (han) og 2 (hun) kg, hvor natuglen ligger imellem 440 og 560 g for hhv. han og hun), var i mange år fraværende fra vor fuglefauna, men et tysk udsætningsprojekt i Schleswig- Holstein har medført, at den er genindvandret til Danmark, og nu yngler flere steder i Jylland, også nord for Limfjorden. Ifølge DOF var der i 2013 70 ynglepar, men nu er der formodentligt en del flere.

Den yngler i større skove og på klipper, men i Danmark er det især nedlagte grusgrave der har tiltrukket den.

Den store hornugle er nataktiv, og føden består først og fremmest af hvirveldyr som mus og rotter op til harestørrelse, men også ræveunger og rålam kan falde som bytte for hornuglen. Fugle indgår også, og selv rovfugle som musvåge og duehøg er registreret som bytte. Desuden hvad der tilfældigt forekommer; f.eks. padder, krybdyr, insekter og regnorme.

Som nataktiv ses den ikke så ofte, men op til yngletiden især høres dens dybe tuden ofte.

Link til stemme (og udbredelse):
https://www.xeno-canto.org/species/Bubo-bubo Link til fjerdragt:
https://www.featherbase.info/en/species/Bubo/bubo

Datatabel for stor hornugle:

Stor hornugle har et meget stort udbredelsesområde fra Vesteuropa og Skandinavien, ind over Rusland, Kaukasus og Sibirien, Centralasien, Indien, Kina og helt til Japan.

Stor hornugle fra stenbruddet i Hardeberga, Skåne

Det er samme billede som det forrige, og det viser hvor godt uglen er kamufleret.


Toplærke

Toplærke (Galerida cristata) (L)

Toplærken er i Danmark en meget fåtallig ynglefugl, hvor den de seneste mange år kun har ynglet i Hirtshals med 1-2 par, og det er højest forbavsende, at den meget lille “bestand” overhovedet kan holde stand.

Toplærken blev formodentligt dansk ynglefugle fra omkring midten af 1800tallet, hvor den efterhånden ynglede den nåede Fyn i 1870erne, og Sjælland fra sidste i århundredet. Den har i Danmark først og fremmest været knyttet til bebyggede områder med større åbne, gerne brolagte områder i byernes forstæder.

Toplærken har for det meste to huld, hvoraf det første lægges i slutningen af april, og det andet i juni/juli. Linket her under viser et yngleforløb for toplærken.

Ynglediagram toplærke.pdf

Den er udbredt i det meste af Europa, hvor Danmark udgør nordgrænsen, ligesom den ikke findes i Storbritannien. Den når ind i Rusland og Ukraine til det kaspiske hav, i Mellemøsten og videre ind over Asien til Indien og Centralasien helt ud til Korea. Desuden i Nordafrika og et bælte igennem Afrikas Savanne nord for ækvator.

Selvom den er meget fåtallig og truet i Danmark er verdensbestanden imponerende estimeret til et sted imellem 175 og 250 millioner individer, og selv i Europa imellem 35 og 50 millioner individer.

Toplærken er på størrelse med sanglærken, og ligner den til forveksling i farverne, men den har dog en markant spids top, som for det meste altid kan ses, selvom den er lagt ned. (Sanglærken kan også rejse issefjerene, men ikke til en spids top)

Toplærken ernærer sig både ved animalsk og planteføde. Linket her under viser toplærkens placering i fødekæden.

Toplærkens placering i fødekæden

Toplærken er standfugl i størstedelen af sit udbredelsesområde, inklusive Danmark.

Link til stemmer (og udbredelse): http://www.xeno-canto.org/species/Galerida-cristata Link til fjer: https://www.featherbase.info/da/species/galerida/cristata Link til global status: http://datazone.birdlife.org/species/factsheet/crested-lark-galerida-cristata

der er endnu ikke billeder af toplærke.