Fuglekurser vinter/forår 2020

Så er alle vinterens og forårets fuglekurser kommet på nettet

Der er i alt seks kurser, to i hver af AOF afdelingerne, Nordsjælland (Værløse), Solrød og Roskilde.

Der er tre sangfuglekurser og tre “Lær fuglene at kende”

Der er link til de enkelte kurser her under:

Sangfuglekursus Værløse: https://nordsjaelland.aof.dk/kurser/Foredrag+og+debat/Landet+rundt/4756967/

Lær fuglene at kende Værløse: https://nordsjaelland.aof.dk/kurser/Foredrag+og+debat/Landet+rundt/4756976/

Lær fuglene at kende Roskilde: https://roskilde.aof.dk/kurser/Friluftsliv/oplevelseiskoven/4795336/

Sangfuglekursus Roskilde: https://roskilde.aof.dk/kurser/Friluftsliv/oplevelseiskoven/4798321/

Lær fuglene at kende Solrød: https://greve-solrod.aof.dk/kurser/Friluftsliv/iluften/4762030/

Sangfuglekursus Solrød: https://greve-solrod.aof.dk/kurser/Friluftsliv/iluften/4762033/

Sort død

Sort sol er en imponerende artistisk opvisning hvor stærene flyver i tæt formation uden at støde sammen, undertiden i flokke på flere hundrede tusinde individer.

I Wales opdagede man en hel del stære ca. 225 liggende døde på en lille vejstrækning.

Man undrede sig over hvordan de døde, og de blev f.eks. undersøgt for fugleinfluenza, men de var ikke syge.

De blev også undersøgt for skader, og det tyder på at de har været ude for en kraftig fysisk påvirkning, og man mener, at de under en sort sol manøvre er blev blændet af solen, og ikke har kunnet orientere sig om højden, og derfor er fløjet direkte ned i asfalten, og er omkommet ved sammenstødet.

En anden spændende historie fra Birdguides er en mosehornugle fra Skotland der har taget vinterferie i Marokko.

Den fløj mod Frankrig fra Devon i det sydvestlige England i et stræk, en afstand på 495 km, og med lidt gunstig medvind nåede den op på en gennemsnitshastighed på 82,5 km/timen.

Jeg har tidligere skrevet om denne nomadiske adfærd hos mosehornugler, som ofte vælger ynglesteder langt fra hinanden i forskellige år.

Fra Birdguides 20. december 2019

Med venlig hilsen og Godt Nytår

FAKONÉRFUGLE I DET FRI WILD HACKING

Falkonérfalke er en stor forretning i Skotland, hvor falkene opdrættes og trænes, for så at blive solgt til arabiske sheiker.

Det i sig selv er en noget utiltalende form for forretning, men bedre bliver det ikke af, at en del af træningen består i at udsætte de opdrættede falke i naturen, for at de skal trænes i at jage naturlige byttedyr.

Havde det været en enkelt eller to falke, kunne man måske acceptere det, men det drejer sig om flere hundrede falke, der på mindre områder udsættes i grupper af op til 40 ad gangen, i forholdsvis små områder. De kan være fritflyvende i op til tre uger.

Man kalder det på engelsk wild hacking, med en henvisning til computer hacking, vil jeg tro, hvor man uretmæssigt trænger ind på andres områder.

Det er dog indtil videre tilladt, når man får licenser, og det gør man.

Det drejer sig om jagtfalke og hybrider imellem jagtfalke og slagfalke og imellem jagtfalke og vandrefalke.

Det skal retfærdigvis nævnes, at de skal være udstyret med gps radiosendere.

Kilde: BirdGuides, 18.12.2019

God Jul og Godt Nytår fra Fuglehaandbogen på Nettet

Bjarne Bo

BIODIVERSITET – ET FORSLAG TIL BEDRE FORSTÅELSE

The Wildlife Trust i UK har gennemført et forsøg med skolebørn, fortrinsvis skolebørn i 8-9 års alderen.

Børnene kom hver dag ud i naturen i én time, hvor de bl.a. lærte at bestemme arter, at forstå hvad naturen har af betydning for os.

De blev efterfølgende spurgt om hvad disse timer i naturen havde betydet for dem.

• 90% følte, at de havde lært noget nyt om naturen
• 79% følte at erfaringen kunne hjælpe dem med skolearbejdet
• 84% følte, at de var i stand til at foretage sig nye ting og gennemføre dem når de prøvede
• 79% følte sig mere sikre på sig selv
• 81% var enige i, at de fik bedre forhold til deres lærere
• 79% sagde, at de fik bedre forhold til deres klassekammerater

Ud over de åbenlyse personlige udbytter, kan naturtimerne sikkert også bidrage til, at kommende generationer får en større forståelse af vores natur og dens afgørende betydning for os, og forstå, hvorfor det er vigtigt at sikre biodiversiteten.

Er i enige, så del indlægget.

Fra Birdguides Newsletter 13. november 2019

Med venlig hilsen

Bjarne Bo

MOSEHORNUGLEN – EN NOMADE

Mosehornuglen er en meget fåtallig ynglefugl i Danmark, men vi får en god del vintergæster.

Uglerne lever i stor udstrækning af smågnavere, hvis bestande som bekendt fluktuerer fra år til år. På samme måde som f.eks. fjeldvåge og blå kærhøg udsøger mosehornuglen de yngleområder hvor der er tilstrækkeligt med føde, inden de går igang med at yngle.

På samme måde vælger de formodentligt deres vinterkvarterer, og de lever på den måde som nomader.

I linket her under, har jeg skitseret en britisk/norsk mosehornugles bevægelser og aktiviteter i løbet af to år, hvor den bar en radiosender. Som det fremgår opsøger den nye steder fra år til år, og yngler på steder langt fra hinanden; Skotland og Norge, men også vinteropholdsstederne er vidt forskellige.

Desværre omkommer den sandsynligvis ud for Norges kyst, på vej tilbage til en ny ynglesæson.

Med venlig hilsen

Bjarne Bo

Hermed den fjerde opdatering af efterårstrækket ved Falsterbo. Bl.a. musvåger, som i år er meget sent på den, og som i år også, i stor udstrækning, har trukket ud mod nord ved Hälsingborgområdet. De mange musvåger er så senere blevet registreret ved Skansebakken i Hillerød. Der er også noget om duer, og tornirisk.

Billedet viser en adult rørhøg hun. Rørhøgenes vinterkvarter ligger fortrinsvis i Afrika i den vestlige Sahelzone. Nogle enkelte hanner er i de senere år observeret i Danmark om vinteren. Der er indtil videre trukket godt 750 rørhøge fra Falsterbo, og det er nok begrænset hvor mange yderligere der kommer forbi.

Opdateringen omfatter foruden rørhøg, lærkefalk, vandrefalk, tornirisk, landsvale og engpiber.

Falsterbotræk (2)

Billedet viser en spurvehøg der trækker ind ved mandehoved, og som med meget stor sandsynlighed forlod Sverige ved Falsterbo

Hermed anden rapport om udviklingen i trækket fra Falsterbo. Denne gang omhandlende spurvehøg, sort glente, steppehøg, hedehøg, rovterne og landsvale.

Med venlig hilsen

Bjarne Bo