Bedre end lykkepiller – den daglige dosis småfugle

Bedre end lykkepiller – den daglige dosis småfugle

Mange af os kender den fantastiske følelse der går igennem én, når man på en klar aften sidst i februar i skumringen, første gang hører solsorten lige så stille øve sig på sin sang, eller når de første erantis og vintergækker skyder op og blomstrer, eller når bøgen i begyndelsen af maj springer ud, og skoven bliver lysegrøn.

Man har længe vidst, at natur og grønne områder i byerne har haft en positiv indflydelse på folks mentale velbefindende. En artikel,  (Doses of Neighborhood Nature:
The Benefits for Mental Health
of Living with Nature, D.T.C. Cox et al, BioScience • February 2017 / Vol. 67 No. 2) gennemgår en række undersøgelser, om hvordan natur, grønne områder og fugle kan påvirker mennesker med angst, stress og depressionssymptomer positivt.

De kommer frem til, at der er en sammenhæng imellem størrelsen af grønne områder, og i nogen grad antallet af fugle i et områder, og den positive indflydelse på lettere tilfælde af stress, angst og depression, det har. Netop de tilfælde, hvor lægerne ellers udskriver recepter på lykkepiller.

I stedet burde lægerne måske anbefale en tur i parken eller den lokale skov, og undlade recepten på lykkepillerne, eller anbefale, at melde sig ind i en naturforening.

DN, DOF m.fl. tilbyder hele året masser af ture, hvor man sammen med andre, i fællesskab, kan opleve og nyde naturen.

Venligst Log ind for at kommentere