Blondine eller brunette – eller bare kommunefarvet

Som jeg skrev forleden, begynder musvågernes forårstræk snart. Musvågernes fjerdragt er meget variabel i farven, lige fra helt lys, nærmest hvid, til meget mørk.

Musvågerne opdeles i tre farvegrupper, lyse, mellem og mørke. Der er flest af de mellemfarvede.  Den mørke farve skyldes farvestoffet melanin, og melaninniveauet hos et individ afspejler sig således i fjerdragten.

Det er ikke ualmindeligt i dyreverdenen, at der er forskellige farvevarianter (morfer) hos en art. Et klassisk eksempel er birkemåleren, som i naturlige omgivelser er lys, men i industriområder, hvor træernes bark bliver sodet til og er mørk, er de mørke. Birkemålere er bliver ædt af fugle, og på de lyse stammer er de mørke varianter lettest at få øje på, og bliver derfor i større udstrækning ædt af fuglene, omvendt på de mørke tilsodede stammer.

En tysk undersøgelse satte sig for at forklare, hvorfor der eksisterer forskellige farvevarianter eller morfer af musvåger, og hvorfor mellemformen er den mest hyppige. Det var nok ikke som birkemålerne, fordi den ene variant blev ædt oftere end den anden.

Det viste sig, at forklaringen var parasitter, en kombination af effekten af ektoparasitter (f.eks. lus) og endoparasitter (f.eks. blodparasitter). Ungerne af de mørke former, viste det sig, blev i højere grad end de lyse former angrebet af en blodsugende flue (en ektoparasit). Forklaringen her er ikke helt klar, men generelt viser det sig at fluer, f.eks. tsetsefluer i højere grad sætter sig på mørke overflader, måske fordi de er varmeelskende, og mørke optager mere varme end lyse.

Omvendt var de lyse varianter, i langt højere grad en de mørke, befængt med blodparasitter (endoparasitter), og forklaringen er her at melanin, som virker beskyttende mod endoparasitter, holder niveauet nede hos de mørke former. Både ektoparasitterne og endoparasitterne svækker de inficerede individer, og deres overlevelseschance er mindre.

Mellemformerne producerer således flere unger end de to yderpunkter, og der holdes en slags balance imellem de forskellige farvevarianter. I det mindste er ovenstående en væsentlig del af forklaringen på de forskelligt farvede musvåger, selvom der også kan være andre årsager.

Den gyldne middelvej er altid god at betræde, ser det ud til.

Billedserien viser forskellige farvevarianter af musvåger.

Mvh

Bjarne Bo