Alle indlæg af BjarneBo

Blog

Fuglenes parfume og fjersæbe

Skriv en kommentar

Fuglenes parfume og fjersæbe

Fuglene har på overgumpen en fedtkirtel (uropygialkirtel), som afsondrer en hel række olieagtige stoffer, hvoraf nogle er flygtige (fordamper). Linket herunder giver en oversigt over de vigtigste funktioner.

Uropygialkirtel funktioner

Det har i mange år været god latin, at fuglene anvendte sekreterne til at gøre deres fjer vandskyende.

Det har imidlertid vist sig, at det i langt højere grad er fjerens finstruktur af faner og bifaner der gør fjeren vandskyende. Linket herunder forklarer principperne i fuglefjerens vandskyende effekt.

Hydrofil – hydrofob

Sekreterne har dog en afgørende indirekte effekt, idet de er med til at holde fjerene smidige, mindske angreb fra keratinnedbrydende bakterier og svampe. Linket herunder viser effekten af at en fugl (her en gråand) hindres adgang sin fedtkirtel.

Funktion fjerpleje

En væsentlig funktion ser desuden ud til at være de specifikke dufte der fremkommer fra de flygtige sekreter, som dels kan fortælle om artstilhør (vist for skråper), ynglestatus og individuel genkendelse (stærke indicier for f.eks. sort glente). Man kan sige, at fedtkirtlen virker som en parfumefabrik, der giver individets sin egen signatur.

Nu er det i øvrigt tid til at se på fugletræk, hvepsevåger og sikkert også nogle sorte glenter er på vej.

Godt fuglekig og med venlig hilsen

Bjarne Bo

Blog

Præstekraver – feltkendetegn for stor, lille og hvidbrystet præstekrave

Skriv en kommentar

Præstekraver – feltkendetegn for stor, lille og hvidbrystet præstekrave

Vi har tre ynglende præstekrave arter. Den almindeligste er den store præstekrave, der yngler langs vore kyster, strandenge og ved søbredder.

Mere fåtallig er den lille præstekrave der først og fremmest yngler i grusgrave, men også langs større anlægsarbejder som motorveje, hvor den benytter grus/stendynger som yngleplads.

Den hvidbrystede præstekrave yngler nu kun på de rede sandstrande på Fanø og Rømø.

De er alle tre trækfugle og for den store og den lille gælder det, at de voksne fugle trækker mod syd allerede i juni juli, men her afløses de af trækgæster der yngler nord og øst for Danmark.

De minder en del om hinanden, og i linket herunder kan man læse om de vigtigste fotoillustrerede kendetegn.

Feltkendetegn for præstekraver

Stemmerne er også brugbare feltkendetegn, og i de følgende link til Xeno-canto kan man høre de forskellige arters kald og stemmer.

Hvidbrystet præstekrave: https://www.xeno-canto.org/species/Charadrius-alexandrinus

Lille præstekrave: https://www.xeno-canto.org/species/Charadrius-dubius

Stor præstekrave: https://www.xeno-canto.org/species/Charadrius-hiaticula

Linkene på Xeno-canto viser også udbredelseskort.

På verdensplan findes ca. 30 forskellige præstekravearter, og de findes på alle kontinenter undtaget Antarktis.

Som nævnt har vi tre ynglende arter, stor, lille og hvidbrystet præstekrave, men vi får også tilfældigt besøg af mongolsk og ørkenpræstekrave. De to skiller sig noget ud, da deres brystbælte er rødbrunt, ikke sort som hos vore ynglende arter.

God fornøjelse og præstekravekig!

Med venlig hilsen

Bjarne Bo

Blog

Det klirer videre – Feltkendetegn for rødben – sortklire og hvidklire

Skriv en kommentar

Det klirer videre – Feltkendetegn for rødben – sortklire og hvidklire

For et par dage siden kunne i læse om feltkendetegn for de tre mindre klirearter. I dette indlæg kan i finde beskrivelser af feltkendetegn for de tre store klirer, rødben, sortklire og hvidklire.

Af de tre arter er det kun rødbenet der yngler i Danmark, men her i sommerperioden har vi mange gæstende sortklirer og hvidklirer. De yngler begge to nord for os, sortkliren stort set kun i den arktiske zone, men de holder vinterferie under varmere himmelstrøg i Afrika, og det er på deres rejser frem og tilbage, at vi ser dem.

Selvom rødbenet ses næsten året rundt, er det ikke vore egne ynglefugle der er her det meste af året. De ankommer i april, og er stort set forsvundet i løbet af juli. Resten af tiden er det rækgæster, og om vinteren racen robusta (islandsk rødben) som yngler i Island og på Færøerne. Denne race overvintrer på De Britiske Øer, i Vesteuropa, og altså også hos os.

I linket herunder beskrives feltkendetegnene:

Feltkendetegn for klirer 2

Stemmerne kan høres i Xeno-canto linkene herunder, hvor også udbredelsen kan ses:

Rødben: https://www.xeno-canto.org/species/Tringa-totanus

Sortklire: https://www.xeno-canto.org/species/Tringa-erythropus

Hvidklire: https://www.xeno-canto.org/species/Tringa-nebularia

God fornøjelse og vadefuglekig!

Bjarne Bo

Blog

Det klirer – Feltkendetegn for tinksmed – svaleklire og mudderklire

Skriv en kommentar

Det klirer – Feltkendetegn for tinksmed – svaleklire og mudderklire

Det er vadefugletid.

Sommeren er tiden hvor vi har mange vadefugle ved vore lavvandede områder. Det er naturligvis vore egne ynglefugle, men det er især trækgæster fra ynglebestande nord for, som gør sig bemærket.

De første trækgæster på returtrækket ankommer allerede i juni, hvor det ofte er hunner, der så snart de har lagt æg overlader udrugningen og opdragelsen af afkommet til hannerne. her er juli begynder hannerne også at dukke op. Ungfuglene følger senere, sidst i juli og august.

I linket beskrives feltkendetegnene med illustrative billederfor de tre mindste klirer (beskrivelse af de tre større følger). Desuden er der link til stemmer på Xeno-canto.

Feltkendetegn for klirer (1)

Tinksmed: https://www.xeno-canto.org/species/Tringa-glareola

Svaleklire: https://www.xeno-canto.org/species/Tringa-ochropus

Mudderklire: https://www.xeno-canto.org/species/Actitis-hypoleucos

Med venlig hilsen og godt vadefuglekig!

Bjarne Bo

 

Blog

Beat the drum – beat the drum

Skriv en kommentar

Beat the drum – beat the drum

Linket her under er en lille You-tube video med et af mine favoritbands, Runrig.

Det er imidlertid ikke kun Runrig der slår på trommen. Blandet vore fuglevenner er spætterne kendt for at slå rytmen på gren og stammer, ofte udvalgte tørre hule grene, der forstærker lyden. Herunder er et par eksempler (fra Xeno-canto)dels den lille og dels den store flagspætte, hvis forskellige trommerytmer er gode til at skelne de to arter.

Lille flagspætte: https://www.xeno-canto.org/species/Dendrocopos-minor

Stor flagspætte: https://www.xeno-canto.org/species/Dendrocopos-major

Læg mærke til trommelyden fra lille har mange slag, med ensartet afstand imellem slagene, og at den store har en kortere serie, med en accelererende trommehvirvel.

Endnu mere interessant er palmekakaduen fra Australien, som også trommer, men den finder en trommestik, en velegnet pind, som den brækker af, og derefter slår rytmisk mod en tør gren, som forstærker lyden.

En undersøgelse har vist, at de enkelte hanner, det er dem der trommer, har hver sin rytme, og at de fortrinsvis trommer, når hunnen er i nærheden. Nogle har en ensartet trommen men samme afstand imellem de enkelte slag, andre veksler rytmen imellem langsomme og hurtige rytmer.

Det er det først eksempel på, at dyr bruger redskaber til at fremføre “musik”, og indikerer, at rytmesans formodentligt er meget grundlæggende for vor sociale adfærd, og at dyr også besidder denne sans.

Link til  You-tube klip der viser en trommende palmekakadue, som selv uden trommen er en fascinerende fugl.

Så man kan vel konkludere, at både spætter og papegøjer gør som Runrig og Beat the drum – beat the drum

Med venlig hilsen

Bjarne Bo

Blog

Hvorfor får spætter ikke hjernerystelser?

Skriv en kommentar

Hvorfor får spætter ikke hjernerystelser?

Det kan undre én, at spætterne ikke får hjernerystelser og hjerneskader når hakker deres redehuller, eller trommer lystigt på på tørre grene, for at gøre opmærksom på deres tilstedeværelse.

Der har i tidens løb været fremsat mange hypoteser om, hvordan spætterne undgår hjerneskader. Det har mest været hvorddan næb og kranie er sat sammen med dæmpende konstruktioner, selv det specielle tungeben som spætterne har, har været foreslået som medvirkende til, at mindske påvirkningerne på hjernen.

Anatomisk er der to ting, den ene er, at næbbet har en meget bred basis, så det ikke bliver slået ind i hjernen når spætten hakker, og den anden er at hjernen er orienteret sådan, at der er en stor overflade til at opfange stødet, når spætten hakker i træstammen.

Den væsentligste årsag er dog nok, at spættens hjerne er lille, den vejer kun ca. 2,8 g, hvor menneskets til sammenligning vejer omkring 1400 g.

Når spætten hakker påvirkes hjernen af en kraft, der opstår ved at hovedets bevægelse, og dermed hjernen på et splitsekund går fra ca. 25 km/t til 0 km/t, en såkaldt deceleration.

Kraft (i dette tilfælde beskrevet ved tyngdekraftsenheder g) beskrives af ligningen g = m x a hvor g som anført er kraften, m er massen (vægten) og a er acceleration (her deceleration, da bevægelsen stoppes).

Man ved, at et menneske kan tåle en påvirkning på ca. 100 g, før der opstår en hjernerystelse, f.eks. ved en færdselsulykke, og man ved, at en sådan ulykke påvirker hjernen imellem 3 og 10 millisekunder.

Når spætten hakker, er varigheden af påvirkningen nede på ½-1 millisekund.

Når man tager alle tre elementer i betragtning, kan en spætte af størrelse som den store flagspætte tåle omkring 64 gange større påvirkning en et menneske. Dvs. 6400 g, det er beregnet, at spætten når den hakker i træet påvirkes af imellem 600 og 1500 g, så det er et godt stykke på den sikre side af en hjernerystelse.

Det er illustreret i vedhæftede link:

Stor flagspætte får ikke hjerneskader

Med venlig hilsen

Bjarne Bo

Litt.: Gibson, L. J. “Woodpecker Pecking: How Woodpeckers Avoid
Brain Injury.” Journal of Zoology 270.3 (2006): 462–465. Web. 20
Apr. 2012. © 2006 The Zoological Society of London

Blog

Får fuglene kolde fødder?

Skriv en kommentar

Får fuglene kolde fødder?

Ja, det gør de, og hvis de ikke gjorde det, ville de ikke kunne holde varmen, når de enten står på isen, eller svømmer i det kolde vand.

For at undgå varmetabet har de en meget effektiv varmeveksler placeret i benene, som er dækket af fjer.

Den nederste del man kan se af fuglenes baglemmer er i øvrigt ikke benet, men mellemfoden der er sammensmeltet til en enkelt knogle, tarsen, og leddet der bøjer bagud er stort set det samme som vor hæl.

Som nævnt har fuglene en effektiv varmeveksler, der fungerer efter modstrømsprincippet, hvor det kolde blod (veneblod) fra foden møder varmt blod fra kroppen (arterieblod), der allerede har afgivet noget varme til veneblodet, og der vil derfor langs hele varmeveksleren, hvor vener og arterier ligger tæt på hinanden, være en temperaturgradient, så veneblodet kan modtage varme fra det varmere arterieblod.

Linket viser en illustration af princippet.

Varmeveksler i fuglenes ben

Husk de uldne sokker!

Med venlig hilsen

Bjarne Bo

Blog

Ugler for fred og som rottefængere

Skriv en kommentar

Ugler for fred og som rottefængere

Ugler er jo velkendte for at være rigtigt gode muse og rottejægere. For nogle årtier siden, fik en israelsk landmand foræret 15 slørugler, som et naturhistorisk museum havde fået i overskud.

På det tidspunkt var den kibbutz, hvor han arbejdede udsat for store gnaverangreb, som gik meget hårdt til afgrøderne, og idéen opstod, at sløruglerne måske kunne anvendes til at bekæmpe de mange gnavere i stedet for uhensigtsmæssige gifte, der samtidigt slog både lokale fugle og trækfugle ihjel.

Derfor blev der sat kasser op til sløruglerne, som også tog imod invitationen. De første kassedesign kom fra Europ, og de viste sig desværre ikke at være velegnede til det israelske klima, og nogle unger blev nærmest kogt.

Det blev dog hurtigt rettet, og det rette design fundet.

Efterfølgende har projektet vist sig at blive en stor succes, og giftforbruget til gnaverbekæmpelse er gået væsentligt ned.

Metoden med at sætte kasser op til slørugler har bredt sig over hele Israel og på det senest også til Jordan, hvor man har samme type problemer med gnavere, og uglerne har på den måde skabt basis for kommunikation på tværs af lande og etniske grænser, og indirekte derfor været gavnlig for det fredelige samvær.

Du kan læse mere om historien i linket her under.

https://www.nature.com/articles/d41586-018-01388-5?utm_source=briefing-dy&utm_medium=email&utm_campaign=20180130

Måske skulle Københavns Kommune forsøge at kopiere idéen og sætte natuglekasser op forskellige steder i de københavnske parker, hvor rotterne synes at trives godt. Hvilken natugle vil ikke være mand for at aflive en rotte eller to.

Billedet er  af en natugle, da jeg desværre ikke har slørugler i arkivet.

Med venlig hilsen

Bjarne Bo

Blog

Vinterfugle

Skriv en kommentar

Vinterfugle

Vinteren er en spændende tid for ornitologerne, der er naturligvis mange arter der er draget mod syd, men til gengæld får vi gæster nord fra.

På markerne står gæs og sangsvaner, og ved kysten, selvom der ikke er så mange som om sommeren, kommer spændende gæster som f.eks. sortgrå ryler, der holder til ved stenmoler og stenede kyster, hvor de fouragerer efter smådyr på sten og i tangen i overskylszonen. De er naturligvis spændende i sig selv, men de er desuden meget tillidsfulde, og man kan på nært hold opleve deres fourageringsadfærd.

En anden vadefugl der stadigvæk ses om vinteren er rødbenet, men for det meste den islandske underart der kommer hertil om vinteren, nogle enkelte islandske store kobbersnepper frister også tilværelsen i den danske vinter.

Billedet viser et sandsynligt islandsk rødben

Vi har stadigvæk mange hætte og stormmåger, men de fleste af de to mågearter der opholder sig i DK om vinteren er ikke vore ynglefugle, men derimod gæster fra nord og øst.

På samme måde er de fleste af de skarver der opholder sig i DK netop nu storskarver, der yngler langs klippekyster i Nordatlanten, og vore egne mellemskarver er trukket ned langs floderne i Europa. Det varer dog ikke længe før de første vender tilbage for at sikre sig de bedste pladser i ynglekolonien.

Mvh

Bjarne Bo

Blog

Fuglekurser efterår 2018

Skriv en kommentar

Vil du lære noget om fuglene og deres biologi, afholder jeg  tre grundkurser i ornitologi . Det foregår hos AOF i henholdsvis Nordsjælland (Birkerød),  AOF i Solrød og AOF Amager. Der er link til kurserne neden for

https://greve-solrod.aof.dk/kurser/Friluftsliv/iluften/4346740/

https://nordsjaelland.aof.dk/kurser/Foredrag+og+debat/Landet+rundt/4325643/

https://amager.aof.dk/kurser/Friluftsliv/Hus+og+Have/4354259/

Når du er på siden, så benyt lejligheden til at læse tidligere blogindlæg eller de åbne artikler og tabeller.

Slørugle

Udnyttelse af termik og dynamiske opvinde

Ægproduktion er ressourcekrævende

Med venlig hilsen

Bjarne Bo