Alle indlæg af BjarneBo

Frosne munke 30 stk. for US$ 36,00

FROSNE MUNKE 30 STK. FOR US$ 36,00

Bird Guides har i denne uge en forfærdende historie fra den internationale lufthavn i Beirut i Libanon.

Her kan man købe 30 dybfrosne munke for den beskedne sum af 36 amerikanske dollars.

Det er ulovligt, men der har åbenbart ingen betydning!

Libanon er desværre blot et af landene omkring Middelhavet, hvor disse ulovligheder foregår, Grækenland, Italien, Malta, og Spanien kan også være med.

Dertil kommer alle de nordafrikanske lande.

I Libanon kan EU jo ikke rigtigt gøre noget, men det gør EU i praksis heller ikke i de øvrige nævnte lande.

God efterårsferie!

Bjarne Bo

Falsterbotræk (3)

Billedet viser en adult rørhøg hun. Rørhøgenes vinterkvarter ligger fortrinsvis i Afrika i den vestlige Sahelzone. Nogle enkelte hanner er i de senere år observeret i Danmark om vinteren. Der er indtil videre trukket godt 750 rørhøge fra Falsterbo, og det er nok begrænset hvor mange yderligere der kommer forbi.

Opdateringen omfatter foruden rørhøg, lærkefalk, vandrefalk, tornirisk, landsvale og engpiber.

Falsterbotræk

Falsterbotræk

Hvert år passerer i hundredetusindvis af fugle Sveriges sydvestlige hjørne; Falsterbo.

Man har siden 1973 systematisk registreret de dagtrækkende fugle, og det har givet lange serier af data, som bl.a. kan bruges til at vurdere bestandsudviklingen for mange af fuglearterne.

I linket herunder har jeg udvalgt nogle af de arter der er ved at have overstået denne efterårssæson, og jeg vil ca. én gang om ugen, med forskellige arter, opdatere om det videre forløb ved Falsterbo.

Hvidbrynende løvsangere – hvor stammer trækgæsterne fra?

Om ca. en måned begynder de hvidbrynede løvsangere at dukke op i Danmark, og i de senere år er antallet steget dramatisk (da jeg ikke har et billede af hvidbryn er det en løvsanger der er vist)

Det har længe været diskuteret hvorfor denne sibiriske sanger dukker op i Vesteuropa, da den har vinterkvarter i Sydøstasien.

Forskellige årsager er foreslåede, f.eks. tilfældig spredning af ungfugle, omvendt træk (kludder i orienteringsmekanismen), bestandsudvidelse mm.

Man har imidlertid ikke vidst, hvor hvidbrynene kommer fra, men en nyligt publiceret artikel (A. de Jong et al, Tracing origin of vagrant… Ornis Fennica 96 (2019)) har taget hul på problemstillingen.

De har brugt δ²H (deuterium (tungt brint/brint ratioen) til at spore hvorfra i Sibirien de hvidbrynede stammer. Resultaterne indikerer, selvom de ikke direkte påviser det, at de hvidbryn der dukker op i Vesteuropa, formodentligt stammer fra bestande nordvest og vest for Uralbjergene.

Det er desuden foreslået at de hvidbrynede løvsangere (som i øvrigt har ændret slægtsnavn fra Phylloscopus til Abrornis) har udvidet deres yngleområde mod vest.

Der er således indikationer på, at de hvidbrynede løvsangere ikke er tilfældige trækgæster, men egentlige fåtallige regulære trækgæster (de ses også om foråret på returtræk) fra de vestligste yngleområder. Vinterkvarteret er dog ikke fastslået, men der er sene observationer fra bl.a. Den Iberiske Halvø.

Som nævnt er resultaterne ikke helt entydige, og yderligere undersøgelser vil forhåbentligt vise mere håndfaste resultater.

Illustrationen i linket skitserer forholdet:

Med venlig hilsen og gode trækobs.

Bjarne Bo

Efterårstræk

Efterårstrækket er i fuld gang, selvom det langt fra er efterår. Det er i virkeligheden en forkert betegnelse, da de først fugle allerede i juni måned begynder at trække mod vinterkvartererne.

Det gælder f.eks. flere arktisk ynglende vadefuglearter, og selv gøgehanner kan finde på at begynde trækket i juni måned.

Sidst i juli begynder mange småfugle at vende næbbet mod syd, f.eks. kærsangere der først ankom i midten af maj, men i det hele taget mange sangere.

For de lidt større arter som f.eks. havternerne er mange forsvundet ved udgangen af juli. De skal også langt, helt ned til Antarktis, hvor de opholder sig i sommerperioden på den sydlige halvkugle. Ikke nok med, at de hører til de arter der flyver længst i løbet af et år, det er også dem der får mest sol. Nogle oplever således midnatssol to gange om året.

På torsdag 1. august begynder man at registrere dagtrækket ved Falsterbo, og man fortsætter til den 20. november.

I år vil jeg her på siden ca. én gang om ugen opdatere om trækket af et udvalg af de registrerede arter, rovfugle især, men også andre spændende arter, så kig ind engang imellem.

Med venlig hilsen

Bjarne Bo

Globetrotterens lange rejse

Globetrotterens lange rejse

Havterner hører til de fuglearter der foretager de længste årlige vandringer.

Rekorden indehaves i øjeblikket af en engelsk havterne der yngler på Farnes Island i det nordlige England. Den klokkede 96.000 km på GPS´en i løbet af et år.

I Skotland er der netop fundet en død terne, som nåede den anseelige alder af 32 år.

Det er en imponerende alder for en lille fugl som en havterne, men endnu mere imponerende er det, at den igennem livet har rejst omkring 3 millioner kilometre eller ca. 70 gange rundt om jorden ved ækvator!(hvis det regnes ud efter ternen fra Farnes Islands).

Havternerne yngler på den nordlige halvkugle, helt op i Arktis, men de overvintrer i Sydpolarhavet, og nogle når helt ned under New Zealand inden de begiver sig vest og derefter nord på igen.

Gad vide, hvornår disse lange rejser for havternerne bliver forbudt, der må blive produceret en hel del kuldioxid på de ture.

Med venlig hilsen

Bjarne Bo

“Skadefugle”

Husskaderne bliver ofte ildeset, og nogle betragte dem som skadedyr. Det er imidlertid ligeså forkert som at tro, at navnet har noget at gøre med at skade noget eller nogen. Det kommer af et gammelt udtryk for trætop eller spids, og henfører formodentligt til den lange hale. På samme måde har en rokkeart, med langs spids hale, også fået navnet skade.

Husskaderne tager, til manges fortrydelse, en hel del æg og unger af de fuglearter som lever i haverne, og det er ganske naturligt, at fugle og andre dyr udnytter de ressourcer der er til rådighed, men det gør dem ikke umiddelbart til skadedyr.

I linket ar jeg beskrevet nogle eksempler på, hvordan fuglene udnytter de ressourcer vi mere eller mindre ufrivilligt stiller til rådighed for dem.

Med venlig hilsen

Bjarne Bo

Dværgrørvagtel Zapornia (Porzana) pusilla

Dværgrærvagtel

Dværgrørvagtlen er en meget lille sumphøne, den er på længde med en sanglærke, men har meget større ben og især tæerne er lange, så den kan bevæge sig rundt på blødt underlag og på flydevegetation.

Hovedudbredelsen er sydøstlig, fra Ukraine og i et bælte øst over igennem Asien nord for Himalaya. Desuden er der spredte ynglebestande i Nordvesteuropa med Nederlandene som det nordligste. De største bestande i Europa findes på Den Iberiske Halvø. Disse bestande er trækfugle, men den findes ligeledes som standfugl i det sydlige Afrika og i Australien.

I Danmark er den en sjælden strejfgæst, hvor den registreres nogle få gange i løbet af et årti. Senest i 2019 (Vaserne ved Birkerød). Undertiden forekommer småinvasioner til det nordvestlige Europa og 2019 er netop et sådant år, hvor der har været registreret udsædvanligt mange dværgrørvagtler i Belgien og Nederlandene.

Den lever skjult, og opdages ofte på stemmen, som består af en række smældende lyde, som det kan høres på linket til Xeno-Canto herunder, der også viser dens udbredelse.

https://www.xeno-canto.org/species/Porzana-pusilla

Af udseenede er den som nævnt meget lille, på længde med en sanglærke. Den har blygrå underside, hvor det blygrå går op på halsen og kinden.Den har sorte og hvide tværbånd på den nederste del af bugen. Oversiden er brun med mange hvide pletter. Næbbet er grønligt.

Dens habitat er sumpede områder med lavt vand og bevoksning af siv, tagrør, dunhammer mm. Er der åbent vand med åkandeblade benytter den gerne disse til fouragering.

Dens føde består først og fremmest af hvirvelløse dyr, vandinsekter og deres larver, men den kan og tage småfisk.

Her kan man se de hvide pletter på oversiden og ane de sort-hvid tværstriber neders på bugen
Undersiden er blygrå og nøbbet er grønligt, den brune overside er antydet, men man kan ikke her se de mange hvide pletter.
Her kan den brune overside og den hvidplettede ryg anes.

Stor hornugle (Bubo bubo)

Stor hornugle

Den store hornugle som er den største af vore ugler (den vejer gennemsnitlig imellem 1,9 (han) og 2 (hun) kg, hvor natuglen ligger imellem 440 og 560 g for hhv. han og hun), var i mange år fraværende fra vor fuglefauna, men et tysk udsætningsprojekt i Schleswig- Holstein har medført, at den er genindvandret til Danmark, og nu yngler flere steder i Jylland, også nord for Limfjorden. Ifølge DOF var der i 2013 70 ynglepar, men nu er der formodentligt en del flere.

Den yngler i større skove og på klipper, men i Danmark er det især nedlagte grusgrave der har tiltrukket den.

Den store hornugle er nataktiv, og føden består først og fremmest af hvirveldyr som mus og rotter op til harestørrelse, men også ræveunger og rålam kan falde som bytte for hornuglen. Fugle indgår også, og selv rovfugle som musvåge og duehøg er registreret som bytte. Desuden hvad der tilfældigt forekommer; f.eks. padder, krybdyr, insekter og regnorme.

Som nataktiv ses den ikke så ofte, men op til yngletiden især høres dens dybe tuden ofte.

Link til stemme (og udbredelse):
https://www.xeno-canto.org/species/Bubo-bubo Link til fjerdragt:
https://www.featherbase.info/en/species/Bubo/bubo

Datatabel for stor hornugle:

Stor hornugle har et meget stort udbredelsesområde fra Vesteuropa og Skandinavien, ind over Rusland, Kaukasus og Sibirien, Centralasien, Indien, Kina og helt til Japan.

Stor hornugle fra stenbruddet i Hardeberga, Skåne

Det er samme billede som det forrige, og det viser hvor godt uglen er kamufleret.