Billedet viser en adult rørhøg hun. Rørhøgenes vinterkvarter ligger fortrinsvis i Afrika i den vestlige Sahelzone. Nogle enkelte hanner er i de senere år observeret i Danmark om vinteren. Der er indtil videre trukket godt 750 rørhøge fra Falsterbo, og det er nok begrænset hvor mange yderligere der kommer forbi.

Opdateringen omfatter foruden rørhøg, lærkefalk, vandrefalk, tornirisk, landsvale og engpiber.

Falsterbotræk (2)

Billedet viser en spurvehøg der trækker ind ved mandehoved, og som med meget stor sandsynlighed forlod Sverige ved Falsterbo

Hermed anden rapport om udviklingen i trækket fra Falsterbo. Denne gang omhandlende spurvehøg, sort glente, steppehøg, hedehøg, rovterne og landsvale.

Med venlig hilsen

Bjarne Bo

Efterårstrækket er i fuld gang, selvom det langt fra er efterår. Det er i virkeligheden en forkert betegnelse, da de først fugle allerede i juni måned begynder at trække mod vinterkvartererne.

Det gælder f.eks. flere arktisk ynglende vadefuglearter, og selv gøgehanner kan finde på at begynde trækket i juni måned.

Sidst i juli begynder mange småfugle at vende næbbet mod syd, f.eks. kærsangere der først ankom i midten af maj, men i det hele taget mange sangere.

For de lidt større arter som f.eks. havternerne er mange forsvundet ved udgangen af juli. De skal også langt, helt ned til Antarktis, hvor de opholder sig i sommerperioden på den sydlige halvkugle. Ikke nok med, at de hører til de arter der flyver længst i løbet af et år, det er også dem der får mest sol. Nogle oplever således midnatssol to gange om året.

På torsdag 1. august begynder man at registrere dagtrækket ved Falsterbo, og man fortsætter til den 20. november.

I år vil jeg her på siden ca. én gang om ugen opdatere om trækket af et udvalg af de registrerede arter, rovfugle især, men også andre spændende arter, så kig ind engang imellem.

Med venlig hilsen

Bjarne Bo

Globetrotterens lange rejse

Havterner hører til de fuglearter der foretager de længste årlige vandringer.

Rekorden indehaves i øjeblikket af en engelsk havterne der yngler på Farnes Island i det nordlige England. Den klokkede 96.000 km på GPS´en i løbet af et år.

I Skotland er der netop fundet en død terne, som nåede den anseelige alder af 32 år.

Det er en imponerende alder for en lille fugl som en havterne, men endnu mere imponerende er det, at den igennem livet har rejst omkring 3 millioner kilometre eller ca. 70 gange rundt om jorden ved ækvator!(hvis det regnes ud efter ternen fra Farnes Islands).

Havternerne yngler på den nordlige halvkugle, helt op i Arktis, men de overvintrer i Sydpolarhavet, og nogle når helt ned under New Zealand inden de begiver sig vest og derefter nord på igen.

Gad vide, hvornår disse lange rejser for havternerne bliver forbudt, der må blive produceret en hel del kuldioxid på de ture.

Med venlig hilsen

Bjarne Bo

Husskaderne bliver ofte ildeset, og nogle betragte dem som skadedyr. Det er imidlertid ligeså forkert som at tro, at navnet har noget at gøre med at skade noget eller nogen. Det kommer af et gammelt udtryk for trætop eller spids, og henfører formodentligt til den lange hale. På samme måde har en rokkeart, med langs spids hale, også fået navnet skade.

Husskaderne tager, til manges fortrydelse, en hel del æg og unger af de fuglearter som lever i haverne, og det er ganske naturligt, at fugle og andre dyr udnytter de ressourcer der er til rådighed, men det gør dem ikke umiddelbart til skadedyr.

I linket ar jeg beskrevet nogle eksempler på, hvordan fuglene udnytter de ressourcer vi mere eller mindre ufrivilligt stiller til rådighed for dem.

Med venlig hilsen

Bjarne Bo